FYI.

This story is over 5 years old.

Internet Exploring

En gennemgang af Harry Styles, der glider i en kiwi, mens hans synger “Kiwi”​

Hvis koncerten havde fundet sted i New Zealand, havde det været den perfekte storm.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Canada

Året er 2017, og Harry Styles er en dobbelthelt. For det første har han ene mand genoplivet den britiske lad-rock med sit debutalbum, og for det andet var hans karakter i Christopher Nolans drama om Anden Verdenskrig, Dunkirk, en af de få, der overlevede. Harry er i sandhed en overlever. Men selv helte har dårlige dage, og Styles er ingen undtagelse. Til en koncert i London for nylig var den tidligere One Direction-stjerne lige ved at skvatte ned fra scenen, mens han optrådte med nummeret "Kiwi", og joken her er naturligvis, at det, han gled i, var en kiwifrugt. Du kan se videoen via Stereogum herunder.

Annoncering

Det lader til, at den her sang lider under en forbandelse. For et par uger siden var der en af Harrys fans, som befamlede ham, mens han sang den til en koncert, og det er selvfølgelig overhovedet ikke cool. Men kiwifrugt-fadæsen derimod er både sjov og knap så foruroligende, så lad os analysere øjeblikket fra begyndelsen.

Fase 1: Optakten

Harry er en rockstjerne, der står på popularitetens tinde. "Kiwi" er et overdrevet sejt nummer, og hvis du ikke er nede med det, så er du ikke i live. Han er slet ikke til at stoppe lige nu, men forude lurer katastrofen.

Fase 2: Faldet

Det er ikke et dramatisk fald. Man kan slet ikke sammenligne det med andre storslåede falden-på-halen-numre som for eksempel Travis Scott og Justin Bieber. Men i øjeblikket det sker, fornemmer man straks rædslen blandt publikum, der alle gisper højlydt i kor. Det er et splitsekund, der varer en evighed. Det er liv og død.

Fase 3: Triumfen

Med imponerende og overskudsagtige dansetrin, der er Mick Jagger værdige, genfinder Styles balancen. Publikum går amok af glæde. Der endnu engang orden i kaosset.

Epilog: Inception

Styles konfronterer sin fjende og er sejrrig, mens han samtidigt anerkender situationens paradoksale natur. Man kan simpelthen ikke drømme sig til en bedre afslutning på hele seancen. Fremragende show.