Seks kvinder satte sig i rundkreds på Vesterbro for at tale om, hvorfor og hvordan de onanerer

I dag, en kvindebevægelse og en noget anderledes videnskab senere, er kvinders seksualitet mere fri, og de bliver ikke henvist til en bækkenmassage hos lægen for at få kurereret, at de er seksuelle væsener. Men myterne og fordommene om, hvordan og hvorfor de har sex med sig selv, lever øjensynligt stadig i bedste velgående.

Broadly mødte seks kvinder mellem 20 og 31 år, som med ansigterne rettet mod hinanden i en rundkreds satte sig for at blive og gøre klogere på, hvordan de onanerer.

Broadly: I er her jo for at tale om onani, så det første spørgsmål giver måske lidt sig selv: Onanerer I selv?

Nikoline, 31 år: Masser.

Alle andre i rundkredsen: Ja.

Hvor tit foregår det?

Caroline, 20: Cirka hver dag. Med undtagelser selvfølgelig.

Emilie, 24: For mig kan der gå to uger, hvor jeg ikke gør det. Og så er der nogle dage, hvor jeg gør det super meget. Måske flere gange om dagen. Så det er ret intenst, pause, og så intenst igen.

Liv, 20: Ja, det er meget i perioder, og så afhænger det også af, hvor meget sex man har. Om man har en partner.

Nikoline, 31: Det gør det ikke for mig. Det påvirker det slet ikke. Onani og sex er helt adskilt for mig.

Cecilie, 24: Det er det også for mig. Og jeg onanerer hver dag.

Hvilke ting har indflydelse på, om eller hvor meget I onanerer?

Nikoline, 31: Matematik.

Rundkredsen griner.

Nikoline: I know. Det er det mærkelige med mig. Det, der tit tricker behovet for onani, er en eller anden uløselig opgave. Det er slet ikke seksuelt for mig. Det er min hjerne, som kører afsted med matematiske problemer. Det er tit matematik, nogle gange filosofi. Og så får jeg behov for at onanere.

Så det er en måde at koncentrere sig på?

Nikoline: Ja. Jeg har også nogle gange afbrudt en eksamen og lige måttet ud på toilettet.

Michelle, 27: For mig handler det også om, hvor stresset jeg er. Generelt afhænger min sexlyst meget af min mentale tilstand. Hvis jeg er stresset, kan det at onanere hjælpe meget eller fjerne det fuldstændig. Jeg onanerer nok hver anden dag i snit.

Cecilie, 24: Jeg er tit nødt til at onanere, mens jeg læser lektier, fordi jeg bliver ukoncentreret og rastløs. Jeg tripper generelt meget, fordi jeg ikke er så god til at slappe af, så jeg synes, det hjælper meget at onanere.

Emilie, 24: Jeg synes, det kan blive brugt på to måder. Det kan både være, når man har den der opbygning af seksuel energi, man bare skal ud med, men det kan også bare være, hvis man ikke kan sove eller keder sig.

Michelle: Ja. Nogle gange vågner jeg midt om natten og kan ikke sove, og så kan det hjælpe. Alternativet er, at jeg skal gå en tur, men det tager meget længere tid.

Hvordan adskiller jeres onani-fantasier sig fra dem, som I har, når I har sex med en anden – adskiller det sig overhovedet?

Michelle, 27: Jeg kan godt fantasere om ting, når jeg onanerer, som jeg ikke har lyst til at gøre med en partner. Jeg er beskidt og ulækker oppe i mit hoved, når jeg onanerer. Meget af det ville jeg ikke gøre i virkeligheden.

Nikoline, 31: Hvordan ved du det, hvis det er noget, du tænder på, når du onanerer?

Michelle: Jeg havde for eksempel en fantasi om at have sex med en mand i en åben lade. I praksis tænker jeg: Der er meget hø, ikke? Forestil jer et sted på landet i USA, hvor man kan kigge ind i laden, og så er der en mand, som ikke er særlig intelligent og mega svedig og så mig og en halmballe. Men jeg tror ikke, det er noget, jeg nødvendigvis har behov for at udleve.

Caroline, 20: Det er tit, hvor jeg onanerer og tænker at have sex med en virkelig grim, klam, fed mand, og det har jeg bare slet ikke lyst til i virkeligheden. Men fordi det er ulækkert, så bliver jeg lidt tændt af det, fordi jeg tænker: Uh, hvor er det beskidt og nasty.

Emilie, 24: Sådan tror jeg, mange har det, når de ser porno. Jeg kan også tage mig selv i at tænke, at det er mega frækt, mens jeg onanerer, men når jeg er kommet, tænker jeg: Ej, det var alt for meget og alt for beskidt, og man har lyst til at spørge kvinden, som lige er blevet gennempenetreret, om hun er okay.

Nikoline: Det, jeg har set af porno, der tænker jeg: Really? Jeg kan slet ikke tænde på, når folk bliver ydmyget og sådan noget. Jeg har altid tænkt: Hvem er de piger, som kan lide at blive kaldt luder, ydmyget eller undertrykt? Findes de? Men det gør de så.

Liv, 20: Jeg tror lidt, der er to slags onani for mig. Der er en seksuel slags onani, hvor man fantaserer om nogen eller noget. Og så er der problemløsningsonani, som bare er rar, fordi man ikke kan sove, keder sig eller er rastløs.

Hvilke teknikker bruger I, når I onanerer?

Caroline, 20: Jeg har gjort det samme i mange år. Jeg gnider mig op af dynen med trusser på.

Cecilie, 24: For mig varierer det meget. Jeg har fire dildoer. Det kommer an på, hvilken stemning jeg er i. Nogle gange bruger jeg mine fingre, nogle gange dildo, nogle gange vibrator, andre gange gnider jeg mig også bare op ad noget.

Emilie, 24: Jeg har ingen dildoer. Det har fungeret fint med mine fingre. Selvom det bare er mig og min krop uden redskaber, har jeg fundet ud af, at mine fingre kan virkelig mange fantastiske ting. Man kan blive ved med at finde nye måder at bruge dem på: Forskellige steder, teknikker, måder, tempoer. Jeg bliver ved med at kunne give mig selv vildere og vildere orgasmer.

Michelle, 27: Er det så kun udenpå eller også indeni?

Emilie: Det er det hele. Nogle gange det ene, nogle gange begge. Nogle gange masserer jeg klitoris, samtidig med jeg giver mig selv finger.

Hvornår begyndte I at onanere?

Nikoline, 31: Da jeg var 7 år. Jeg kan huske på et tidspunkt i frikvarteret, hvor jeg viste det til en af pigerne. Jeg koblede det ikke sammen med noget seksuelt. Det var mere sådan noget: ”Jeg kan få mig selv til at svede uden at løbe!” Så svarede hun: ”Hvad? Nej, det tror jeg ikke på.” Og så gjorde jeg det dér, midt i frikvarteret.

Michelle, 27: Jeg onanerede også første gang omkring preskole-alderen. Jeg er ikke sikker på, hvordan det endte sådan, men jeg begyndte at gnubbe mig op ad en stor isbjørnebamse. Jeg tror, jeg var klar over, hvad jeg selv lavede, for jeg har på et eller andet tidspunkt døbt den bollebamsen.

Emilie, 24: Jeg var også ret ung, og jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg vidste bare, jeg havde fundet min klitoris. Jeg vidste jo ikke, hvad klitoris var, men jeg vidste, at jeg ikke kunne lade være med at pille ved den. Men jeg skammede mig også sindssygt meget. Jeg følte, jeg ikke måtte.

Nikoline: Hvor er skammen kommet fra? Er det nogen, som direkte har afbrudt dig?

Emilie: Nej, overhovedet ikke. Det var virkelig noget, jeg bare gjorde i skjul. Jeg talte ikke med nogen om det.

Nikoline: Det er virkelig interessant, at helt små børn kan få en fornemmelse af, at de nærmest ikke må gøre det.

Michelle: Det mærkelige er også, at det først er indenfor de sidste 10 år, jeg er begyndt at dele med folk, at jeg startede med at onanere i så ung en alder. Jeg vidste ikke, at andre mennesker har gjort det samme, så jeg har nok tænkt, at det var forkert.

Taler I med folk om jeres egne oplevelser med onani?

Caroline, 20: Ikke særligt meget. Jeg har også nogle veninder, som er sådan: ”Ej, tænk, at der er piger, som ser porno?” Det bliver jeg lidt forarget over. For så bliver jeg også bange for at fortælle om det og blive dømt for det. Det er først indenfor det sidste år, jeg har tænkt, at det måske er okay at dele.

Michelle, 27: Jeg taler meget om onani. Men det er ikke så tit, at folk svarer. Det er mest bare mig, der fortæller. Mine veninder er sådan: ”Nu igen?!”

Hvorfor tror I ikke, man taler om det? Folk deler tit ud af oplevelser, som de har haft med en sexpartner, nogle gange i detaljer. Man kan måske have haft en lige så fed oplevelse alene…

Michelle, 27: Jeg bilder mig ind, at der er en fortælling i vores samfund om, at onani er noget, man gør, når man ikke har sex. Så er det enten, fordi ingen vil knalde med dig, eller også er det, fordi du er liderlig på et niveau, hvor ingen andre kan følge med, og så skal vi ikke snakke om det, fordi du lidt er en freak.

Emilie, 24: Alle kunne blive bedre til ikke at shame hinanden. Jeg var ude at løbe i går, så jeg har ondt i mit ben i dag, så kunne jeg finde på at sige, at jeg har ondt i min finger, fordi jeg onanerede så fucking meget i går. Det er naturligt for mig, men nogle gange bliver man mødt af sådan en: Hold da op! Og jeg tror netop, det er det, som gør, at man tænker: Der er noget galt med mig.

Michelle: Men der bliver også bare fortalt en historie om, at vi kvinder skal onanere, så vi kan lære vores krop bedre at kende, så vi er bedre, når vi er sammen med en mand.

Nikoline, 31: Ja. Kvinders seksualitet blev jo frigjort for meget kort siden. Og vi har haft en Freud, som insisterede på, at kvinder slet ikke skulle onanere. De skulle kun føle nydelse via vaginal penetration, og det der med klitoris skulle de til lægen og få ordnet. Helt fucked up.

Michelle: Men jeg tror også, det kommer af, at mænds onani er rimelig nem at regne ud. Kvinders er ret mystisk, og det har den altid været. Men det er jo også fordi, vi kan onanere på så mange måder, som det er lidt sværere for mænd at gøre. Og det er jo en gave.

Nikoline: Jeg tror helt ærligt også, der ligger nogle patriarkalske understrømninger i det, for de fleste kvinder er meget bedre til at få sig selv til at komme, end deres partner er. Og det kan jo godt virke intimiderende.

Synes I, det er et ideal, at kvinder kan tale mere åbent om onani?

Alle i kor: Ja.

Cecilie, 20: Jeg synes, det kunne være vildt fedt, hvis det ikke var sådan en ting, man gemte væk. I forhold til yngre mennesker, så tror jeg, det vil hjælpe ret meget på den usikkerhed, som i forvejen er så gigantisk, når man er ung.

Michelle, 27: Kvinders onani er enten meget jomfruelig eller meget vulgær. Der er ikke rigtigt noget imellem. Det kunne være fedt, at det bare var normalt.

Hvad skal der til for at åbne op for samtalen og normalisere at tale om det?

Nikoline: Det sker langsomt og automatisk. For 15-20 år siden var der nærmest ingen homoseksuelle karakterer i tv-serier. I dag kan du næsten ikke finde en uden. Der er nogle, som langsomt bliver ved med at hamre på den der væg, og til sidst ramler den.

Michelle: Jeg tror, det kommer til at ske med os. Vi sidder jo for eksempel her, fordi vi synes, det er noget, vi vil tale om. Ellers går jeg ikke ud fra, vi ville bruge vores tid på det.