Annoncering
stoffer

Ekspert: Debatten om stoffer er nedladende og fordummende

Jakob Demant er vred over den tone, debatten har haft i kølvandet på de seneste ugers tragiske mdma-dødsfald.

af Renna Rose Agger
21 februar 2018, 12:56pm

Foto: Wikimedia Commons

”Debatten er super polariseret. Og der stilles kun ét spørgsmål: Er man for eller imod stoffer?
Men sådan kan man slet ikke tale om et komplekst emne. Ingen tager en nuanceret diskussion, og det er jo frygtelig ærgerligt. Især efter så tragiske hændelser, som vi har set nu.”

Sådan lyder dommen fra Jakob Demant, som er lektor på Sociologisk Institut og ekspert i unges forbrug af rusmidler. Derfor har han også fulgt de seneste ugers debat om mdma ganske nøje.

Dykker man lidt ned i polemikken, fristes man til at give ham ret i kritikken. For seks dage siden døde en 15-årig dreng efter at have indtaget mdma med en ven. Få dage senere led en 32-årig mand samme skæbne, mens flere helt unge mennesker sideløbende har været indlagt efter indtagelse af stoffet.

Det er tydeligt, at Trine Bramsen ikke ved, hvad hun ytrer sig om - i hvert fald ikke sundhedsfagligt. Og samtidig formår hun at nedgøre en af de få i Danmark, der beskæftiger sig indgående med det her område

Siden har debatten om stoffer raser på alle platforme. Folk for og folk imod mdma skændes i både tv, avisspalter, på Facebook og på Christiansborg. Og både indhold og opstillinger har været nøjagtig lige så forudsigelige og ensidige som altid: Politimanden mod stofbrugeren. Lægen mod politimanden. Aktivisten mod politikeren. Og senest Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, mod den psykiatriske overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom.

Søndag skrev Trine Bramsen i et facebookopslag, at unge ikke må “være et sekund i tvivl om, at de skal holde sig langt væk fra det.” I samme ombæring kaldte hun det “vildt”, at Henrik Rindom “igen og igen får uimodsagt taletid til at nedtone stoffers farlige effekter.”

Og det er netop det – angrebet på overlægen og manglen på nuancer i debatten, der har fået Jakob Demant til at blande sig.

VICE: Hej Jakob. Du har fulgt med i debatten de seneste uger. Hvad tænkte du, da du så Trine Bramsens opslag?
Jakob Demant: Lad mig starte med at sige, at det jo er dybt tragisk, at de her unge mennesker er døde, og at det er meget vigtigt, vi diskuterer brugen af rusmidler. Det er en debat, vi bør tage dybt seriøst, men som folk som Trine Bramsen forenkler. Det er tydeligt, at hun ikke ved, hvad hun ytrer sig om - i hvert fald ikke sundhedsfagligt. Og samtidig formår hun yderligere at nedgøre en af de få i Danmark, der beskæftiger sig indgående med det her område. Man oplever, at hun ikke accepterer, at han har en stærk faglighed. Hun reagerer, som om hans fagligt funderede viden er grebet ud af den blå luft og prøver at gøre den til et spørgsmål om holdninger. Og det, mener jeg, ikke er på sin plads.

Så Trine Bramsen tager fejl?
Hun forholder sig primært til den retspolitiske del. Rigtig mange stofbrugere føler sig ekskluderede af den retorik og det ensidige fokus på, at stofferne er farlige, da det fokus er i uoverensstemmelse med deres egen opfattelse og deres erfaringer. Det gør jo så, at man får en mistillid til retspolitikken, og så reagerer man ved at trække sig og ikke lytte. Hun taler ned til de unge og gør det sort/hvidt. Som om alle vil tage stoffer, hvis man eksempelvis gør det muligt at teste mdma. Men de unge kan altså godt håndtere denne her diskussion. De har i forvejen den komplekse forståelse, og vi skal passe på med at tro, at danske unge ikke kan håndtere nuancerne. Og så skal de også opleve at blive talt direkte til i stedet for at blive talt hen over hovedet.

Man kunne jo også have vendt diskussionen fra start og sagt: En ung mand er død. Kunne vi have hjulpet ham?

Men har hun ikke ret i, at stoffer er farlige?
Det er en kæmpe diskussion. Jeg er ikke optaget af risikoanalyser omkring mdma. Men nogle forskere peger på, at mdma i sin rene form ikke i sig selv er problematisk. Men det rene stof er jo ikke nødvendigvis tilgængeligt derude for de her unge mennesker. Og så er den del af diskussionen jo i og for sig ikke nødvendigvis relevant her. For kan man ikke få det rene stof, er det jo heller ikke det, der skal være udgangspunktet i diskussionen. Og det er jo netop her, Trine Bramsen går galt i byen.

Hvad mener du med det?
Det er her, det bliver komplekst. For som Henrik Rindom også siger, er det, for den gruppe, der tager stoffer, vigtigt at blive rådgivet ordentligt i, hvordan man tager stoffer så sikkert som muligt og får testet sine stoffer. Og det er det, Trine Bramsen bliver vred over - at man så at sige accepterer, at nogen tager stoffer. Og det er selvfølgelig et provokerende synspunkt set med retspolitiske briller. Men når man ser på sundhed og forholder sig til, at folk tager stoffet, handler det for mig at se om at reducere skaderne.

Så det hjælper ikke de unge, når politi og politikere går ud med sådan et statement?Diskussionen ekskluderer de unge. Der er jo ingen, der tør melde sig nu og sige, at de tager stoffer og gerne vil deltage i samtalen. Og det er dybt problematisk. Man kunne jo også have vendt diskussionen fra start og sagt: En ung mand er død. Kunne vi have hjulpet ham? Test af stoffer kan ikke løse alt, men det kan være en måde at skærpe både sikkerhed og opmærksomhed, og på den måde skabe en anden bevidsthed hos unge.

Det lyder, som om det her i virkeligheden er svært at forene i én diskussion for og imod stoffer?
Ja, det er helt klart svært at komme videre i diskussionen om stoffer, hvis man kun diskuterer for og imod. Og det er svært at forene alle aspekter i én diskussion. Grundlæggende er der også to vidt forskellige dagsordner: Den retspolitiske og den sundhedsfaglige. Henrik Rindom forholder sig til det sundhedsfaglige, men kommer i uoverensstemmelse med det retspolitiske. Og sådan kan man ikke diskutere. Trine Bramsens argumenter hører praktisk talt ikke hjemme som modargumenter til Rindoms, da de slet ikke diskuterer på samme præmis. Men vi bør være modne nok til at kunne diskutere det ordentligt. Ligesom vi langt hen ad vejen kan med cannabis, hvor der er masser af forebyggende arbejde. Og det er altså paradoksalt, at vi ikke kan have en lignende nuanceret diskussion om andre stoffer. Det vidner om uvidenhed fra politisk side.

Hvad skal man så gøre for at oplyse de unge?
Vi skal i gang med at tale om, at der findes nogle mennesker, hvor stoffer fungerer udmærket. Eller hvor de fungerer udmærket, selvom de tager stoffer. Det kan virke provokerende, men vi må anerkende, at ikke alle brugere af stoffer er misbrugere. Hvis vi lader som om, der kun findes afhængige, ekskluderer vi resten, og så ender vi i tragiske situationer med folk, der ikke får hjælp, oplysning og rådgivning. For stofbrug er kompleks, og det må vi insistere på, at samtalen også bliver.

Vi har uden held forsøgt at få en kommentar fra Trine Bramsen.

Kig forbi vores tema om stoffer og skadesreduktion, Safe Sesh, her.

Tagged:
Cannabis
MDMA
Politik
narko
natteliv
unge
hårde stoffer
død
henrik rindom
trine bramsen
jakob demant