Broadly

12 akavede og fantastiske ting, jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve på festival

Heartland Festival gav mig en række mere og mindre uforglemmelige oplevelser, som ingen anden festival har givet mig før.

af Lene Munk
04 juni 2018, 10:06am

Heartland bød på en rowdy gæst, hvide sneakers og masser af rosé i glas. Billeder af skribenten.

I torsdags tog jeg på Heartland Festival for at finde ud af, om jeg er er klar. Klar til at bryde med Roskilde Festival, min ungdomskærlighed, til fordel for en mere fornuftig partner. Det føltes næsten, som om jeg var ved at indlede en affære.

På bagkant er der mange postive ting at sige om Heartland. (Jeg stod kun i kø til toilettet et par gange og kun i få minutter!) Alle, der kender mig bare lidt, ved, at det er virkelig vigtigt i min bog. Men jeg savnede også intensiteten, der er Roskilde. Der er ligesom mere på spil for alle tilstede. Og når alt kommer til alt, så er jeg helt sikkert ikke klar til at opgive Roskilde, omend en hel uges campingfester og dødsdruk er fortid.

Heartland gav mig dog række festivaloplevelser, som 10 år på Roskilde aldrig kunne levere:

At blive jagtet af kommunen

Jeg knuselsker Faaborg-Midtfyn Kommune efter Heartland. Jeg flytter nok ikke derover (sorry, guys), men I gjorde fanme, hvad I kunne. Faaborg-Midtfyn Kommune havde åbnet ”Ambassaden” på campingområdet, og de hjalp med teltopsætning, udlånte trækvogne og havde en luftmadraspumpestation. Fredag morgen delte de brunsviger(!) ud i køen til badene. Og lørdag kom en ældre herre forbi vores camp. Han havde sin kone i den ene hånd og en trækvogn i den anden. I trækvognen havde han et keyboard, som han kun brugte til at slå tonen an, og så sang han en opera for os om, hvor fantastisk Faabor-Midtfyn er: ”At bo i København er goooooodt, men Faaborg-Midtfyn, det er floooooooot.”

En røffel for en kikærtedåse <3

På Heartland smider man ting i skraldespanden. Man føler sig næsten kriminel, når man smider et cigaretskod på jorden. Så da min camp-kammi smed en kikærtedåse ud på ”vejen” mellem teltene, fik det en anden camp-kammi til at udbryde: ”Saml den fucking kikærtedåse op”. Det grinede vi af, indtil der fem minutter efter kom en campingvagt forbi og belærte os om, at det er meget nemmere at holde orden end at rydde op bagefter. Og det har han jo ret i.

At blive mansplainet om pastrami

Efter at have passeret en madbod med skinker og pølser, hvor jeg kom til at omtale pastrami som skinke, fik jeg forklaret, at pastrami aldrig kan være skinke, for "så kan jøderne jo ikke spise den, og det var faktisk jøderne, der udbredte pastramien". Ok?

At drikke vin af rigtige glas lavet af glas

Glas er bedre end pap. Det ville aldrig virke på Roskilde. Ikke mere at sige om det.

At få serveret en 'Summerbird x Heartland special edition-flødebolle' produceret med lokale råvarer (skum med rabarbersmag, så vidt jeg husker) og dobbelt chokoladelag

... for derefter at stå i små 30 grader med chokolade over alle fingre og forsøge at lytte til et oplæg for pressen inden festivalens åbning. Øl i plastik > fancy flødebolle.

At høre folk blive tysset på af mor, der ”har to børn, der prøver at sove”

Jeg bifalder totalt stilheden på campingområdet på Heartland. Der er virkelig stille, og det er flere år siden, at jeg som Roskilde-gænger kapitulerede og rykkede i Silent & Clean. Jeg kunne forstå, da jeg ankom til Heartland, at hele campingområdet hidtil har været stilleområde, men at man i år faktisk havde lavet en decideret stilleområde og derfor tillod en vis mængde støj på det resterende område. Jeg var ikke nede og besøge det nye stilleområde, men jeg forestiller mig, at Heartlands Silent er VIRKELIG Silent. Uhyggeligt ligefrem. Nå, men. Nogle dudes formastede sig til at spille musik en nat, men blev hurtig stoppet, da en mor fik lukket festen med ordene ”hej drenge, vil I ikke lige skrue ned, eller endnu bedre: slukke? Jeg har to børn herovre, der prøver at sove." Hvorefter dudes rent faktisk lukkede det ned.

Et skaldyrsfad til 625 kroner

Ok, indrømmet, jeg oplevede det ikke som sådan, for jeg købte det ikke. Men det fandtes, jeg så det.

Porsche Cayenne-camping og Mercedes-rabatter

En Porsche Cayenne ankom til det virkelig store designerede campingvogn-område på campingpladsen – med en trailer på. Det virker umiddelbart forkert at sætte anhængertræk på en Porsche. Måske er det helt rigtigt? Og så tror jeg egentlig, at jeg bare vil hylde Heartland for at være true to sig selv ved at give gratis parkering til de første 100, der ankom i Mercedes. Det er jo nok også dem, der smider 625 for det skaldyrsfad.

Shorts-jakkesæt

Vi bliver nødt til at tale om 'shorts-suits' (eller hvad man nu kalder de her matchende blazer- og shorts-sæt, som 40+mænd åbenbart synes er smarte). Jeg ved ikke, om Euroman har kaldt dem sommerens trend, eller om folk virkelig tror, at de kan gøre ting, Pharrell gør, men det kan I ikke.

Rigtig mange gamle mennesker

”Jeg troede, det var sådan nogen hippe mennesker, der var her, men her bare virkelig mange gamle mennesker,” udbrød en ven et par timer efter sin ankomst fredag. Det er sandt. Der var virkelig mange gamle mennesker.

Rigtig mange rigtig unge mennesker (babyer)

”Kan du ikke lige række mig en sut fra den barnevogn?” var faktisk en ting, jeg blev spurgt om. Selvfølgelig kan jeg det. Jeg har ikke et ondt ord at sige om babyerne på Heartland. I modsætning til de gamle mennesker talte de ikke meget og højt under koncerterne. De var bare nuser. De var nok kirsebærret på toppen af en festival, der er så nuser, at det næsten er for meget. Det er for meget.

1 moshpit, 1 crowdsurfer og 1 sceneklatrer

Heartlands publikum er så søde. De skubber ikke, de kaster ikke med øller, de siger undskyld, hvis de støder ind i dig. En stor del af dem børster tænder og går i seng inden midnat. Jeg var dog vidne til verdens sødeste moshpit (som knap nok kan kategoriseres som en sådan) til AV AV AV, som virkelig gjorde, hvad de kunne på 50 minutter, for at få gang i Heartlænderne. Omar Souleyman (som kun spiller i Danmark cirka hver anden uge…?) toppede den med én crowdsurfer og én fyr, der klatrede op ad stængerne langs scenen. Og sådan blev Heartland også cirka to en halv procent rowdy.