Portioner: 4Forberedelse: 10 minutterTotal: 25 minutterIngredienser1 helt friskbagt hvedebrød (omkring 500 g)60 g usaltet smør, ved stuetemperatur8 skiver bacon8 skiver toast-ost1 løg, hakket90 g syltede agurker, hakkede200 gram cheddar, revetVejledning1. Du skal skære skiver fra midten af brødet, hvor det er bredere og tykkere. Skær 8 skiver brød, cirka 2 cm tykke. Smør en enkelt side af hver skive brød.2. Sæt en pande på blusset ved medium høj varme. Tilføj bacon, og steg det i 5 minutter på hver side, indtil det er sprødt. Læg derefter de færdigstegte baconstykker på en tallerken dækket med køkkenrulle.3. Rengør panden. Læg 4 skiver brød på stegepanden, med den smurte side nedad. Læg 2 skiver toast-ost på hver af skiverne. Husk at dele skiverne op i mindre stykker så du kan dække skivernes overflade helt.4. Smid baconstykker ovenpå osten. Bræk stykkerne over i mindre stykker, så du undgår at få hevet alt bacon ud af sandwichen, når du tager den første bid.5. Tilføj løg og syltede agurker, og dæk derefter det hele med revet cheddar. Færdiggør opbygningen ved at smide endnu et stykke brød ovenpå, med den smørsmurte side opad. Brug din paletkniv til at presse sandwichen ned mod panden. Der er nu en del pakket sammen mellem de to skiver, og man vil gerne undgå, at det hele vælter ud over panden (sker det, gør det ikke så meget, det vil blive stegt dejligt sprødt og lækkert alligevel).6. Når den nederste skive brød er godt gylden (cirka efter 5 minutter), så vend sandwichen, så også den anden skive brød kan blive lækkert gylden. Sørg for at osten bliver dejligt klistret og smeltet. Det tager yderligere 5 minutter.7. Læg den færdigstegte grilled cheese sandwich på et skærebræt, og del den i to, inden du spiser den.Fra How-To: Sådan laver du grilled cheese med Matty Matheson
Annoncering
