FYI.

This story is over 5 years old.

Restaurant Confessionals

Derfor skal du aldrig slå op på en bar

Hvis man arbejder længe nok som bartender, kommer man til at opleve dramatiske break-ups, der eksempelvis kan ende i masseslagsmål på grund af Facebook-likes.
Hilary Pollack
Los Angeles, US
7.11.16
Photo via Flickr user instantvantage

Denne artikel er oprindeligt publiceret på MUNCHIES USA i februar 2015.

Restaurant Confessionals er vores tilbagevendende artikelserie, hvor vi giver ordet til en del af restaurantverdenen, der normalt ikke bliver hørt. I denne ombæring har vi fanget en garvet bartender, der kommer med sine begrundelser for, hvorfor du ikke skal slå op med din kæreste på en bar.

Jeg kan sagtens forstå, hvorfor man gerne vil slå op med nogen på en bar – det er et neutralt sted. Men praktisk set udsætter du folk for meget. Jeg vil næsten gå så langt og sige, at det er lidt uhøfligt.

Annoncering

Det er som regel ret nemt at se, når folk har en hård aften, men det er også nemt at se, hvem der er en god kunde i baren og ved, hvordan man skal opføre sig. Hvis der kommer en gæst ind med god energi, selvom de er helt nede i kulkælderen, er jeg ikke modvillig til at sende en drink deres vej. Særligt hvis en fast kunde kommer ind og ser trist ud.

Kvinden spurgte til den dyreste whisky på menuen, som var Johnnie Walker Blue Label: $150 for en dobbelt. Hun bestilte det bare for at kaste drinken i ansigtet på fyren, og så skred hun.

Jeg har ikke mange oplevelser, hvor folk er mødt op efter et break-up og har talt om det. Det har altid været noget dramatisk, underligt stads.

Min ven Ian, som også er bartender, arbejdede på et fint sted i byen, hvor et par kom ind. Kvinden spurgte til den dyreste whisky på menuen, som var Johnnie Walker Blue Label: $150 for en dobbelt. Hun bestilte det bare for at kaste drinken i ansigtet på fyren, og så skred hun. Det, synes jeg, er rimelig sejt. Lad os håbe, at han fortjente det.

Der er to hændelser, der virkelig stikker ud, hvor jeg har set folk slå op med hinanden på baren. Det værste break-up var dengang, et par kom ind på den her filippinske bar, jeg arbejdede på. Hun var virkelig skinger og irriterende, han råbte, og de forsøgte hele tiden at få hinanden til at tage det roligt, men det endte med, at han stormede ud af baren.

Hun blev bare siddende og græd i en time, så jeg tjekkede engang imellem til hende og spurgte, om alt var ok. Hun sagde: "Jaja, jeg skal bare lige have et øjeblik." På et tidspunkt var jeg nødt til at gå over til hende for at sige: "Ved du hvad, jeg er godt klar over, hvad der foregår, men I har altså en regning på $70." Hun begyndte derefter at tude fuldstændigt ukontrolleret, så vi endte med at give hende middagen på huset, hvorefter hun så sagde: "Ah, tak, det er så sødt af jer, jeg har det forfærdeligt, bla bla bla bla."

LÆS MERE: En buffet-restaurant byder på skamløs opførsel og sørgelige sjæle

Omkring det tidspunkt, var DJ'en begyndt at sætte sit udstyr op og natklubben begyndte så småt at røre på sig. Vi forventede, at kvinden ville smutte, men hun endte med at blive og gik over til baren. Hun havde forsøgt at ordne sin make-up, men hun lignede stadig en, der havde grædt. Du kunne se på hende, at hun havde en af de her aftener.

Derefter begyndte mændene at købe hende en masse drinks. Hun snakkede med forskellige fyre, gav dem knus, og endte med at snave fem forskellige mennesker i baren. Hun startede med at være et emotionelt vrag, men så begyndte hun at danse. Hun rullede rundt på gulvet, og på et tidspunkt havde hun taget sine sko af. Vi kunne ikke rigtig stoppe med at betjene hende, da andre hele tiden købte drinks til hende.

Annoncering

På et tidspunkt kom en af vagternes bror ind på baren – en af de her 150 kilo tunge samoanske fyre – og hun gik bare direkte over til ham. Hun tog ham med hjem, og da han kom tilbage næste dag, var han dækket til af sugemærker og blå mærker. Vi tænkte: hvad fanden er der sket med dig, mand? De havde efter sigende haft vild sex, indtil hun kastede op udover hans seng.

Det bedste skete en uge senere, da hun igen dukkede op på baren, på samme dag i ugen, og siden da er hun blevet stamgæst. Hun har scoret så mange fyre – og så var hun med i det mest dramatiske break-up, jeg har set i baren.

I løbet af slåskampen råbte den her kvinde hele tiden om Facebook. Man kunne høre ordene "kælling" og "so", og ind imellem kom der også "Facebook".

Altså, udover den her anden gang: Alt var godt i starten – det var hiphop-aften. Men ved slutningen af aftenen, da vi tændte lyset og smed alle ud af baren, hørte vi råb og skrig udenfor. En kvinde råbte: "Jeg har set dig kigge på min mands Facebook! Jeg har set dine kommentarer på hans billeder, at du har liket hans billeder, og prikket til ham!"

Vi stod alle sammen indenfor og grinte af hende, men vi sendte en vagt udenfor, der bad dem om at dæmpe sig, så vi ikke fik klager fra naboerne. Vi stod alle sammen klistret til vinduerne. Og pludselig startede den her masseslåskamp – der var ti ret hårde piger. I løbet af slåskampen råbte den her kvinde hele tiden om Facebook. Man kunne høre ordene "kælling" og "so", og ind imellem kom der også "Facebook", hvilket var ret grineren. Vores vagter forsøgte sig i starten med at blande sig, men de blev faktisk overmandet af alle de her vrede kvinder, så vagterne trak sig tilbage.

Annoncering

Alle mændene holdt sig til siden. Fyren med Facebook-profilen, det hele handlede om, stod lidt væk fra baren. Kæresten gik over til ham, og det endte med, at de slog op på stedet. Hende, der nu var hans ekskæreste, begyndte at jage ham, mens hun råbte: "Jeg er ligeglad, jeg vil ikke engang have dig tilbage!" Det fortsatte i evigheder. Meget dramatisk.

Dagen efter, da jeg mødte ind for at åbne baren, lå der hårstrå over det hele. Det var helt vildt. Min chef bad mig om at gå udenfor og feje noget af håret væk. Vi fandt hår i flere uger efter. Det blæste ind i restauranten. Håret var ligesom glitter – det forsvandt bare aldrig. Vi kaldte det, "håret der aldrig forgår".

Jeg tror aldrig, jeg teknisk set har slået op med nogen på en bar. Men da jeg var 21, begyndte jeg at se en fyr, som DJ'ede til en masse virkelig fede lokale privatfester og på natklubber. Efter vi var sammen første gang, var der en, der fortalte mig, at han havde en kæreste, så jeg stoppede mere eller mindre forholdet. Men da jeg spurgte fyren, sagde han, at de allerede have slået op, og at det var hende, der var skør. Jeg valgte at tro på ham.

To måneder senere fandt jeg så ud af, at han rent faktisk havde haft en kæreste, da vi havde været sammen, og at han havde løjet om det. Så kærestens reaktion var helt forståelig, når nu han pludselig var sammen med en anden.

Men det var ikke slutningen på den historie. En aften tog min veninde Lily og jeg til en dum hipsterfest. Vi gik ud på toilettet for at tage lidt lattergas, hvorefter den føromtalte kæreste kom ind med fire af sine veninder og smed alle andre ud. Da jeg kom ud af båsen, tog en af dem fat i min veninde, og de andre holdt mig nede, mens en af pigerne slog mig i ansigtet. Jeg havde lige taget en patron lattergas, så jeg grinte helt hysterisk, ligesom i den der film Thirteen, fordi det bare var fucking sjovt. Helt ærligt, jeg er sgu ked af, at jeg ved en fejl kneppede din kæreste, men det er da ikke nødvendigt, at du giver mig tæsk med hjælp fra fire andre piger ude på et bartoilet. Jeg mumlede vist, "jeg kneppede din kæreste", mens jeg lå og grinte. Det var et dårligt træk.

LÆS MERE: Rabat-uger skader restauranter mere end det gavner

Da det endelig stoppede, fik jeg vristet mig væk og løb ud gennem baren. Fyren var udenfor, og jeg begyndte at råbe: "Fuck dig, din nar. Din sindssyge kæreste har lige banket mig ude på toilettet på grund af dig." Jeg råbte op om hans lillebitte pik, og hvordan han ikke var det værd. Hans reaktion var bare: "Hey, hey søde, undskyld, det betyder ikke noget!" Jeg stak af, og han fulgte efter mig ned ad gaden. Det skete foran alle – der var sikkert omkring 50 mennesker, som samledes ude foran baren. Det tror jeg tæller som et offentligt break-up.

Det er svært at tænke på særlige tidspunkter, hvor jeg har drukket mig gennem et break-up, fordi jeg nærmest bare drak mig gennem livet, indtil jeg var 25, uanset om jeg havde kærestesorger eller ej.

Jeg kan huske nogle gange, jeg gik ind på en bar alene, hvor fyre ville tale til mig. Du ved: "Hey, hvad laver du her alene?"

Som fortalt til Hilary Pollack.