Vi ved alle, hvor svært det er at booke et bord på Noma i København.
Så snart restauranten (stadig anset som én af de bedste - hvis ikke den bedste - i verden) åbner op for reservationer, kaster 20.000 mennesker sig over tastaturet i en hæsblæsende jagt på at få et af de borde, som bliver booket i løbet af få nanosekunder. Det er nogenlunde lige så svært, som hvis du skal have billet til en eksklusiv Kanye-koncert på et lille spillested i New York - du har oddsene imod dig.
Men hvad gør du så, når du endelig får sikret dig indgang til den nordiske gastronomis allerhelligste haller? Hvad skal du have på? Hvor skal du sidde? Hvad skal du spise?
Og selvfølgelig vigtigst af alt: Hvor mange Pokémoner kan du fange, mens du roder rundt på din mobil mellem serveringer af sprøde vilde roser og dampet kongekrabbe?
Ja, selv på Christianshavns verdensberømte restaurant kan man opleve den zombielignende adfærd, når folk har sat sig for at "fange dem alle". Sådan skriver i hvert fald Nomas køkkenchef og ejer René Redzepi.
Lunch today: 6 people played Pokemon go the entire meal
— Rene Redzepi (@ReneRedzepiNoma) July 14, 2016
På Twitter skrev Redzepi, hvordan restauranten havde besøg af internationale foodies, som ikke rystede af spænding over at skulle spise rensdyrlav dyppet i chokolade eller grillede ramsløg med kammuslingcreme, men fordi de havde chancen for at fange Jigglypuffere, Squirtlere og alle de andre digitale væsner i Pokémon GO.
Kokke og folk, der drømmer om at spise på Noma, var selvfølgelig harme.
@ReneRedzepiNoma I guess some people don't think it's that big a deal to be at a table that most of us would cut off an arm to be at. #sigh — Lone Koefoed Hansen (@koefoed) July 14, 2016
@ReneRedzepiNoma I'm surprised by this. They pay quite a bit for an experience and they decide to play a game instead.. That's kind of sad
— kayfriso#TeamGrubbin (@kayfrizo) July 14, 2016
@ReneRedzepiNoma We're doomed. Stupidity has finally won in every possible way. — Mauricio (@M_H_D) July 14, 2016
Men som med alle finere ting i livet, kan det være, at gæsterne glemte, hvor priviligerede de var, og tog deres verdensklassemåltid for givet. For hvem gider dog bekymre sig om banebrydende gastronomi, når der er Ponytaere, der skal fanges?
LÆS MERE: Vi gik i køkkenet hos Noma i Australien og spiste krokodillefedt
Og vi har hørt, at det samme gælder, når man fanger en Mewtwo. En Pokémon i hånden er jo bedre end ti på taget.
