FYI.

This story is over 5 years old.

Porno

Der bliver lavet porno om, hvor fattige vores generation er

PropertySex er et billede på, hvor kynisk boligmarkedet er for Generation Y. En verden hvor grådige udlejere får blowjobs for lejekontrakter.
All photos via PropertySex.com

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA, og bringes her med bidrag fra VICE Danmark.

Du er udlejer, og du er også en liderlig mand. I går smed du nogle belastende udlejere ud, og du skal hurtigst muligt finde nogle nye lejere, men du ved også godt, at lejligheden har en fantastisk god beliggenhed, og den slags kan ikke købes for penge. Så du kan ikke bare leje den ud til den første den bedste.

Annoncering

Men den første ansøger er en flot brunette, der hedder Sophia, og det kan ikke skade at bo med en lækker dame. Hun er også desperat, for hun er lige blevet smidt ud af sin tidligere lejlighed. Du vil gerne hjælpe hende, men hun har kun 7000 til at betale for to måneders husleje og depositum. "Jeg har ondt af dig," siger du. "Men jeg kan altså ikke hjælpe dig."

"Men…" siger hun, mens hun åbner sin skjorte, "er der slet ikke noget, jeg kan gøre for at få dig til at ændre mening?" Lige pludselig kan du godt finde på noget.

Det her er selvfølgelig ikke virkelighed. Det er i stedet en scene fra PropertySex, en pornoserie med "de frækkeste, mest desperate lejere, og de mest tillokkende ejendomsmæglere." I øjeblikket er det den syvende mest populære kanal på PornHub med over 54.000 følgere og 369 millioner visninger på lidt over et år. I den genrespecifikke pornoverden er det et vaskeægte hit.

"Jeg havde en anden side, der hed BackstabbingSluts.com, og den var slet ikke lige så populær." siger Lizz*, som er ejer af PropertySex.

Der er plads til selv den mest obskure fetich på det fantastiske internet. Men når man tænker på, at det er en undergenre, der er baseret på seksuel udnyttelse af unge kvinder, som ikke har råd til huslejen, må man spørge sig selv, hvorfor det er så tiltalende.

For at finde ud af det kontaktede vi Rebecca Sullivan, som er professor ved Calgary Universitet i Canada og har forsket indgående i pornografi. "Vi kan lære meget af, at se på hvilke trends, der er i porno, for porno er en del af vores hverdagskultur, og ofte en del af folks dagligdag. Det virker som om den her undergenre, er den nye generations svar på fantasien om pizzabuddet. To fremmede mødes i et privat hjem, og kvinden kaster sig pludselig ned på knæ, fordi hun er så liderlig, at hun ikke kan lade være."

Annoncering

Hvis man sammenholder det med, at de gammeldags pornoscenarier – for eksempel pizzabuddet, som Sullivan nævner – er blevet mere populære på det seneste, så er den gennemgående tiltrækning, at man kan relatere til situationerne. Det er allermest tydeligt i de håndholdte gonzofilm fra 90'erne, der efterlignede de hjemmevideoer, som alle familier lavede dengang, da videokameraet havde sin storhedstid og siderne med voldsom sex fra start-00'erne, der mindede én om alt det klamme indhold, der dukkede op i internettets spæde ungdom.

Der er noget ildevarslende ved PropertySex' popularitet. Det er en spejling af det boligmarked, som mange knækker nakken på, og det er en bekymrende form for rollespil, hvor udlejere bruger deres magt til at få blowjobs.

Huslejen spiser en større og større del af vores løn. København er den fjerdedyreste by i Europa, hvis man måler kvadratmeterpris i forhold til skattetryk, og siden 2010 er den gennemsnitlige husleje på en to-værelses vokset med 51%. Det er ikke kun i København, at det er svært at få det til at løbe rundt, og er man studerende, er det ekstra svært. En fjerdedel af de danske studerende bruger hele deres SU eller mere på husleje.

For en hel generation af unge mennesker, som skal leve med at se en ejendomsudvikler være præsident i USA, giver PropertySex noget at stile efter. Som en af seriens mange fans, der har brugernavnet Shane1993, fortalte i en e-mail: "Det, der virkelig får mig til at klikke på det, er fantasien. Hvem kunne ikke tænke sig at købe et hus, tjene penge på husleje, og få fisse samtidig?!"

Selvom PropertySex viser unge mænd, der handler med ejendomme, så er Generation Y ret tilbageholdende med at købe hus. Priserne er for høje her i landet, og i USA er det meget svært at få økonomien til at hænge sammen, når de studerende samtidig har så astronomiske udgifter til at betale for deres uddannelse. Desuden er der efter finanskrisen en vis mistro til det økonomiske system. I USA er det sådan, at hver tredje Generation Y'er stadig bor hjemme hos mor og far, i stedet for at eje enorme huse, som de bruger til at få blowjobs fra fattige tøser – det er første gang i 130 år, at det er mere almindeligt at bo med forældrene, end at bo med en partner. I Danmark er tallet også stigende, og i 2016 var det 27% af de unge mellem 18 og 29, der ikke var flyttet hjemmefra endnu.

Så mens du sidder på dit værelse, og kan høre dine forældre inde ved siden af, og venter på at huslejen falder, så kan du glæde dig over, at din mors og fars internetforbindelse er hurtig nok til, at du kan drømme om alle de sexede situationer, du ender i, lige så snart du har råd til at flytte hjemmefra.

*Lizz bad VICE om ikke at bruge hele hendes navn.