Fetichister fortæller om den første gang, de udlevede deres fetich

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

(Foto: Jake Lewis)

Det er ikke nemt at miste sin mødom. Man ved ikke rigtig, hvad man laver, og der er grænser for, hvad man kan øve sig på alene. Og det er bare helt almindelig vanilla sex – en bredt accepteret ting, folk gør. Så selv hvis du er usikker, så er der i det mindste ingen tabuer at nedbryde, før du springer ud i det.

Men forestil dig, at du har fantasier om at udleve en fetich, som du ikke føler, du kan tale med dine venner eller din partner om. Hvad sker der så? Hvordan udforsker man sin seksuelle niche for første gang?

Jeg talte med fire fetichister for at finde ud af det.

VICE: Kan du forklare din fetich for mig?
Godess Cleo: Jeg har en indespærringsfetich på den "givende" side. Det betyder, at jeg virkelig godt kan lide at spærre folk inde, som har den samme fetich på den "modtagende" side. Jeg lokker dem med at blive lukket ud. Der er lidt en gråzone med den her fetich, fordi jeg også inkorporerer bondage, når jeg leger. For mig handler det om kontrol og nogle gange også om rollespil.

Hvornår fandt du ud af, at du har en fetich?
Ret tidligt. Jeg har altid leget doktor eller bundet folk, og det begyndte nok, da jeg var fem-seks år gammel. Jeg kan huske, at jeg bandt en af mine barndomsvenner til et træ med grene. Vi legede også med nogle store kasser, og jeg lukkede mine venner inde i kasserne og lod, som om de var i fængsel.

Kan du beskrive den første gang, du udlevede din fetich?
Jeg kan ikke rigtig huske det, udover at jeg skar vinduer i siderne på papkasser og puttede mine venner derind, da jeg var fem-seks år gammel. Jeg låste min bror inde i hønsehuset, da jeg var 11, og det føltes godt. Tæller det?

Er din fetich inkluderet i dit virkelige sexliv?
Det kommer an på, om jeg har en legekammerat, som er med på den – så jeg vil sige, ja, nogle gange er den – men ikke altid. Jeg får et kick ud af at give nogen en oplevelse. Jeg er afhængig af følelsen, jeg får, når jeg kan se, at nogen zoner helt ud og er så langt væk på endorfiner, at de dårligt nok kan sige en sammenhængende sætning.

Hvad er din fetich?
Mike*: Jeg har en bøvsefetich – jeg tænder på, når kvinder bøvser. Det er dog ikke altid, for det kommer an på, hvor fysisk attraktiv kvinden er, og hvordan konsistensen af bøvsen er. Et god måde at få styr på "konsistensen" minder lidt om sangtræning: Man lyder altid bedst, hvis man øver sig og har styr på vejrtrækningen. Hvis man forcerer det, kommer det helt forkert ud, og det lyder ikke så godt.

Hvordan fandt du ud af, at du har en fetich?
Jeg tror, min fetich stammer fra kvinder, der opfører sig helt modsat af den kærlige og blide måde, som de flestes mødre gjorde. Der var et par kvinder i min opvækst, som godt kunne være lidt grove, og som gav mig smag for det. Underligt nok var det de kvinder, der stak mest ud, og jeg tror, jeg fandt dem interessante, fordi man kunne mærke, at de var anderledes og nød livet i stedet for at opretholde nogle samfundsnormer.

Senere, da jeg kom i puberteten, blev min interesse for kvinder, der ikke lige passede ind, en central del af min seksualitet. Jeg kan ikke huske, præcis hvornår det blev noget, jeg aktivt søgte efter, men jeg kan huske en pige i niende klasse, som altid slog en bøvs, når hun kom tilbage til klassen efter frokost. Jeg skriver fetichhistorier, og der plejer jeg at inkludere bøvser mere eller mindre hvor som helst.

Hvilke slags scenarier fantaserer du om?
Sjovt nok kommer mine fantasier aldrig ind i det rent seksuelle. Det er for det meste bare tanken om to eller flere kvinder, der har en spontan bøvsekonkurrence, hvor de begge to prøver at overgå hinanden ved at bælle mere og mere sodavand.

Kan du forklare din fetich for mig?
Allan*: Jeg elsker kildning i alle former. Alt lige fra blid, seksuelt strejfende kildning til langstrakt, intensiv og sadistisk kildning. Jeg er selv meget kilden, og jeg er er villig til at blive kildet, til jeg ikke kan trække vejret – jeg elsker den intense totalt-ude-af-kontrol-følelse, det giver – man kalder det "vasomotor-chok" blandt neurofysiologer – og jeg elsker at se smilet i ansigtet på den, der kilder mig. Jeg elsker også at kilde en sensitiv kvinde, uanset om hun klukker af nydelse ved den blide kildning eller tigger mig om nåde ved den mere intensive slags.

Hvornår fandt du ud af, at du havde den her fetich?
Jeg opdagede uskyldig kildning på den drengeskole, jeg gik på. Det var den foretrukne måde at drille de unge drenge på. Dengang hadede jeg det – følelsen skræmte mig helt vildt – og i dag tror jeg ikke, at de, som dyrker den mere ekstreme form for BDSM, ved, hvor traumatiserende det kan være at blive kildet. Det endte med, at jeg fandt sammen med en lige så kilden ven i skolen, som også blev mobbet. Vi kildede hinanden i timevis efter skole for at prøve at udvikle en tolerance over for den brutale invasion af vores nervesystem. Og det virkede: Det lykkedes os at nå til et punkt, hvor vi kunne modstå kildningen længe nok til, at bøllerne mistede interessen. Men på det tidspunkt var vi begge to begyndt at nyde det. Da puberteten kom, fandt vi begge to ud af, at vi hellere ville kilde pigerne end at kilde hinanden.

Min ven og jeg blev kendte som "kilde-tvillingerne". Mange af pigerne holdt afstand til os, men andre blev nysgerrige på os og opsøgte os endda. Vi har flere gange kæmpet om den samme kildne pige.

Bruger du din fetich i dit sexliv?
Helt sikkert. Jeg har prøvet at være i forhold med kvinder, der ikke var interesserede i eller ikke kunne holde til at blive kildet. De holdt aldrig særlig længe. Jeg tror, mange mennesker har dårlige oplevelser med at blive kildet, når de er unge, men hvis det bliver introduceret igen senere på en mere omsorgsfuld måde, så kan det være utroligt sensuelt og erotisk. Jeg har haft tre seriøse parforhold, hvor min partner hadede tanken om at blive kildet til at begynde med, men som endte med at være lige så begejstret for kildning, som jeg er. En lang kildekamp er det bedst forspil og "kildetortur" er en oplagt BDSM-aktivitet.

Begge scenarier er meget sensuelle og erotiske, og det lader elskoven på en måde, som et fem-minutters knald aldrig ville kunne. Der er en fare for, at man trækker forspillet ud så længe, at man enten mister interessen eller får orgasme for tidligt, men det er ikke sket så tit, og det er risikoen værd for en fantastisk stimulerende og passioneret nat. Jeg fantaserer nogle gange også om gruppe-kildning, men eftersom jeg aldrig har tændt på orgier og generelt er ret besidderisk over for min elsker, så er det blevet ved fantasien.

SE OGSÅ: 'Sex + Food: Feederism', vores dokumentar om folk, der finder seksuel nydelse ved at made andre, eller selv blive madet.

Kan du forklare din fetich for mig?
Carl*: Mine venner ville forklare min fetich med, at "han godt kan lide store piger", men når det gælder seksualitet, så er der få ting, der er lige så sort/hvide som det. Det er ikke bare noget, jeg foretrækker. Jeg kan udelukkende lide store piger. Jeg er lige så tiltrukket af en slank kvinde som af en anden mand – og det vil sige overhovedet ikke.

Hvornår fandt du ud af, at du har den her fetich?
Jeg har altid været fascineret af store mennesker, men det var ikke før puberteten, at det blev til noget seksuelt. Når mine klassekammerater snakkede om pigerne, de syntes var lækre, kiggede jeg ikke engang op, fordi jeg slet ikke registrerede dem. Jeg blev ophidset, når de talte om den tykke pige bag hendes ryg og nævnte, hvordan hendes deller stak ud af tøjet, eller hvordan stolen knirkede, når hun satte sig ned. Jeg vidste meget tidligt, hvem og hvad jeg kunne lide. Jeg blev forelsket i tanken om, at de var smukke, fordi de ganske enkelt ikke kunne holde op med at spise.

Kan du huske første gang, du udlevede din fetich?
Jeg arbejdede deltid på en café, og jeg serverede med vilje større stykker kage til de fede kunder eller gav dem et ekstra stykke, hvis min chef havde pause. Jeg elskede at gøre det, og de elskede mig for det. Det var egentlig første gang, jeg forsøgte at fede nogen op for min egen fornøjelses skyld. Jeg følte mig lammet seksuelt uden det. Det var vitterlig det eneste, der kunne tænde mig.

Udlever du din fetich i dit sexliv?
Ja. Min kæreste har taget 50 kilo på, siden vi mødte hinanden for tre år siden. Hver eneste mundfuld, hun tager, hvert eneste minut, hun tilbringer på sofaen, mens hun langsomt vokser ud af sit tøj, og hvert skridt mindre, det tager, før hun bliver forpustet, bliver genskabt i soveværelset. Hun er stadig kun lige i begyndelsen af sin vægtforøgelse, men hendes afhængighed af at spise fastfood og ligge på sofaen gør hende til en endnu større gudinde og mig til en slave af hendes behov. Hvert øjeblik med hende er forspil, og det ender i et crescendo af intim og eksplosiv sex.

*Kildernes navne er blevet ændret af hensyn til deres privatliv