FYI.

This story is over 5 years old.

Overspisning

Hormon udløst under sex kan føre til mindre overspisning

Oxytocin kan give os bedre orgasmer og 'drukture' uden tømmermænd, og nu siger forskere, at kærlighedshormonet også kan påvirke vores spisevaner.

Oxytocin gør allerede så meget godt for os mennesker: Det kan gøre orgasmer bedre og give os "drukture" uden tømmermænd. Og det kan måske endda gøre, at vi er rarere ved andre mennesker. Kærlighedshormonet oxytocin har fordele, der går langt ud dets evolutionære formål, som er at skabe stærke bånd mellem mor og barn.

Faktisk ser det ud til, at det måske endda kan få dig til at tabe dig, mens du forsøger at tilfredsstille en helt anden nagende appetit. Ny forskning fra York Universitets center for afhængighed og mentalt helbred (CAMH) kaster lys over, hvordan oxytocin kan påvirke vores spisevaner på fascinerende vis.

Annoncering

Ved at rette opmærksomheden mod oxytocinreceptor-genet - det gen, der bestemmer hvordan vores hjerneceller reagerer på oxytocin – fandt holdet fra York ud af, at hormonet ikke alene havde evnen til at mindske appetit, men at det også kunne regulere overspisning.

Forskerne fik et hold seksuelt aktive deltager, i alderen 27 til 50 med et "bredt udvalg" af kropsvægt, til at udfylde spørgeskemaer om deres følsomhed overfor belønning og straf, præferencer i forhold til sukker og fedt og vaner med at overspise. Ved hjælp af DNA-analyser af blodprøver var forskerne i stand til at udpege en "ny" forbindelse mellem oxytocin og den komplekse adfærd, der er forbundet med overspisning.

"Oxytocin øger prosociale og beslægtede typer adfærd," sagde ledende forsker i undersøgelsen, Dr. Caroline Davis, i en pressemeddelelse. "På den anden side har øgede mængder oxytocin tendens til hæmme appetit – især i forhold til indtagelse af søde kulhydrater."

Ved at se på enkeltnukleotidpolymorfier (SNP'er) - steder i vores DNA, der indeholder anvisningerne til hvordan, man producerer oxytocin - var forskerne i stand til at isolere specifikke SNP'er og deres indflydelse på spisevaner. Hvad fanden betyder det, tænker du måske? I bund og grund fandt de ud af, at visse af deltagerne havde biologiske og personlige træk, der ansporede overspisning, og det viste sig, at de træk var direkte påvirket af oxytocinniveauer.

"En anden SNP var direkte forbundet til overspisning," tilføjede Davis. "De resultater støtter forestillingen om, at gener spiller en rolle i at styrke træk, der regulerer opførsel, og fremhæver oxytocins indflydelse på overspisning."

Hvis der er en stensikker metode til at få mere oxytocin ind i dit system, er det ved at have sex. Og selvom forskerne faktisk ikke målte en forbindelse som sådan, er det et forsøg værd; i det mindste vil du forbrænde nogle kalorier.