Ved fristaden Christianias nordlige bagdør ligger en samling ramponerede både i klynger og skvulper rundt i Erdkehlgravens solglinsende vand. Ikke alle bådene er sødygtige – til gengæld er de hjem for en farverig gruppe af mennesker fra hele verden, der har valgt at vende ryggen til den konforme og komfortable tilværelse på land.
Det flydende samfund har fået navnet “Fredens Havn”, og betegnelsen dækker over den improviserede mole Krydset, bådklyngen Pilen, de to ponton-øer Fiddler’s og Æseløen og Bjærgningsområdet, hvor en række sunkne både stikker op af vandet som klipper. I sivene i vandkanten ligger de bjærgede rester af en gammel dragebåd, der er blevet døbt “Antabus”.
Referencen til den katastrofalt elendige – og derfor seværdige – storfilm Waterworld med Kevin Costner i hovedrollen ligger lige for: Fredens Havn er en slags maritimt slumparadis, hvor et kludetæppe af forskellige eksistenser – kunstneriske sjæle, kontanthjælpsmodtagere og urbane fribyttere fra hele verden – kæmper for retten til at leve på deres egen måde, få meter fra luksusboliger, men uendelig meget længere fra den verden, beboerne bag de skinnende glasfacader repræsenterer.
Fredens Havn blev grundlagt for 11 år siden af 51-årige Esben Banke, der i kølvandet på en personlig konkurs besluttede sig for at rydde op i det skrald fra resten af havnen, der samlede sig i sivene langs med Refshalevej og gjorde livet surt for områdets dyreliv.
Løsningen viste sig i en bunke 300 år gamle fyrretræsplanker, der tidligere var en del af havnens forsvarsværk. Esben surrede de gamle planker sammen i et kryds, og på den måde konstruerede han både en flydende skraldeopsamlings-anordning og havnens første flydemole. Siden da er flere folk strømmet til, og afhængigt af årstiden er her mellem 20 og 50 mere eller mindre fastliggende beboere.
51-årige Esben Banke i sin båd i Fredens Havn.
Men alt ånder ikke fred og miljøaktivistisk idyl. For der er lort i vandet. Bogstaveligt talt. Forrige uge stod nogle af Fredens Havns nærmeste naboer – deriblandt musikeren Jørgen Olsen – frem i BT og beskyldte ‘fredenshavnerne’ for at pisse og skide i havnebassinet.
“At man kan tage så smukt et område og så bare anlægge en masse gammelt lort og bosætte sig i det, uden at de offentlige myndigheder gør noget ved det. Det er simpelthen så groft. Jeg er meget indigneret over, hvordan aggressorerne herhjemme tit er dem, der får ret. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man tolererer det og ikke kan se, at vi ikke kan have sådan et svineri liggende,” tordnede grand prix-vinderen i avisen.
Bådfolket mener ikke selv, de sviner vandet til. “Her er ingen, der skider i vandet,” fortæller 30-årige Andreas Wolf, der har haft sin gang i Fredens Havn i to år. “Det er jo både farligt for os selv og for de forskellige vandfugle, der har deres reder i området. Vi bader jo i vandet og er altså ikke så dumme, at vi plasker rundt i vores eget lort.”
Grundlæggeren Esben Banke mener, at naboernes modvilje mod deres tilstedeværelse bunder i fordomme. “De her ting har vi kæmpet med i årevis, og jeg er meget glad for, at vi endelig kan få en masse af de her ting op til overfladen og ud i offentligheden, så vi endelig kan få dem afdramatiseret.”
Esben Banke fortæller også, at Fredens Havns brugere er i gang med at konstruere op til flere flydende lokummer, der skal gøre det muligt for berusede GoBoat-lejere og andre af voldgravens trængende trafikanter at komme på toilettet, uden det ender i kanalen.
Det er tilsyneladende ikke et initiativ, der gør indtryk på Jørgen Olsen og de øvrige beboere på den anden side af vandet, som har klaget gentagne gange over Fredenshavnerne. Nu ligger bolden hos Kystdirektoratet, der skal afgøre bådsamfundets fremtid.
Men som billederne viser, fortsætter tilværelsen ufortrødent i Fredens Havn – så længe det varer.
Her er Munchies' historie om fredenshavnernes folkekøkken: