Raske Penge forklarer, hvorfor han elsker psykedeliske stoffer
Alle billeder venligst udlånt af Teritorium

FYI.

This story is over 5 years old.

stoffer

Raske Penge forklarer, hvorfor han elsker psykedeliske stoffer

Det startede med et lsd-trip engang for mange år siden i Aaalborg.

"Jeg har adgang til de ting, jeg skal bruge. Jeg er en privilegeret stofbruger. Voksen og med et netværk af pålidelige forhandlere. Og i forhold til de stoffer, jeg kan lide at bruge. Det er jo ikke benzodiazepiner eller kokain eller nogle af de andre meget vanedannende dræbere. Jeg lider ikke rigtigt af afhængighed, og jeg tilhører ikke en minoritet, Jeg har nærmest alle gode forudsætninger for at klare mig, også uden at komme i problemer med loven," fortæller Rasmus Poulsen mig, da vi mødes i nærheden af hans lejlighed i det københavnske nordvestkvarter, han holder så meget af.

Annoncering

Rasmus Poulsen aka. Raske Penge aka. Ras Money kender du. Han er dj, sanger, forfatter, journalist og aktivist, og så lægger han ikke skjul på, at han godt kan lide stoffer. Eller visse stoffer i hvert fald. Han har deltaget i den offentlige debat i nogle år, og især siden han udgav singlen "Narko", har han gjort sig selv til fortaler for afkriminalisering af ulovlige rusmidler. Det har han blandt andet gjort, fordi han mener, der mangler saglige stemmer i legaliseringsdebatten, som tør indrømme, at de selv tager stoffer.

Det var egentlig meningen, vi skulle tale om "Narko"-sangen, og hvorfor debatten om stoflovgivningen er så vigtig. Men samtalen tager hurtigt en drejning, for Rasmus har virkelig meget på hjerte. Og der er en bestemt gruppe stoffer, som Rasmus mener, det er særlig uforståeligt, at os almindelige mennesker ikke har adgang til uden at begå kriminalitet. Det drejer sig om de psykedeliske stoffer, herunder blandt andet cannabis, psilocybin, lsd, dmt, meskalin, ayahuasca og til dels også mdma.

Mens kaffen bliver kold, taler vi de næste timer om, hvordan vores sprogbrug er med til at hindre, at unge mennesker kan tage stoffer på en sikker måde, hvordan hans første psykedeliske oplevelse var, og hvorfor han mener, at de her stoffer kan have positive aspekter, der går langt ud over en sjov aften i byen for den enkelte – og færre negative konsekvenser for samfundet.

VICE: Prøv lige at forklar mig, hvad du mener med, at vores fælles sprogbrug har indflydelse på vores opfattelse af stoffer.
Rasmus Poulsen: 'Narko' er gået fra at være en betegnelse for en bestemt slags stoffer, nemlig de narkotiske, som har en bedøvende effekt, til i dag bare at betyde 'ulovligt rusmiddel'. Når det hele bliver klumpet sammen, kan det let gå galt. Hvis et ungt mennesker står i en brandert, og måske har prøvet kokain og bliver tilbudt lsd, kan de godt tænke: "Nåh, lsd er nok lidt i samme stil, for det er jo også narko." Men der er enorm forskel, og alle stoffer skal ikke behandles på samme måde. I mine øjne kan psykedeliske stoffer gavne en, hvis de bruges fornuftigt. Ikke kun mens de virker, men også i ens hverdag. Den psykedeliske oplevelse er en metode til at se livet fra en lidt anden vinkel.

Annoncering

Hvorfor har vi gavn af det?
Der foregår nogle samtaler mellem de forskellige centre i hjernen, som ikke normalt finder sted på den måde. Som barn taler de mega meget på kryds og tværs, og det er også derfor, at børn virkelig kan tænke ud af boksen – de har faktisk slet ikke fattet boksen endnu. Efterhånden som vi bliver ældre, lærer hjernen, at der er bestemte forbindelser, og holder sig til dem. Under den psykedeliske oplevelse begynder mange af centrene at tale sammen på kryds og tværs igen. Det kan godt være gavnligt for ens hjerne at være lidt i den tilstand engang imellem. Det kan smitte af på ens generelle velvære.

Jeg havde selv en stor oplevelse på lsd, hvor jeg legede med sand. Jeg forstod igen, hvor fantastisk sand er, fordi det er så smukt, og det er så fascinerende, at der er så meget af det. Der er så mange ting, som vi har stødt på som børn, og været fascineret over, men hvor vi ligesom har sluttet fred med, at sådan er sand. Vi rækker bare ud efter det, hvis vi skal bruge noget, men det skal ikke fylde noget i vores bevidsthed, hvis vi er på stranden i dag. Det er noget andet, vi er interesserede i nu. Og det blev ligesom nulstillet, så alt blev interessant igen. Lige pludselig var jeg åben overfor alle mulige oplevelser over det hele, men jeg tænkte også, at det var godt, mit liv ikke var sådan hele tiden. Det ville være overvældende. Man ville ikke kunne fungere særlig godt. Men det er rigtig fedt at tjekke ind engang imellem og huske, hvordan børn ser verden.

Annoncering

Hvad så med risikoen forbundet med at tage psykedeliske stoffer?
Den risiko, der er forbundet med stofferne, hænger utrolig meget sammen med, hvilke omstændigheder de indgår i. Både indre og ydre omstændigheder. Hvis man er ordentligt klar over, hvad man går ind til, og samfundet er indrettet sådan, at man ikke skal skamme sig eller gemme sig - at man bare kan sige til sin familie eller venner, at det er det, vi gør i dag - så tror jeg, de risici, der er forbundet med psykedeliske stoffer, er ret små, sammenlignet med rigtig mange andre stoffer. Jeg synes, det er ærgerligt, at det ikke er mere anerkendt og mere integreret i mainstreamsamfundet. Det er uansvarligt, at så stærke redskaber primært skal forvaltes af unge, lidt vilde mennesker, der er i en eksperimenterende fase af deres liv. Det skal være tilgængeligt med en masse oplysning, så man får en god oplevelse. Noget så simpelt som set and setting betyder meget. Man skal vide, hvad man kan forvente varighedsmæssigt, og at der er nogle stoffer, som ikke er smarte at blande med cannabis og alkohol.

Du har sagt, at psykedeliske stoffer kan styrke samfundet som helhed. Hvad mener du med det?
Det er jo ikke sådan, at man nødvendigvis bliver miljøaktivist af at tage psykedeliske stoffer, men der er helt klart en sammenhæng mellem introduktionen af den psykedeliske oplevelse i det vestlige samfund, som følge af opdagelsen af lsd, og hvordan det førte til ungdomsoprøret, og de værdier, der gjorde sig gældende der, som at værne om naturen, være imod krig, at vægte det nære og kærligheden meget højt, og passe på kroppen og sundheden gennem økologi og yoga. Som jeg ser det, er det nogle ting, der er universelt sunde for samfundet og den enkelte. For rigtig mange mennesker vil den psykedeliske oplevelse minde dem om, hvor vigtige de her ting er. Det minder en om, at man måske ikke skal bruge hele livet på at jagte en karriere. Måske skal man også huske at være lidt god ved sig selv, tage tid ud og huske, hvilke ting der reelt er væsentlige her i livet.

Annoncering

Mener du så også, at samfundet ville blive bedre, hvis magthaverne tog psykedeliske stoffer?
Det tror jeg ikke nødvendigvis. Det spiller så meget ind, hvilke omstændigheder man gør det under, og hvilket sted ens sind er på forhånd. Man skal også huske på, at psykedelika har været involveret i nogle temmelig forfærdelige ting i verdenshistorien. Aztekerne var et meget voldeligt folk og havde etniske udrensninger, hvor de tog psilocybin og slog folk ihjel. Man taler også om, at amanita muscaria, rød fluesvamp, var en del af vikingernes bersærkergangsritualer. Jeg tror ikke nødvendigvis, at Donald Trump ville blive en fed fyr, hvis han tog et trip. Men jeg tror, at for de fleste menneskers vedkommende, vil det være en oplevelse, der er god for dem. God for trivsel og livet, og det vil gøre nogle mennesker mere behagelige at være i nærheden af. Give dem mere lyst til at bidrage, i stedet for hele tiden at tænke på dem selv.

Hvis alle bare kunne møde Gud ved at spise noget kaktus, så kan det være, man ikke havde så meget brug for kirken

Er vi så ude i noget af det samme gavnlige, som religion kan gøre, når det er bedst?
Det synes jeg. Efterhånden er der temmelig meget forskning, der peger på, at både psilocybin og det aktive stof i rød fluesvamp, har haft en indflydelse på tidlig kristendom. Det samme med både den græske og den romerske kultur. Jeg tror faktisk, at man har fundet hints om psykedelika i alle verdens religioner. Jeg mener faktisk, at en stærk psykedelisk oplevelse hænger uløseligt sammen med en religiøs oplevelse. Det er kun et spørgsmål om, hvilken person, der har den, og om den person i forvejen ser sig selv som religiøs. Jeg tror, man kan få adgang til nogle ting, som er alment sande, og nogle af de visioner er blevet til grundstenene i de forskellige religioner. Jeg oplever også, at der måske er en eller anden sammenhæng mellem den forældede stofpolitik, samfundets krampagtige forhold til psykedeliske stoffer, og så den måde, den kristne kirke har gjort det til kirkens anliggende at forvalte religiøse oplevelser. De har monopoliseret den direkte oplevelse af det guddommelige. Det er ikke meningen, at man skal tage nadver og så opleve Kristus eller Jomfru Maria. I stedet skal man lytte på præsten, der fortæller om, hvordan nogle andre oplevede det. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de også er en business, der beskytter deres forretningsmuligheder. Hvis alle bare kunne møde Gud ved at spise noget kaktus, så kan det være, man ikke havde så meget brug for kirken, som jo engang har været en meget stærk magtfaktor.

Annoncering

Men der er andre trossamfund, som for eksempel União de Vegetal og Santo Daime i Brasilien, som aktivt går efter, at hele menigheden skal have religiøse oplevelser og kontakt med det guddommelige. Det samme gør man i de oprindelige amerikanske folks kirker. Der er medicinfolk eller shamaner, som er de trænede rejseguider, men ceremonierne handler om, at folk selv skal have kontakt med det guddommelige og åndeverdenen og få hjælp til at behandle deres problemer ved hjælp af ayahuasca eller meskalin. Det er også derfor, man kalder de psykedeliske stoffer for entheogener – de kan fremkalde det guddommelige indeni. Den betegnelse kan jeg faktisk meget godt lide, for det sætter nogle helt andre tanker i gang i stedet for 'stoffer' eller 'narko', som er noget grimt og beskidt. De er reducerende ord, mens 'entheogener' ophøjer det til det niveau, hvor jeg føler, det hører til. Det psykedeliske er noget meget fint og fornemt, som vi skal være taknemmelige for, at vi har adgang til. Også fordi det indebærer en vis risiko, og man skal behandle det med respekt. Den psykedeliske oplevelse behøver ikke være rar, heller ikke for at være god.

Hvordan var din egen debut med psykedeliske stoffer?
Første gang var for mange år siden med min daværende kæreste oppe i Aalborg. Vi var begyndt at være sammen 14 dage inden. Vi hørte om en fyr, der solgte godt lsd, så jeg købte noget, som vi tog en eftermiddag, samtidig med vi, at vi spiste en UFO-pizza ovre i Kildeparken.

Annoncering

Vi står i DSB-kiosken, da det begynder at virke. Da kigger vi på hinanden og kan godt fornemme, at nu starter der noget vildt. Det er ikke sådan, at vi bare vil ud derfra, mere en følelse af, at vi kan deltage i en hvilken som helst samtale eller fungere i en hvilken som helst situation, der må opstå. Jeg føler mig fuldstændig på toppen. Jeg kan gå helt lige på en streg og tælle baglæns, hvis det skal være. Jeg er ikke ved at få grineflip, men jeg har en kilden i maven, som er suuuuper fed. Nu glæder jeg mig bare til, vi skal op i lejligheden og spise slik og drikke sodavand og høre kassettebånd. Det gør vi i rigtig mange timer, i den lille lejlighed i Aalborg, og har det magisk. Det er det ord, jeg vender tilbage til, som bliver ved med at hænge i luften for mig den dag. Vi har nogle gode oplevelser med musik. Alle sangene får mere nuanceret betydning, og jeg lytter meget mere efter, hvad de synger. Jeg har meget stærke følelser omkring ordenes betydning, og det sætter mine tanker i gang. Det starter en lang indre dialog om livet og døden, og om at det er sørgeligt, når mennesker forgår. Glæde ved det liv, jeg har, og den familie, jeg er født ind i. Jeg kan huske, at min kæreste på et tidspunkt sukker "AAIJ", og jeg spørger "hvad?", og så siger hun: "Jamen, ALT!", og jeg svarer "JA!"

Vi græder, fordi det hele er så smukt. Vi har det fedt over, hvor vildt vi har det, men vi kan sagtens lave kaffe eller gå en tur, selv om vi er utrolig berusede. Jeg kan huske, at jeg undervejs tænker, om det nogensinde vil stoppe. Jeg tænker også, at jeg egentlig har det svært i livet, og hvorfor har jeg det? Hvordan havde du det bagefter?
Jeg kan huske, at næste formiddag måtte jeg lige vente lidt tid, før jeg tog hjem til mine forældre, for jeg følte mig så forandret. Jeg kan huske, at jeg efterfølgende var meget mere motiveret til at kigge på abstrakt kunst, og generelt var jeg mere nysgerrig. Før havde jeg tænkt, at jeg interesserede mig for graffiti og en helt bestemt type musik, og nogle få andre ting, og alt andet var jeg ret ligeglad med. Men nu tænkte jeg pludselig, at jeg da også var endeløst interesseret i træer og græs og blomster og måden, ting dufter på. Jeg blev ligesom mindet om, at hele verden er skide spændende og fantastisk, hvis bare man har opmærksomheden med sig og giver tingene en reel chance for at være spændende.

Det lyder som en livsforandrende oplevelse.
Ja, det var det. Og for at vende tilbage til fordommene, så synes jeg, det var ærgerligt, at jeg ikke turde gå hjem til mine forældre og fortælle dem om en fantastisk oplevelse, jeg havde haft. I stedet lod jeg som ingenting for at skjule, at jeg havde gjort noget, de ville være meget imod. Det er trist, at mange har dårlige oplevelser med de her stoffer, fordi de ikke ved, hvordan man bruger dem på den mindst risikable måde. Dengang i Aalborg, da vi stod over for vores lsd-debut, havde vi trods alt læst nok op på det i forvejen, til at vi gjorde det i trygge rammer og uden alkohol. Og hold kæft hvor er jeg glad for det i dag.

Alle stoffer indebærer en risiko. Især, når man ikke kan få dem testet eller vide med sikkerhed, hvad man køber. Det handler om at minimere risikoen og optimere gevinsten. Det gør man ved at forberede sig ordenligt og gøre det som en bevidst beslutning frem for i spontan vildskab. Og man må ikke være alt for ung. Bare hvis nogen kids læser med, du ved.

Tak for snakken, Rasmus.

Rasmus Poulsen er konferencier til Psykedelisk Symposium, som foregår i weekenden 16-17. september. Begivenheden er arrangeret af foreningen Psykedelisk Samfund.