Den nemmeste og grønneste gazpacho, der smager af sommer
Dirty Work

Den nemmeste og grønneste gazpacho, der smager af sommer

Kokken George Mendes får lov til at lege i vores testkøkken
16.8.17

Den her artikel her oprindeligt udgivet af MUNCHIES i USA.

George Mendes er en mand af få ord, men han kan virkelig lave tærter. Kokken fra Aldea og Lupulo i New York havde et helt bjerg af de små portugisiske varianter med, da han besøgte MUNCHIES' testkøkken.

Men havde ingen planer for, hvad han ville kokkerere for os. Han ville simpelthen bare slentre gennem vores have og se, hvad der fangede hans opmærksomhed.

Annoncering

Hvad blev det så til? Ærter, koriander, mynte, hovedsalat, hjulkrone og tallerkensmækker (med deres respektive blomster), samt en håndfuld smukke skovjordbær.

Da han trådte ind i køkkenet, fortalte Mendes, at han ville lave salatgazpacho: "Jeg har aldrig lavet det før, men nu prøver vi." I køkkenet fandt han et rødløg, noget hvidvin og lidt gyldne rosiner, og så gik han i gang.

OPSKRIFT: Salatgazpacho

Jordbærene blev skåret i halve og lagt til side, mens løget blev hakket og røg i gryden med et skvæt olivenolie. Da løgene var bløde, hældte han hvidvin på sammen med rosiner, og når de svulmede op, slukkede han for varmen og tilsatte mynte og koriander.

Imens blev salat og tallerkensmækker blancheret hurtigt i en gryde med velsaltet vand, og derefter overført til en skål med isvand.

Da alt det grønne var vredet, og vandet klemt ud, røg det i blenderen sammen med løgblandingen og lidt vand. Det hele blev blendet til suppen var jævn og lind.

Da suppen var smagt til, var den mere eller mindre klar til servering. Den blev pyntet med snittede ærter, jordbær, tallerkensmækker- og hjulkroneblomsterne, og til sidst en smule olivenolie.

Det færdige resultat var smukt, skarpt og forfriskende, og som Mendes sagde, lignede det "en skålfuld sommer".