Jeg spiste kylling med smag af 'pigesved', så du slipper for at gøre det
Toutes les photos sont de l'auteur.
japan

Jeg spiste kylling med smag af 'pigesved', så du slipper for at gøre det

Spoiler alert: Det smager meget mærkeligt.
31.8.17

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA.

Amerikanerne vælter sig i alle mulige lækre former for animalsk protein, som kan proppes ind i en burger eller en tacoskal, men resten af verden må nøjes med et mere afskyvækkende udvalg af fastfood. Kæder over hele verden ser stort på deres kunders følelser og helt basal etik omkring smagssammensætning, og derfor er vi de seneste år blevet udsat for regionale specialiteter som nutellaburgeren fra McDonald's i Italien, donut med svinekød og tang fra Dunkin' Donuts i Kina, og en pizza, hvor der vælter rogn ud af skorpen, hos Pizza Hut i Hong Kong.

Annoncering

Selvom deres ideer kan virke bekymrende, eller direkte ulækre, så består de nævnte retter i det mindste af elementer, vi kan kvalificere som spiselige ingredienser. Den japanske kyllingekæde Tenka Torimasu har til gengæld droppet de almindelige regler for sammensætning af et måltid og lanceret en ret, der forbryder sig mod alt, hvad vi har kært: Kylling med smag af "pigesved".

Fastfoodkæden tilbyder hovedsageligt kylling, der er friturestegt på traditionel japansk vis, kendt som karaage, og serveret med en række forskellige sovse, fra den obligatoriske wasabi-mayo til en sød blommevariant. Deres nyeste sovs er straks mere eksperimenterende, for her forsøger de at gengive den komplekse smagsprofil, der opstår, når kvinder sveder, mens kokkene (efter sigende) stadig formår at gøre retten spiselig.

Firmaet vil selvfølgelig ikke bede deres kunder om at slubre træningscenter-sved, lummer-julidag-sved eller overfyldt-bybus-sved i sig. Til denne særlige ret har Tenka Torimasu slået sig sammen med J-pop-gruppen Kamen Joshi for at genskabe den helt særlige slags sved, der kun kan opstå, når man lever en trøstesløs eksistens som popstjerne.

Kamen Joshi kan oversættes som "maskerede piger", og gruppen består af tre hold, som danser og synger, mens de er iført forskellige udgaver af hockeymasken fra Fredag d. 13. De efterligner Babymetal med nogle rå rockvokaler og -riffs blandet ind i deres ellers ret kawaii-agtige sange. Deres største hit er "Genkidane" (herover). Siden "Genkindane" lå i toppen af den japanske hitliste i 2015, har pigerne gjort alt for at tiltrække sig opmærksomhed og forblive i rampelyset. De har blandt andet lavet en video om, hvordan man hurtigt bliver topløs, de har gået efter weaboo-segmentet blandt Donald Trumps fanbase med en Make America Great Again-hyldestvideo, og nu sælger de altså mad med egne kropsvæsker.

En talsmand for gruppen, Anna Tachibana, udsendte en pressemeddelelse, hvor hun udtrykte stor begejstring for den nye ret: "Wow! Tænk at få lov til at smage sine idolers forfriskende sved – det her er den ultimative karaage! Det er en ting, der kun kan lade sig gøre takket være et vanvittigt møde mellem Kamen Joshi og Tenka Torimasu. Skynd dig at prøve den nye karaage med pigernes sved!!!"

Selvom jeg aldrig rigtig har ligget vågen om natten og drømt om at smage pige-sved, så har jeg alligevel en ustoppelig nysgerrighed og en journalistisk tørst, der fik mig til at besøge Tenka Torimasu for at prøve noget af det svedige fjerkræ – om ikke andet så for at advare andre om, at de skal holde sig væk.

LÆS MERE: Rasmus Munk synes, at mad skal være lige så politisk som kunst

Jeg tog til bydelen Ikebukuro i Tokyo og fandt en Tenka Torimasu, der var lige ved at åbne til frokost. Det var pinligt at bestille sved. Med øjnene tiggede og bad jeg den ansatte om at lægge mærke til mit professionelle kamera og anerkende, at jeg var der i arbejdsøjemed – jeg er ikke en pervers wota. Fyren bag disken virkede mere træt end fordømmende, så han tog mine penge (omkring en 20'er) uden at fortrække en mine og gik i gang med at lave maden.

Der gik ikke længe, før min mad var klar, og rent visuelt var det ikke særlig opløftende. Det blev serveret i en papkop og bestod af orange stykker kød dækket af en lysegul, gennemsigtig sovs, der mere lignede noget, du ville søge information om på netdoktor, end et lækkert tilbehør.

Jeg tog en bid. Det var ikke en lækker bid. Hele paletten af sød, sur, salt og ostet smag, som jeg var blevet lovet i reklamen, kom i bølger og blandede sig med den fyldige umami fra kyllingen, så jeg stod tilbage med en oplevelse af gymnastiktøj.

Jeg tror bedst, jeg kan beskrive "svedsmagen", som en vanvittig videnskabsmand hos Tenka Torimasu har udviklet, ved hjælp af Harry Potter. På Hogwarts æder børnene Bertie Bott's Every Flavor Beans, altså jelly beans, der nogle gange smager godt, og nogle gange smager af bræk, sæbe, sure sokker og så videre. De ægte Jelly Beans indførte konceptet til virkelighedens forbrugere, da den første film udkom, og de gjorde faktisk et godt stykke arbejde med at ramme det klamme ved ørevoks, græs og den slags, og samtidig maskere smagen med masser af sukker.

LÆS MERE: Jeg besøgte en kæledyrscafé i Korea, som har flodsvin og surikater

Lidt på samme måde som Jelly Bean balancerer Tenka Torimasu lige på grænsen af det modbydelige, men uden at sende deres kunder ud for at tale i den store telefon med deres pigesved.

Jeg kæmpede mig gennem halvdelen af min kylling, før jeg gav op. Som et rigtigt madsvin smed jeg resten af min frokost ud og kunne ikke lade være med at tænke over, hvem svedkyllingen var lavet til. Alle involverede parter lod til at trække det korteste strå – fra den søvnige kok, til popstjernerne, som aldrig i deres liv havde forestillet sig den slags partnerskab, da de tog sangundervisning som børn, til mig, kunden, der stadig er sulten.

Det er en velkendt stereotyp, at Japan er "mærkeligt", men er det virkelig så stort et marked, at det her kan være en god forretningsidé? Hvor mange fans har pigerne?

Det kan godt være, vi aldrig får svar på de spørgsmål, men om ikke andet, kan vi konkludere, at japansk mad stadig er fuld af overraskelser. Hvis landets tolerance over for svedig mad er så stor, at Kamen Joshi-retten bliver et hit, så vil jeg æde min gamle hat.

Men jeg kommer ikke til at æde kylling med pigesved igen.