FYI.

This story is over 5 years old.

Film

Alt, hvad du skal vide, inden du ser ’Black Panther’

Et lynkursus til dig, der ikke aner noget om tegneseriehelten.
Billede via Marvel Studios. 

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

Okay, du ved faktisk ikke en kæft om Black Panther eller Wakanda, og når folk nævner T’Challa for dig, tror du, det er en form for latinamerikansk dans. Jeg ser ikke ned på dig af den grund – det er faktisk sikkert derfor, du sidder og læser med her. Det er mit håb, at du efter endt læsning aldrig igen behøver at fake dig igennem en samtale om denne røvseje, rekordsættende superfeltefilm. Derfor har jeg brugt alt for meget tid på at studere Black Panther-universet, så du ikke behøver at gøre det (selv om du egentlig burde). Sæt dig ned. Nu begynder timen:

Annoncering

Hvem har skabt ’Black Panther’?

Fra venstre til højre, Jack Kirby og Stan Lee | Billeder via Wikipedia Commons.

Okay, de oprindelige skabere bag figuren er to hvide gutter ved navn Stan Lee (forfatter, redaktør og udgiver) og Jack Kirby (forfatter/tegner) fra Marvel Comics. Sidst i 60’erne var begge Marvel-ikoner sympatisk indstillede overfor borgerrettighedskampen, og derfor besluttede de sig for at skabe en superhelt, der legemliggjorde den afro-amerikanske kamp og identitet. Black Panther dukker første gang op i Fantastic 4, nr. 52. Han er en intelligent og velhavende konge, og så er han 100 procent afrikaner. Og nej, han er ikke opkaldt efter Black Panther-partiet. Han blev først præsenteret i juli 1966, og partiet opstod ikke før oktober det år.

Fra venstre til højre, Christopher Priest og Ta-Nehisi Coates.

Der skal også lyde en stor hyldest til tegneserieforfatter og gennemført cool sort fyr Christopher Priest og tegneren Mark Texeira, der udbyggede Black Panther-universet, rensede det for stereotype fremstillinger og leverede et troværdigt univers, der var oplagt til en filmatisering. Makkerparret stod bag 62 numre af tegneserien i 1998. Ta-Nehisi Coates byggede i 2016 videre på de koncepter, som Priest introducerede ved at fokusere på det politiske landskab i Black Panthers kongerige.

Okay, hvem er T’Challa så?

T'Challa spillet af Chadwick Boseman | Billederne via Marvel.

Han er kongen. Vores hovedperson. Han er en førstegenerations velhavende knægt, som går på privatskole og tilfældigvis også har royalt blod i årerne. T’Challas mor dør under fødslen, og efter faren, Kong T’Chaka, har fundet en ny kone, sender han sin søn til Oxford i England, hvor T’Challa læser en Ph.d. i fysik. Han er også en dygtig gymnast og mestrer adskillige typer kampsport, fordi selvfølgelig gør han det. T’Challa, der ofte anses for at være en af de mere intellektuelle figurer i Marvel-universet, bekæmper kriminalitet, mens han samtidig forbereder sig på at skulle lede et land. Efter faren bliver myrdet i et terrorangreb, som man ser i Captain America: Civil War, ifører T’Challa sig Black Panther-dragten og bliver sit lands leder.

Annoncering

Og hvad er en Black Panther så?

Fra højre til venstre, T'Challas søster Dronning Shuri og Kong T'Challa.

For det første kan enhver med kongeligt blod i årerne være Black Panther. Det er et aspekt, der ofte overses, når figuren sammenlignes med alle de andre mere middelmådige helte. T’Challa vil altid være T’Challa, og Black Panther-dragten vil altid være en Black Panther… dragt – et vibraniumforet (det kommer vi tilbage til) stykke spandex – men ja, stadig en dragt. Det er den, der bærer dragten, som gør forskellen, og på den måde bliver et topliret stykke staffage til en metaforisk krone. Den, der bærer dragten, som er formet efter en mystisk panterguds krop, er enten konge eller dronning af et flere århundrede gammelt dynasti. Og med titlen er der selvfølgelig visse fordele. Black Panther har panteragtige evner og livvagter, VIP-adgang til højteknologiske gadgets, en hær til rådighed og en masse penge fra den wakandanske skattekiste.

Hvad er historien med Wakanda?

Billeder via Marvel.

Wakanda er et opdigtet sydafrikansk land, der både er isoleret fra andre lande og ekstremt velhavende på grund af en stor vibraniumbeholdning i undergrunden. Overordnet set er landet en nationalistisk utopi – smukt i sin afro-futuristiske overdådighed, men meget præget af sådan en ”skomager, bliv ved din læst”-mentalitet. Når man forstår det, forstår man Wakanda. Et stort stykke land, der ligger lige ovenpå en guldgrube. Forestil dig så, at i stedet for guld er det et supersjældent 10.000 år gammelt, magisk og utroligt holdbart type metal, der koster 10.000 dollars per gram, og så begynder du at forstå, hvad T’Challa arbejder med. Med penge følger udvikling, så Wakanda er også væsentlig mere teknologisk veludviklet end nabolandene. De har et eksistensgrundlag at beskytte, og landet er aldrig blevet invaderet. Wakanda har først for nyligt åbnet sig overfor omverdenen.

Annoncering

Hvad er det der vibranium?

Vibranium havnede i jorden, da en meteor slog ned for 10.000 år siden. Det er tidligere blevet beskrevet som en slags anti-metal, der har evnen til at opløse andre metaller. Det blev først opdaget under en ekspedition på Antarktis i 1940’erne (Captain Americas skjold er lavet af det) og er også fundet i den wakandanske undergrund af Kong T’Chaka. Den type vibranium, man opdagede i Wakanda, har blandt andet evnen til at absorbere lyd og vibrationer som kinetisk energi. Stort set hele byen, inklusiv Black Panther-dragten, tapper sin energi fra det uforgængelige metal.

Du nævnte noget med nogle livvagter?

Dora Milaje | Billeder via Marvel.

De hedder Dora Milaje. Forestil dig et helt kollektiv af Grace Jones-agtige, superseje kvinder med Black Panther-lignende evner, og så har du Dora Milaje. Det siges, at kvinderne kommer fra alle de forskellige stammer i Wakanda og traditionelt fungerede som potentielle mager, hvis kongen forblev ugift. Den ide har man dog skrottet, da man begyndte at lave filmen, fordi, som producer Nate Moore siger til Screen Rant: ”Vi følte ikke, vi ville fortælle Dora Milajes historie på en måde, som ingen af os egentlig brød os om. Så det har vi undladt.”

Okay, er der så skurke i Wakanda?

Killermonger spillet af Michael B. Jordan.

Historisk set, ja. Det er trods alt et kongerige, og et kongerige har altid fjender. Udover oprør, der med jævne mellemrum udgør en trussel har vi også hollandsk-sydafrikanske Ulysses Klaue. Han har i mange år forsøgt at få fingrene i Wakandas vibranium, som han vil bruge i sin jagt på verdensherredømmet. Så er der selvfølgelig Killermonger (der hedder N’Jadaka i virkeligheden), som efter sin fars død hader monarkiet i Wakanda (i den nye film spilles han af den fremragende skuespiller Michael B. Jordan). Han er T’Challas diametrale modsætning. Han er født i Harlem og opvokset i fattigdom. Han er næsten lige så klog og stærk som T’Challa, og så er hans superskurkeambitioner (det med at overtage verdensherredømmet) ikke nær så old-school, som man måske skulle tro.

Annoncering

Hvordan passer Black Panther ind i Marvel-universet, og hvem står bag?

Som tidligere nævnt er Black Panther (spillet af Chadwick Boseman), ligesom de fleste andre borgere i sit land, erklæret isolationist - så længe internationale problemer ikke påvirker ham direkte. Hans far, Kong T’Chaka, dør i USA, så… ja. Black Panther kaster sig hovedkulds ind i en konflikt, der bringer ham på kollisionskurs med AvengersCaptain America: Civil War – for at finde morderen og lade retfærdigheden ske fyldest. Det lykkedes selvfølgelig at finde drabsmanden, alt går som det skal, og T’Challa vender hjem for at være konge. Men så dukker to fjender op og gør kål på idyllen (begge er nævnt tidligere). Men under alle omstændigheder, så er T’Challa nu en fyr, der, takket været sin velstand og sit lands ressourcer, . Det er dog vigtigt at understrege, at han først og fremmest kæmper for Wakanda.

Er filmen så god?

Det lange svar: Der er sikkert en masse artikel på vej. Det korte svar: FANDEME JA!

Hvor mange penge kommer den til at indtjene?

Alle penge i hele verden.

Hvordan reagerer racisterne på den?

De er ikke glade.