Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA
Betegnelsen ”knismolagnia” er et fint ord for 'kilde-fetich' – altså når man bliver ophidset af at blive kildet. Betegnelsen stammer fra ordet ”knismesis”, opfundet af psykologerne G. Stanley Hall og Arthur Alliń, som betyder en ”let kilden, der ikke forårsager latter". ”Hårdere” kilden, som derimod producerer latter, kaldes for ”gargalesis”. (Prøv at sige det på en fræk måde, næsten gang du er i seng med din kæreste).
Hvad er en kildefetich helt præcist?
Som du måske husker fra din barndom, er kildenhed resultatet af en let berøring af følsomme steder på kroppen, herunder armhulerne, nakken, fødderne, maven, ribbenene, knæhaserne, albuerne og indersiden af lårene. I fetichsammenhæng kan kilderiet være en del af forspil eller udgøre hele den seksuelle akt. Man behøver ikke engang være nøgen eller dyrke sex på traditionel vis. Nogle mennesker kan faktisk opnå orgasme alene ved at blive kildet. Andre bliver bare ophidsede af det eller ophidsede af at se andre blive kildet.
Ifølge Urban Dictionary (der ikke altid er en troværdig kilde, men passer meget godt her) kalder man kilden af armhulerne for ”douhini”. Folk med fetich for armhuler kaldes “maschalagnia”.
Mere eksperimenterende kilde-fetichister kan også vælge at skrue op for legen ved at inddrage fjer, vibratorer, apparater, der afgiver elektrisk strøm, eller sågar strategisk placerede insekter, spindlere eller snegle på kroppen. Kun fantasien sætter grænser.
Men det helt grundlæggende kilderedskab er stadig fingrene.
Hvornår er det en fetich?
Godt spørgsmål. Forfatteren Violet Blue, som har skrevet The Fetish Sex Guide, definerer en fetich som et fænomen, hvor ”et objekt, en måde at klæde sig på eller et specifikt scenarie antager nærmest magiske dimensioner, får en dybere betydning og bliver del af en persons yndlingsaspekt af sex – eller sommetider en nødvendighed for at opnå orgasme.”
Selv om kilden ikke ligger langt fra traditionelt forspil, så er det altså det særligt sexede element, som gør det til en fetich. Man ved det, hvis man tænder på at blive kildet. Ifølge psykologien anses det for at være ”anormal” adfærd – men det har man jo sagt om alt, der ikke foregår mellem gifte folk, er heteroseksuelt eller tager udgangspunkt i missionærstilling.
Men hvorfor tænder det nogle så meget?
”Latter smitter,” skriver en kvinde, som kastede sig ud i kildefetichismens fagre verden uden at forvente det store seksuelle afkast på She Knows. ”Det er sjovt at se en anden person le så meget.”
Som med andre berøringsrelaterede sexlege (se eventuelt vores guide til ”figging”, hvor man stikker ingefær op i røven), så tænder folk typisk på at blive kildet, fordi den fysiske berøring er ophidsende. Enhver form for let berøring kan på den måde ses som en art kilden. Og så spiller oplevelsen på kroppens største organ: huden.
Hvis man kan lide at dominere i sengen, opnår man en følelse af kontrol ved at kilde sin partner. Hvis man kan lide at blive domineret er det hjælpeløsheden, der er ophidsende. Man kan binde sin partners hænder eller give ham eller hende bind for øjnene for at fremhæve de aspekter ved legen (det kan også være af hensyn til sikkerheden – mere om det om lidt). Visse submissive personer, især folk, der ikke bryder sig om at blive kildet, kan finde stor nydelse i akten i kraft af torturelementet.
Hvor udbredt er det?
Som med de fleste andre feticher er det svært at vurdere, hvor almindeligt det er at tænde på kilden. Der findes ingen officielle undersøgelser på området. Når folk deltager i spørgeskemaundersøgelser om sex, spiller faktorer som tabu, skam og bornerthed også ind, og generelt har vi det med at lyve i de situationer.
Men søger man på ”tickle porn” på nettet, får man 600.000 hits. Det er i hvert fald en form for indikation for, hvor udbredt det. Blandt siderne finder man OnlyTickling.com. Når man åbner siden, dukker et billede af to kvinder i undertøj op. De kilder hinanden under fødderne og griner i vildskab. Der findes også en datingportal for kildeentusiaster kaldet TickleDates.com, ”den bedste kilde-dating-side på nettet” – en påstand, som er let at forsvare, da det formodentlig også er den eneste af sin slags. Selv OKCupid har et ”singles, som er interesseret i kilden”-tag, som man kan browse ved lejlighed.
Der findes også en dokumentar om emnet: Tickled havde premiere på Sundance Festival i 2016, og den handler om en enormt suspekt ”sportsgren”, hvor man skal udholde kilden. Det er muligvis sin helt egen form for porno.
Er intens kilden 100 procent sikkert?
Det er ret sikkert at kilde eller blive kildet, eftersom man ikke udveksler kropsvæsker og hverken får sår eller ar af det – med mindre man selvfølgelig ved et uheld får en albue i hovedet, fordi kildeofferet ikke kan styre sine bevægelser (det er her fiksering og bind for øjnene også kan komme ind i billedet).
Antallet af dødsfald som følge af ekstrem latter er meget lavt, men som iO9 noterer sig, ”så var ingen af ofrene ved de registrerede tilfælde ved godt helbred, så de kan altså ikke siges at være omkommet af latter alene.”
En anden – meget sjælden – risiko er, at man kan udløse katapleksi (eller såkaldt skræklammelse), der fastfryser musklerne. Og hvis man simpelthen ikke kan holde op med at grine igen, risikerer man at opleve et ”gelastisk anfald” (”Gelastikos” er det græske ord for latter).
Det er selvfølgelig ikke helt det samme, men jeg har engang prøvet at grine så voldsomt af min mor, da hun prøvede at finde ud af, hvordan hun skulle bruge sit digitalkamera, at jeg forstrakte en muskel i ryggen. Bagefter tog jeg alt for mange smertestillende piller, hvilket resulterede i, at jeg var utroligt sløv de næste to dage. Så prøv at undgå det.