FYI.

This story is over 5 years old.

sundhed

Ifølge italienerne er pasta slet ikke så usundt

Det er italienerne selv, der påstår, at pasta slet ikke er så dårligt for helbredet, som man måske skulle tro. Det er lidt som hvis Marlboromanden fortalte, at det ikke er sundhedsskadeligt at ryge.
Foto von Patent and the Pantry via Flickr

Vi har både en god nyhed og en knap så god nyhed.

Den gode nyhed er, at du ifølge en ny undersøgelse ikke bliver tyk af at spise pasta.

Den dårlige nyhed er, at undersøgelsen er foretaget af forskere fra IRCCS: Insituto Neurologico Mediterraneo Neuromed i Pozzilli.

Med andre ord så er det italienerne selv, der påstår, at pasta slet ikke er så dårligt for dit helbred, som du måske går og tror. Det er lidt ligesom hvis Marlboromanden fortæller dig, at det ikke farligt at ryge, eller som at få gode råd om hvordan vi bedst lever i fredelig sameksistens med havets kæmpehajer af Roy Scheider. Så måske skulle du bare tage denne information med et gran siciliansk salt.

Annoncering

Hvis du ikke er kynisk af natur—men derimod tror fuldt og fast på det gode i dine medmennesker—så vil du nok gerne vide, at forskerne studerede mere end 23.000 italienere, og fandt ud af at et forhøjet indtag af pasta ikke er forbundet med et forhøjet Body Mass Index (BMI).

Undersøgelsen blev publiceret i mandags i tidsskriftet Nutrition and Diabetes. Og ja, det er et videnskabeligt og fagfællebedømt tidsskrift, der selv mener, at det tilvejebringer "enestående forskning indenfor ernæring og kroniske sygdomme, inklusive diabetes, fra det molekylære til det befolkningsmæssige niveau."

Kan det virkelig være sandt? Det mener forskerne i hvert fald: "Som en traditionel bestanddel af kosten i middelhavsregionen var forbindelsen mellem indtagelse af pasta, BMI, talje-omfang og størrelsesforholdet mellem talje og hofte, negativ, og der var en lavere prævalens af overvægt og fedme."

Undersøgelsen sammenlignede resultater fra to befolkningsgrupper, folk fra Molise-regionen og folk fra resten af landet, og resultaterne blev analyseret af det Italienske Ernærings og Helse Undersøgelses-projekt. Forskerne udtaler: "Resultaterne påviste ingen sammenhæng mellem indtagelsen af pasta og den generelle eller koncentrerede forekomst af fedme blandt to metodisk- og geografisk forskellige, omfattende befolkningsgrupper ved Middelhavet."

Forkerne understreger yderligere, at pasta er en typisk del af kosten ved Middelhavet, der også har været sat i sammenhæng med alle mulige helsefordele. De fortæller, at deres resultater understøtter de teorier: "Både epidemiologiske og kliniske undersøgelser viser, at middelhavskost både beskytter mod overvægt og fedme, samt at det er forbundet med vigtige helsefordele, der forebygger kroniske lidelser og dertilhørende komorbiditet."

Men lad nu være med at beskylde de italienske forskere for at være farvede, bare fordi de forsvarer deres lands mest berømte fødevare. Forskerne understreger nemlig, at andre ikke-italienske undersøgelser er nået til samme konklusion: "Vores resulater stemmer overens med en anden relativt ny undersøgelse, der undersøgte, hvordan fødevarer og ernæring påvirker BMI hos 1.794 midaldrende amerikanere. Den viste, at blandt andet pasta ikke har indflydelse på BMI. Derudover påviser evidens fra de græske øer, at indtagelsen af kulhydrater har en favorabel indflydelse på både koncentreret og generel overvægt i befolkningen."

Selvom vi normalt er både mistænkelige og mistroiske, så må vi nok indrømme, at når det handler om pasta, så er vi pænt nemme at overtale.