sundhed

Thomas lever kun af vand og bliver mæt, når han dufter stegt flæsk

Selvom læger og Fødevarestyrelsen advarer mod det, har en dansk fotograf kastet sig ud i en 30-dage lang vandfaste.

af Lars Hinnerskov Eriksen
22 november 2018, 10:28am

Thomas Fryd. Alle billeder af Taleb Fartous

Thomas Fryd fortæller, at jeg kan skælde mit vand ud. Så det kan få den rigtige struktur. Eller også kan jeg spille noget heavy for det. Han snakker om frekvenser og siger, at han bader i blødt, sekskantet vand. Det lyder lidt som ordene fra en forblændet fantast, og Thomas går da også mere op i vand end de fleste: Hele november er han på en 30-dages vandfaste, og da vi møder ham, har han ikke indtaget andet end vand i 16 dage.

“Jeg tror på, at vi i den vestlige verden har mistet kontakten med kroppen, og vi er kommet ind i sådan et system, der hedder ‘spis tre gang om dagen’,” siger Thomas. “Vi mærker jo ikke efter på kroppen. Vi bliver bare dikteret, hvad vi skal gøre.”

Giver man ordet til lægevidenskaben og diætister, er der et næsten enstemmigt kor af skeptikere overfor vandfaste. Da bloggeren Fie Laursen for nylig fortalte om, hvordan hun havde tabt fire kilo efter at have drukket udelukkende vand i tre dage, skrev Fødevarestyrelsen, at “kuren kan være livsfarlig, fordi dit blod mister vigtige salte og dine celler svulmer op. Det er specielt farligt for cellerne i hjernen, og i værste fald kan du dø.”

Da vi mødes med Thomas Fryd, er det 16 dage siden, han sad på Strøget og fik sit sidste måltid – en ramen-suppe med fisk – før projektet startede. Han siger, han har tabt et kilo per dag; fra 98 kilo til 82 kilo. Kinderne er indsunkne, den sorthvide snapback-kasket ser lidt for stor ud på hovedet, men øjnene er store og skarpe, og smilet er malet i ansigtet på ham. “Jeg sætter pris på hvert eneste glas vand, jeg drikker,” siger Thomas.

Han er 49 år gammel og har arbejdet som blandt andet reklame- og kunstfotograf. Sidste år rejste han til Sri Lanka for at dokumentere, hvordan et behandlingsforløb baseret på kost, udrensning og meditation kan styrke folk, og det var med til at ændre hans fokus til at arbejde med sundhed.

Som 22-årig fik Thomas at vide af læger, at han ikke vil blive mere end 40 år gammel. Han fik konstateret blødende tyktarmsbetændelse, som førte til et voldsomt vægttab, og lægerne valgte at fjerne hele hans tyktarm. “Jeg fandt bagefter ud af, at jeg kunne have gjort rigtig mange andre ting i forhold til min behandling,” siger han. “Jeg begyndte at gå på opdagelse i den alternative verden. Både zoneterapi og akupunktur. Træning og kost. Men de enkelte dele er ikke nok i sig selv. Det handler om sammenhængen. Hele kæden. Mit næste projekt efter det her bliver at opbygge den sundeste krop overhovedet.”

Hvad siger du til de læger og diætister, som kritiserer vandfaste for at være farligt?

“Jeg forstår godt, at der er forskere og læger, der kritiserer det her projekt. Det lyder vanvittigt kun at leve af vand, men jeg får løbende foretaget tests. For mig handler det ikke om vægttab. Det her tager udgangspunkt i, at jeg tror på, at der er noget sundt i det.”

Thomas beskriver sin faste som en ‘kontrolleret faste’, fordi han undervejs bliver tilset af læger. Han fortæller, at han får taget blodprøver hver femte dag, han har fået en bodyscanning, og der er foretaget fasekontrast-mikroskopi, som kan kortlægge blodlegemernes tilstand. Derudover har han undervejs i forløbet haft samtaler med en forsker fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, som er interesseret i at undersøge, hvad faste kan betyde i forhold til alderdom. “Jeg går både alternativt og videnskabeligt til værks,” siger Thomas. “Men jeg gør det her, fordi jeg selv er forundret. Jeg synes jo også, det lyder helt åndssvagt.”

Det gør det som sagt også i mange ører, når man begynder at snakke om at skælde sit vand ud og ændre strukturen. Derfor har vi linet nogle vandglas op, så vi kan smage på det vand, Thomas indtager. "Det her har jo været en rejse i vand," siger han. "Da jeg startede på det her, vidste jeg godt, at det ville blive hårdt bare at drikke rent postevand."

Vandglas

Jeg har købt en halvliters flaske med walisisk kildevand til 18 kroner, men Thomas er ikke imponeret, da han tager en slurk. “Smag, hvordan det rammer ganen,” siger han. “Jeg kan mærke, jeg skal synke to gange. Det rammer hårdt. Helt refleksmæssigt. Der er en lille smule modstand i vandet.”

Thomas tager en flad hockey puck-formet metalplade frem i rustfrit stål og placerer den på bordet. Han sætter et glas ovenpå og hælder op med kildevand. “Prøv at smag det nu,” instruerer han. “Kan du mærke, det er blødere?” Jeg ved ikke, om det er placeboeffekt eller magi, men jeg må give Thomas ret. Vandet føles en smule blødere, men det smager umiskendeligt af vand.

Han forklarer, at den lille bordskåner er med til at stabilisere vandet, så molekylerne samles i en sekskantet struktur, der matcher det vand, vi har i kroppen. Derfor skulle det ifølge ham være nemmere for kroppen at optage. Det kan godt være, at vandet er blødere, men der er rigeligt med modstand, når det kommer til den teori: Wired har udgivet en artikel, som beskriver sekskantet vand som et “forfærdeligt fupnummer”, og på Wikipedia er der en side, der udstiller fænomenet som pseudovidenskab.

Thomas hælder et nyt glas op fra en gennemsigtig brun karaffel, der minder om en medicinflaske. “Det her er det bedste vand i verden,” siger han. Det er det her vand, han lever af under sin faste. Thomas fortæller, at vandet kommer fra et specialdesignet rensningsanlæg, hvor man ændrer vandets struktur og ph-værdi, så det bliver basisk, giver det den rigtige energifrekvens (200 mhz - “samme frekvens som når en rose springer ud”) og tilføjer vitaminer og mineraler.

“Prøv at mærke det! Det glider bare lettere ned i kroppen."

Thomas siger, at han har brugt et år på at forberede sig på vandfasten. Både fysisk og mentalt. Han har ikke spist kød eller sukker, drukket kaffe, eller røget. “Min krop har ikke hungret efter stimulanser, og jeg har sørget for, at min muskelmasse røg lidt ned, og mit fedtdepot gik op. Er man udsultet og afmagret, så skal man selvfølgelig ikke prøve at lave en vandfaste. Men jeg tager udgangspunkt i mig selv, og hvad der sker i min krop.”

Han påstår hårdnakket, at han i løbet af fasten ikke er blevet fristet til at kaste sig over en tallerken mad, uanset om mundvand og sanser kan løbe løbsk. For nylig sad han på restaurant Rio Bravo, hvor han skulle være med i et tv-program, og i flere timer havde han en tallerken stegt flæsk og persillesovs stående på bordet foran sig.

Mand i kasket

“Bare duften og sanserne var det fedeste. Det var nok for mig. Jeg er 49 år og har opbygget et lager af stegt flæsk og alt muligt andet i maven, og det er bare den energi, kroppen trækker på nu. Jeg kommer fra en slagterfamilie, så jeg kan godt huske, hvordan en rød bøf smager, men desværre har min krop bare ikke så godt af det.”

Er du ikke bange for, at ekstreme faster som den her kan være med til forherlige spiseforstyrrelser?

“Folk, der har en spiseforstyrrelse, har jo nogle udfordringer i deres liv, hvor de har manglende kontrol. Jeg kan bare ikke bukke under for, at der er nogle mennesker, der har det svært med det at spise mad, og at jeg så ikke må gå på en vandfaste, hvor jeg bliver testet undervejs.”

Vi tager en slurk vand mere. Jeg tænker på, hvad jeg skal have i kantinen om lidt. Thomas skal videre på arbejde. Han fortæller, at han har mistet noget af sin styrke i armene og kroppen, men han cykler stadig stadig fem kilometer til hospitalet for at få taget blodprøver. Og han dufter bøffer, flæsk og friskbagt brød.

“Jeg sanser meget mere end før,” siger Thomas. “Jeg kan blive mæt af at kigge på mad og dufte til mad. Det er en dejlig tilstand at være i. Det er så motiverende for mig, at hvis jeg stoppede med fasten lige nu, så ville jeg føle, at jeg er gået fra en fest, der ikke var færdig.”