Hvis jeg ikke solgte pot, kunne min restaurant ikke køre rundt

I denne udgave af Restaurant Confessionals taler vi med en restauratør, som får tingene til at køre rundt ved hjælp af knap så lovlige metoder.

|
15 november 2017, 7:45am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA i juli 2016.

Velkommen tilbage til Restaurant Confessionals, hvor vi giver ordet til en del af restaurantverdenen, der normalt ikke bliver hørt. Denne gang har vi snakket med en amerikansk restauratør, der får regnskabet til at gå i nul ved hjælp af knap så lovlige metoder.

De fleste restauranter kan kun lige akkurat få det til at løbe rundt. For at overleve økonomisk er der mange restauranter, der er nødt til at bruge lyssky metoder, for eksempel at udbetale løn sort eller snyde i skat. Det er ikke fordi, jeg har noget imod nogle af de fremgangsmåder, men jeg vil hellere sørge for, at mit regnskab er helt vandtæt – og så i stedet sælge pot ved siden af.

Jeg var klar over, at der ville være mange uforventede udgifter ved at have min egen restaurant, men det var først, da jeg var chefen og selv skulle betale regningerne, at jeg rigtig forstod det. Husleje, gas, elektricitet, råvarer, skraldeservice, løn – der er bare så mange faste udgifter. Og så er der blomsterleverandører, advokater, reklamebureau, forsikring, arbejdsgodtgørelse og alle de andre ting, der skal til for, at restauranten fungerer på daglig basis.

Som ejer er min løn ikke skattefri, så i slutningen af det andet år, jeg havde restauranten, skyldte jeg titusindvis af dollars til Uncle Sam. Jeg kunne betale pengene ved at tage et lån, men så ville jeg bare have endnu større gæld. Så udover de titusindvis af dollars jeg skyldte på grund af restauranten, skulle jeg låne endnu flere?

Der måtte være en hurtigere måde at betale det af: Ved at sælge cannabis.

Jeg har røget pot fast, siden jeg var 16. Jeg kommer altid til at have weed i mit liv, lige meget hvad. Det var ikke en nem beslutning at starte med at sælge, og jeg overvejede det meget på forhånd. Har jeg de rette forbindelser? Kender jeg nogen, der dyrker ordentlige planter? Kan jeg skaffe det i store mængder? Det er altid nemt at finde noget weed, men at skaffe rigtig meget på én gang er en helt anden historie. Når man arbejder med store mængder, er der større risiko og dermed længere fængselsstraf. Men i sidste ende har jeg også taget en chance ved at åbne en restaurant.

Måske køber du ikke så mange stoffer, men det spørger du altså ikke en pusher om. Nogensinde.

Jeg prøver at gøre tingene så intelligent som muligt. Jeg gør ikke noget dumt som at sælge til tusind forskellige mennesker eller proklamere, at jeg sælger. Jeg har en gruppe, jeg kender, og dem sælger jeg til – ikke andre. Mit mål er ikke at blive den største pusher i verden. Jeg gør det kun for at betale mine fucking regninger, og måske tjene lidt ved siden af.

Lad os se på tallene: Jeg kan få 500 gram pot for omkring 14.000 kroner. Hvis jeg sælger sådan en pakke ad gangen, og det er god kvalitet, kan jeg få mellem 21.000 og 24.000 kroner for den. Når du sælger store mængder, skal du vide, hvem du sælger til, og det er altid risikabelt. Ellers kan man sælge det i mindre portioner. Hvis jeg for eksempel laver poser med omkring 30 gram i hver, kan jeg sælge hver pose for mellem 2100 og 2800 kroner. Så hvis jeg sælger alle poserne for 2100 stykket, har jeg tjent over 33.000 kroner. Jeg har lige fordoblet min profit. Det tager længere tid at sælge det på den måde, så man skal have det liggende i længere tid. Det øger risikoen for at blive opdaget. Så man må beslutte, om man vil sælge det hele på én gang, og stå overfor en hårdere straf hvis ham man sælger til en stikker, eller sælge mindre portioner og tjene flere penge. Hvis man har tid, er det klart bedre at sælge mindre poser. Det var også sådan, jeg normalt gjorde.

Alle mine kunder er kontakter, jeg får gennem mine venner. Jeg skriver til dem og siger: ”Hey, jeg har nogle urter, jeg gerne vil sælge.” Ikke andet. Når jeg sælger til dem, aner de ikke, at jeg er kok og har min egen restaurant. Jeg ved godt, at jeg er et kendt ansigt, som ofte er i madmedierne på grund af restauranten, men hvor skulle rygerne kende mig fra? For dem er jeg bare ham, der sælger weed. Hvis ikke jeg kender dig, og du spørger mig,”hvad laver du så til daglig?”, så er det dårlig stil. Det kan godt være, du ikke køber stoffer så tit, men du spørger ikke en pusher om den slags. Nogensinde.

Det fungerer for mig at sælge weed, men det er ikke en god tjans for alle. Første gang jeg solgte, var jeg nervøs, da jeg gik ind i kundens lejlighed. Jeg tænkte hele tiden, at han kunne være politimand. De nerver forsvandt med tiden.

Det er alt sammen et spørgsmål om, hvor meget jeg får ud af det. Om det er lovligt eller ej, så vil cannabis altid være en del af mit liv.

Fortalt til Tae Yoon