Arbejd Arbejd

Er dit job i virkeligheden spild af tid?

Vi har snakket med forfatteren bag den nye bog om unødvendigt arbejde, 'Bullshit Jobs: A Theory'.
Nana Baah
London, GB
Foto: VICE

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Du er kommet en halv time for sent på arbejde, og ingen har opdaget det. Du har fået dig en kop kaffe, sat dig ned, kigget på uret, og på en eller anden måde er klokken allerede et. Når klokken er 17 har du i bund og grund ikke lavet noget som helst hele dagen - udover at sidde til et par møder, hvor du ikke sagde noget. For tusinde dag i træk kommer du hjem, trækker i joggingbukserne og sætter en ufarlig TV-serie om gennemsnitlige kokke på, og så kommer tvivlen igen: Er dit job i virkeligheden meningsløst?

Annoncering

Hvis det lyder som en præcis beskrivelse af dit liv (stakkels dig, seriøst), så har du ifølge antropolog og aktivist David Graeber det, man kan kalde et "bullshit-job".

I 2013 skrev Graeber en artikel til Strike! magazine om jobs, der ikke rigtig tjener noget formål. Artiklen hed On the Phenomenon of Bullshit Jobs: A Work Rant, og den gik viralt. Resultatet blev, at Graeber fik tilsendt hundredevis af menneskers historier om deres "bullshit-jobs", som nu er samlet i en bog af samme navn. Fortællingerne stammer fra hele verden og rummer alle former for arbejdspladser - fra en samvittighedstynget assistent i post-production til en fyr, som er blevet tilbudt lønforhøjelser, selvom han forsøger at blive fyret.

Jeg talte med Graeber og spurgte ham, hvordan man ved, at ens arbejde er ligegyldigt, og om vi kan udrydde alle de unødvendige jobs.

VICE: Er der nogle jobs, som per definition er bullshit?
David Graeber: Det må den pågældende person selv vurdere. Det er mit indtryk, at rigtig mange mennesker i servicefag ikke er særlig glade for deres job, men de føler alligevel, at de udfører et rigtigt stykke arbejde, så jeg kan ikke konkludere noget på det punkt.

Så det er noget, man selv må vurdere?
Det sidste, jeg har lyst til, er at være idioten, der kommer og siger til folk, at deres job er spild af tid. Det gør jeg slet ikke - faktisk det modsatte. Hvis du synes, dit job er væsentligt og får hjulene til at køre rundt, så vil jeg ikke argumentere imod det, men hvis du synes, dit job er fuldkommen ligegyldigt, så vil jeg heller ikke sige dig imod. Jeg synes, det ville være meget arrogant at påstå, at jeg ved bedre.

Annoncering

Har du selv haft bullshit-jobs?
Jeg har været vikar, hvor det eneste, jeg gjorde, var at udfylde en stol, men jeg kommer slet ikke fra den verden. Det er også derfor, at fænomenet overraskede mig så meget. Det var derfor, jeg lagde mærke til det, og derfor jeg skrev artiklen. Hele konceptet med antropologi er, at en total outsider lægger mærke til ting, som de involverede parter ikke selv ser. Jeg har ikke en professionel baggrund, så jeg dukkede bare op og sagde: "Det virker ikke, som om dem der laver særlig meget - er det bare mig, eller sidder de bare og laver ingenting?" Det var en ny verden for mig.

Okay, hvordan ved man så, om man har et bullshit-job?
Generelt ved man det godt selv. Ofte er det tydeligt, hvis man bare sidder og triller tommelfingre hele dagen. Folk laver bogstaveligt talt ingenting fra morgen til aften. Eller også sidder de bare og kigger ud i luften, når noget går galt. Men jeg tror, den slags tvinger folk til at lave ligegyldige arbejdsopgaver, og det går virkelig de fleste mennesker på. Derfor synes jeg, der er tale om bullshit-jobs. Hvis du når til et punkt, hvor 90 procent af alt det, du laver, enten får dig til at føle dig usikker eller som en løgner, så er det altså et bullshit-job.

De eneste mennesker, som potentielt kan være i et bullshit-job uden at vide det, er folk, der arbejder i store bureaukratiske organisationer og kun ved meget lidt om, hvilken funktion deres arbejde tjener i det store billede. Så går man bare ud fra, at der nok er en mening med det. Tit tjener det et formål indenfor organisationen, men organisationen som helhed er ligegyldig. Sådan er det tit i banker.

Annoncering

Fik du mange negative reaktioner på din oprindelige artikel?
Mindst en gang om året er der nogen, der skriver og siger: "Det holder overhovedet ikke. Ingen ville ansætte en person, de ikke har brug for." Det er næsten altid chefer, som tager det personligt. Folk siger altid, at markedet aldrig ansætter nogen, hvis der ikke er brug for dem.

Hvorfor eksisterer de, hvis de formålsløse?
De her jobs eksisterer udelukkende, så rige mennesker kan have det godt med dem selv - så har de ansatte, der løber rundt, og det får dem til at føle sig vigtige.

Burde vi så udrydde de her jobs?
Jeg vil virkelig ikke have, at det her bliver brugt som en undskyldning for at fyre folk, men jeg mener, at vi bør reformere hele vores samfund. Folk siger, at robotter vil komme og overtage vores jobs, men er hele pointen med teknologi ikke, at vi slipper for at arbejde lige så hårdt? Jeg troede, vi havde markedsøkonomi, fordi det skulle være effektivt. Hvis ikke markedet er i stand til at løse så grundlæggende et problem, som at vi ikke behøver arbejde, så er det ikke effektivt.

Det er lykkedes dem at overbevise folk om, at alle er dovne, hvis de kan slippe afsted med det - eller i hvert fald at det er sådan blandt de fattige. Der var en, der sagde, at arbejdsløshed er dårligt, selv hvis folk får den støtte, de skal bruge, for der vil være mere kriminalitet og stofmisbrug, hvis ikke vi alle sammen arbejder fra ni til fem. Hvorfor smider vi så ikke bare folk i fængsel fra ni til fem, så de ikke laver ballade? Vi bliver nødt til at ændre den kultur, der tror på den slags - det er noget af det, jeg forsøger at opnå.

Ud fra de beskeder du har modtaget, har du så fået større forståelse for, hvordan folk håndterer et bullshit-job?
Folk regner det ud med det samme. Jeg taler om at "klare sig uden manuskript". Det, synes jeg, er et godt udtryk. Du ved egentlig ikke, hvordan du skal opføre dig eller føle. Du får penge for at lave ingenting, så du burde bare være glad. Men problemet er, at man jo bliver tvunget til at være en parasit mod sin vilje, og ingen aner, hvordan de skal håndtere den moralske forvirring, der opstår inde i hovedet. Burde jeg have dårlig samvittighed? Nej, det burde jeg ikke, for jeg kan slet ikke lide mit arbejde. Men kan jeg klage? Jeg føler mig som et røvhul, hvis jeg klager. Folk bliver fortvivlede.

Er det uundgåeligt, at vi ender i sådan et job mindst en gang i vores liv?
Der er gode jobs, som både er meningsfulde, tilfredsstillende og velbetalte. Men for at få sådan et job, skal du enten allerede være rig eller i hvert fald have råd til at kæmpe dig gennem adskillige ubetalte praktikstillinger. Det lyder som en god løsning, men det kan ikke lade sig gøre. Så du kan enten vælge et meningsfuldt arbejde, hvor du tjener så lidt, at du, selv hvis du har lyst til at starte en familie, vil have dårlig samvittighed over, at du ikke kan forsørge dem ordentligt. Der vil du have glæden ved at udføre et vigtigt stykke arbejde - for eksempel at arbejde på et plejehjem - men du vil skulle trækkes med hårde kår. Eller også kan du få et bullshit-job - og det er ikke svært at finde, for der er mange af dem. Men det betyder selvfølgelig, at du skal have det okay med at leve på en løgn. Hvad er den bedste mulighed? Det kan jeg ikke bestemme. Det må man selv finde ud af.

Hvad er ulemperne ved at have et job, hvor man ikke laver noget?
Jeg tror, den stigende grad af depression i samfundet generelt hænger sammen med det. Vi ved, at depression opstår, når man føler sig hul, meningsløs og mangler energi. Der er mange mennesker, der fra starten går ud fra, at livet på arbejdsmarkedet bliver nederen, men at der er mening med galskaben. Folk knokler for at få en stilling, og så sker der ikke mere. Det ironiske er, at rigtigt arbejde ikke er rigtigt arbejde. At studere er til gengæld rigtigt arbejde - du producerer noget, og så bliver det vurderet. Det er ægte.

Tak, David.