Annoncering
Metal

Dette ‘seitanske’ værk er en vegansk black metal bibel

Vi mødte The Black Metal Vegan Chef og fik en snak om hans kogebog, Seitanic Spellbook, og om hans kamp for at gøre en ende på verdens forbrug af kød.

af Nick Rose
10 august 2016, 6:11am

Hvad får man, hvis man fusionerer black metal og en vegansk livsstil? Produktet af to meget forskellige og ofte militante subkulturer: en vegansk black metal-kok.

Black metal er en heavy metal-subgenre, der er kendt for et bombastisk og ofte brutalt billedsprog, og veganisme er forankret i den totale afvisning af dyr som forbrugsprodukter. Ingen af delene er kendt for at være specielt humoristiske, men ved at fusionere disse to verdeners kraftfulde billedsprog, har Brian Manowitz skabt et absurd og yderst underholdende YouTube-hit.

Vi tog en snak med musiker, YouTuber, kok og forfatter Brian Manowitz, der går under navnet Black Metal Vegan Chef, for at tale om hans nye kogebog grimoire, Seitanic Spellbook (der kan fås på hans hjemmeside). Og om hans ambition om at gøre en ende på verdens forbrug af kød.

MUNCHIES: Hvad er Vegan Black Metal Chef? Brian Manowitz: Det er et vegansk madprogram uden snak. Jeg skriver selv lydsiden til hvert af afsnittene, og teksterne består af ingredienser og instruktioner—men der er undertekster på i tilfælde af, at man ikke er så stærk i metal.

Er du selv veganer? Ja. Det har jeg været i 15 år.

Hvorfor blev du veganer? Det korte svar er, at jeg ikke tror på udnyttelsen af dyr. Den mere dybdegående forklaring er nok den mest typiske 'derfor blev jeg veganer'-fortælling, der findes. Jeg havde en kæreste i gymnasiet, der blev vegetar. Og min reaktion var: "Jeg anerkender, at det er det rigtige at gøre, men jeg er endnu ikke klar til selv at gøre det." Så jeg fortsatte, som jeg plejede. Men så et års tid senere, i løbet af mit første år på universitetet, tog jeg fat i hende og sagde: "Nå, nu er der gået et års tid, og du er ikke død! Og da jeg føler, at det er det rette at gøre, jamen hvad fanden venter jeg så på?" Jeg indså at frygten var min egen og ubegrundet, så jeg så frygten i øjnene og blev vegetar i omkring to-tre måneder, inden jeg blev veganer.

Hvornår blev du vild med metal? Jeg har været til metal siden første klasse cirka. Mit første kassettebånd var Dr. Feelgood med Mötley Crüe. Jeg har siden spillet i flere forskellige bands, men lige nu er mit eneste andet musikalske projekt, noget jeg kalder Forever Dawn. Det er min fortolkning af Industrial Black Metal.

Hvad mener du om tilstedeværelsen af blod, ofring af dyr og kannibalisme i metalgenren? Mener du er der er en konflikt mellem det og udnyttelsen af dyr? Nej, egentlig ikke. For mig er der ikke forskel på en metalmusiker, der sætter grisehoveder på pæle, og verdens mest uskyldige popkunstner, der bærer læderbukser, læderjakke eller lædersko på scenen. Den ene er blot mere bevidst om sin handling, hvor den anden måske ikke er det.

BMVC-kitchen

Brian Manowitz i hans køkken/fangekælder.

Har metalkultur og veganerkultur noget tilfælles? Ja, altså måske er det lidt søgt, men når man først begynder at bryde med traditionelle kulturelle og sociale normer, så bliver det nemmere også at bryde med den næste, når først man er igang. Det har de to ting stort set tilfælles. Det er begge forsøg på at skabe opmærksomhed omkring forskellige politiske, religiøse eller sociale problemstillinger. Mange metaltekster adresserer de emner.

Både veganere og metalhoveder har en tendens til at tage sig selv meget seriøst. Ja, det er også en del af det humoristiske aspekt af mit Vegan Black Metal Chef-projekt. Jeg er en seriøs veganer og et seriøst metalhoved, og jeg tager min madlavning meget seriøst. Det er tre interesser, jeg deler med folk, der ofte ikke kan se det sjove i det, de foretager sig—og som regel tager de sig selv alt for seriøst. Og hvis de sidestiller det med deres identitet, så vil de tolke humoren som et angreb på deres identitet snarere end at have det sjovt, mens de udforsker de tre aspekters generelle seriøsitet.

Så ved at fusionere metal, madlavning og en vegansk livsstil sætter man en tyk streg under det absurde ved de tre ting? Præcis. Det er bare med til at gøre det sjovere. Det er meningen, at det skal være underholdende.

Hvorfor tror du, at den kombination virker? Hmm, det er et svært spørgsmål. Da den første video blev lagt op for fire år siden, var den ret unik, og den ramte helt sikkert plet. Jeg gjorde ikke noget særligt for at promovere den, jeg lagde den bare op på Facebook, og derfra tog det bare fart. Basalt set er det jo et vegansk madprogram. Derfor vil vil man nok miste interessen efter et par afsnit, hvis man ikke selv er veganer, men mange ser det også for andet end det underholdene aspekt.

Hvor længe tager det at producere et afsnit? Hvis jeg ikke har noget bedre at foretage mig, så kan jeg færdiggøre et afsnit på halvanden eller to måneder. Men hvis jeg har mange andre ting at lave, kan det tage helt op til tre måneder at færdiggøre et afsnit. Jeg spiller selv på alle instrumenterne i videoen - guitar, keyboard, bas - og jeg programmere trommemaskinen. Så mixer jeg og laver master. Jeg filmer sågar det hele selv.

Har du også et fuldtidsarbejde? Ikke længere. Det her er mit fuldtidsarbejde. Det er fuld af opture og nedture, men jeg befinder mig lige nu i et opsving. Min kogebog er ude, og opbakningen til den på kickstarter var overvældene.

Hvorfor kalder du bogen for The Seitanic Spellbook? Seitan er et hvedeprotein. Så det er både noget man kan bruge til at lave vegansk 'kød', men det er selvfølgelig også et ordspil. Den er skrevet som en grimoire (en bog med forbandelser og besværgelser), og den er skrevet i metalsprog.

BMVC-buffalo-bites

Buffalo seitan-bidder.

Hvad er metalsprog? † DET MÅ DU SELV FINDE UD AF FOR DET MØRKE TOMUS ER NEDFÆLDET I ET KODESPROG SÅ DEN KUN KAN TYDES VED HJÆLP AF ET ORAKEL!!! †

Ok. Så udover sproget og grimoire-formatet, hvordan adskiller din kogebog sig så fra andre kogebøger? Da jeg lavede videoerne, ville jeg bare lave et madprogram, som jeg selv gad at se. Så med bogen forsøgte jeg at skrive en kogebog, som jeg selv havde lyst til at læse. Der er skridt-for-skridt fotos til alle opskrifterne, så man altid kan sammenligne sit eget værk med billederne i bogen. Og så er bogen fyldt med QR-koder, man kan scanne, så man kan se videoer, hvor man kan lære, hvordan man skal gøre.

Er bøgerne og videoerne en måde at sensibilisere både den veganske livsstil og dyrenes kvaler? Abso-fucking-lut! Det er hele målet med det her. Ordet veganer vil forhåbentlig engang i fremtiden være overflødigt, så jeg kan skrotte "vegan" og bare være Black Metal Chef.

Endnu engang tak, Vegan Black Metal Chef! Det var en fornøjelse.

Denne artikel er oprindeligt publiceret på MUNCHIES USA i november 2015.