Jeg prøvede en tømmermændsfri øl, der rent faktisk virkede
tømmermænd

Jeg prøvede en tømmermændsfri øl, der rent faktisk virkede

Når jeg drikker alkohol, har jeg det som om, jeg er blevet kørt over dagen efter. Jeg har prøvet alt – undtagen afholdenhed – men intet hjælper.
21.9.17

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES Holland i december 2016.

Når jeg drikker alkohol, vågner jeg dagen efter og har det som en udtørret svamp. Det er lige meget, om jeg har drukket en liter tequila eller to glas vin på terrassen: Jeg vågner med en frygtelig hovedpine. Jeg har prøvet alt – undtagen afholdenhed – men lige lidt hjælper det.

Derfor blev jeg begejstret, da jeg hørte, at bryggeriet De Prael i Amsterdam begyndte at sælge en anti-tømmermænds-øl. Kunne det være svaret på mine bønner?

img_46678

Pepijn Calis med øllen, der bekæmper tømmermænd. Alle billeder af Thieu Custers.

Jeg træder ind på bryggeriet en tirsdag eftermiddag klokken halv seks, og Pepijn Calis, der er en af bryggerne på De Prael, skænker mig min første tømmermændsfri øl. "Vi har ingen videnskabelig forskning omkring effekten," siger Calis. "Så jeg kan ikke garantere, at du ikke har tømmermænd i morgen."

Calis forklarer, hvorfor øllen blev udviklet: "Vi blev kontaktet af et tv-program, som bad os lave en tømmermændsfri øl, fordi det spanske ølmærke Er Boqueron påstod, at de havde opfundet en. Men den virkede ikke. Det eneste, Er Boqueron havde gjort, var at tilsætte havvand til deres øl, så vi måtte være lidt mere kreative. Vores øl fik en masse ros. Vi fik opmærksomhed i medierne, og gæsterne spurgte efter øllen. Der er nogen, der siger, at de har færre tømmermænd, men det kan også være en placebo-effekt.

Annoncering

"I samarbejde med en brygger, som tidligere har arbejdet som farmaceut, tilsatte vi forskellige ingredienser til øllen," fortsætter Calis. "Vi tilsatte ingefær for at bekæmpe kvalme, salt for at holde på vandet, så man ikke får hovedpine, og vitamin B12 fordi det tit bliver givet til alkoholikere (kroppen opbruger vitamin B12, når man drikker alkohol) og piletræsbark."

Jeg tager en tår. Normalt kan jeg ikke lide ingefær, men man kan næsten ikke smage det i øllen. Det smager bare af øl med en saltet eftersmag. Duften er lidt kemisk, men det er smagen ikke. Lidt ekstra vitaminer i øllen er altid en god ting, men piletræsbark?

"Ja, det er et forstadie til paracetamol," forklarer Calis. "Vi vil selvfølgelig ikke have, at folk drikker latterligt mange af vores øl, men det er alligevel godt, at man kan påvirke tømmermændene lidt med de ingredienser, vi benytter."

In de kelder staat een flinke voorraad biertjes

Der er okay mange øl på lageret i kælderen.

Jeg beslutter mig for at kaste mig ud i det og drikker min anden tømmermændsfri øl. Den har kun fem procent alkohol, så den er ret let og nem at drikke. "Personligt synes jeg ikke, det er den bedste øl, vi har, men den er ikke langt efter de andre," siger Calis.

De havde egentlig tænkt sig at kalde øllen for Amsterdam Helder ("Lys Amsterdam"), men på menuen hos De Prael er den alligevel endt med at hedde "Anti-Hangover Beer". Så ved alle, hvad de kan forvente.

img_47148

Øl uden tømmermænd.

Jeg kravler ned af den høje barstol, så jeg er sikker på, at jeg ikke falder senere, for øllen er begyndt at virke. Men det føles alligevel mærkeligt. Når jeg hører "tømmermændsfri øl", tænker jeg straks på alkoholfri øl, så jeg havde egentlig ikke regnet med at mærke effekten af alkohol.

Fordi jeg har drukket øllen hurtigt og ikke har spist noget endnu, begynder interiøret at gynge på meget kort tid. Jeg forstår med det samme, at det ikke er alkoholfri øl. Fordi jeg skal møde på kontoret i morgen, og fordi jeg ikke kan vente med at se, om de virker, beslutter jeg mig for at tage hjem.

Forfatteren tager en for holdet.

Da mit vækkeur ringer næste dag, føler jeg mig overraskende frisk. Når jeg tænker på, hvordan jeg havde det i går aftes, er jeg ret imponeret. Jeg har det slet ikke som om, jeg drak. Det er første gang i årevis, at jeg ikke lider efter at have været ude at drikke, og det er virkelig fedt.

Kommer det til at virke for alle? Aner det ikke. Måske er det bare placebo. Men jeg er egentlig ret ligeglad – jeg har ikke tømmermænd! Skål på det.