MUNCHIES guide til vin fra supermarkedet

FYI.

This story is over 5 years old.

vin

MUNCHIES guide til vin fra supermarkedet

Det kan være en nærmest umulig opgave at skulle tage en kvalificeret beslutning i supermarkedets vinafdeling. Vi prøver at hjælpe dig godt på vej.

Det kan ofte være meget svært, at skulle tage en beslutning, når man befinder sig i det lokale supermarkeds vinafdeling. En indkøbstur kan hurtigt udvikle sig til den rene ørkenvandring, når man er på jagt efter den helt rigtige vin; den der skal åbnes inden aftensmaden, nydes under en romantisk middag, eller gives som farvelgave til din kollega, der lige er blevet fyret. Når man står overfor nærmest endeløse rækker af flasker, føles den endelige beslutning oftest som et spil vinøs russisk roulette. For at spare dig for hovedpinen—både før og efter du har købt og drukket dit valg—har vi udarbejdet en guide, der kan hjælpe dig med at vælge den helt rigtige flaske.

Annoncering

Lad os bare være helt ærlige: Vi forstår os akkurat lige så lidt på vin, som du gør. Så for ikke at gøre dig en bjørnetjeneste, bad vi vinspecialist William Ripley om at hjælpe os. Han har arbejdet som vinhandler i New York, inden han slog sig ned i Bordeaux og startede Cubiton i 2014, et projekt der arbejder for at forbedre box-vinenes blakkede ry. I sin jagt på emballage, der kan leve op til indholdets kvalitet, bruger William rigtig meget tid i supermarkeder, så han er derfor mere end kvalificeret til at kunne dele ud af sine tips. Det er på ingen måde en komplet guide, men til gengæld kan den hjælpe dig rigtig godt i gang.

Guide-vin-supermarche-1

Alle illustrationer af Lucile Lissandre

Smag på så meget som muligt Vin handler mere end noget andet om den fryd, der følger i kølvandet på en fantastisk opdagelse. Det handler om at opdage nye smage, og om at få nye berusende sanseindtryk. Hvis denne opdagelsens glæde indtil nu har begrænset sig til den første flaske, du har set på din vej gennem supermarkedet, så er det tid til at vælge ny taktik. Fra nu af vil du, hver eneste gang du har mulighed for at nyde et glas, få mulighed for at udvide din horisont og uddanne din gane. Står der mere end en enkelt flaske på bordet, så smag på dem alle! Det vil altid være bedre end at gennembløde hjernen (og dine smagsløg) med den samme gamle flaske mousserende vin, din onkel tager med til hver eneste familiekomsammen. Hvis du er mere opmærksom på, hvad du hælder i dig, og hvad du kan lide, er du meget bedre stillet, når du igen befinder dig i supermarkedets vinafdeling.

Annoncering

Vær villig til at bruge mere end 40 kroner Vil du undgå en kategori-fem hovedpine dagen efter, skal du gribe til lommerne i stedet for at forsøge at spare penge ved at vælge det billige stads. Du udsætter dig selv for risici med alle vine, der koster mindre end 40-50 kroner. Fravælger du fra starten de billigste flasker, undgår du også de værste katastrofer, som for eksempel forkludrede vine, der er blevet stabiliseret ved hjælp af kemi, så de ikke bliver til vineddike. "Når man ved, at der skal produceres andre materialer (glasflasker, korkpropper, etiketter…)," fortæller William, "og at der er udgifter til distribution, til mellemmanden, til transport, til moms… Så er der bare i sidste ende ikke så meget profit tilbage, og det betyder, at det er vinmagerens profit og vinens kvalitet, der bliver skyllet ud i toilettet." At betale lidt mere nu for at betale meget mindre på et senere tidspunkt er derfor det rigtige at gøre.

Tag dig tid til at læse etiketten Uden den helt store baggrundsviden er vores første indskydelse ofte at vælge flasken med den pæneste etikette. Selvom det kun er menneskeligt at lade sig forføre af udseende alene, så kan det være en risikabel strategi. "En pæn flaske er en god start, men det er klogere at bruge hjernen," fortæller William. Og hvis flasken, der har fanget dit blik, ligner en Philippe Starck-lampe udsmykket med gotiske bogstaver, mere end det ligner en flaske vin, skal du nok genoverveje dit valg. I de fleste tilfælde kan du lære en masse om vinens geografiske oprindelse, vinproducentens historie, druerne der er blevet brugt, dens årgangspotentiale, klassifikationer og appellationer ved at læse etiketten på bagsiden af flasken. Det er den bedste måde at få styr på fakta.

Annoncering

Og hvis du ikke får noget ud af denne jargon, så tag og lyt til din indre epikuræer, der fortæller dig, at det i sidste ende betaler sig at udvise en smule interesse for vinens indhold. Målet er ikke, at du skal kunne huske hver eneste AOC eller PGI, der findes derude. Målet er, at du skal vide, hvad det er, der behager din gane. Det samme gælder for de forskellige druesorter: Du finder hurtigt ud af, at en pinot noir er noget helt andet end en cabernet sauvignon. Prøv dig frem, bid mærke i smagsnuancerne, og slå tingene op: du vil tilfredstille din indre bakkantinde undervejs.

Guide vin supermarche 3

Kend som minimum to eller tre årgange og appellationer

"I kategorien vin under 80 kroner har årgangen ikke meget indflydelse på produktets endelige pris," forklarer William. "Men inde i flasken er der meget, der kan ændre sig fra år til år." Derfor er det vigtigt at holde øje med vejret.Når det handler om appellationer, varierer smag afhængigt af jord og region. Jo længere syd man kommer, jo mere intens bliver vinen. Selv indenfor Bordeaux-regionen, for eksempel, er der forskel på den venstre og den højre side af Garonne-floden: Ved Saint-Emilion giver merlot-druerne lettere frugtige vine, hvorimod Médoc på den anden side af floden frembringer stærkere vine takket være cabernet sauvignon. Det er et veletableret faktum, at vine fra Languedoc og Côtes-du-Rhône er mere kraftfulde end vine fra henholdsvis Bourgogne eller Loiredalen, der er kendt for deres lettere vine.

Annoncering
Guide vin supermarche 4

Lad dig ikke forføre af marketing

Selvom det kunne tyde på det, hvis man dømmer ud fra etiketten, så kommer vinen, du har valgt, sandsynligvis ikke fra et lille vinslot. Skal man have sine vine solgt af de store kæder, er der minimumskrav til produktionen. Det er dog ikke ensbetydende med at vinen vil være dårlig—langt fra—men hvis du er på udkig efter vine, der er produceret af en lille vinbonde med fire hektar land, så er du gået forkert. Den slags skal man til vinhandleren for at få fingrende i.Nogle udtryk på etiketterne er designet til at få din opmærksomhed og kan lynhurtigt sende dine tanker hen på en Jon Snow-lookalike, der trimmer vinranker med en tre-i-en'er. Sådan er marketing bare. Men du bør vide, at ordene "estate" eller "château" oftest dækker over en kæmpe lagerhal af metal. På den anden side så kan fraser som "tappet på châteauet" eller "tappet på stedet" være anderledes positive. Dette garanterer nemlig, at de forskellige stadier af produktionen (fra høst til vinifikation og tapning) udføres samme sted. Og det er i det mindste en lille sejr for en kvalitetsbevidst gourmand som dig.

Guide vin supermarche 5
Guide vin supermarche 6

Tag dig i agt for udsalg

Hvis supermarkederne sælger vine på udsalg, er der selvfølgelig en grund til det. Det kan være for at skille sig af med vine, der ikke sælger godt (det behøves ikke nødvendigvis at være på grund af smagen—det kan være på grund af dens fremtoning eller dens pris). Det kan være for at komme af med en vin, der stadigvæk er god, men som ikke kan holde særligt meget længere på grund af dens alder. Det kan også være for at lede kunderne hen imod en særlig slags vin.Når supermarkederne har udsalg, er det ikke nødvendigvis fordi, de vil holde deres kunder for nar. "Selv hvis der er økonomiske bagtanker, har lederen af vinafdelingen ikke lyst til at skyde sig selv i foden ved at sælge et røgslør af en vin," fortæller William. "Han vil have kunder, der vender tilbage. De her mennesker ved faktisk noget om vin—nogle af dem er uddannede ønologer—og i modsætning til hvad folk går og tror, så kan de godt finde ud af at vælge interessante vine". Du kan altså godt finde guld, du skal bare være på mærkerne.

Annoncering
Guide vin supermarche 7

Vær opmærksom på medaljerne

Som alle gode vineksperter var William længe på vagt overfor medaljer. De er uden tvivl fascinerende. Vi fortæller os selv, at en vin der har modtaget en bronzemedalje ved en slags olympisk vinkonkurrence, må være god. Forkert. Vinverdenens medaljer kan betyde hvad som helst, både godt og skidt. Men selvom medaljevindere ikke per definition er bedre end andre, er de i hvert fald ikke værre!

Guide vin supermarche 8

Undgå for guds skyld plastikflasker

Hvis du af uransagelige årsager skulle beslutte dig for at udfordre skæbnen og gå i clinch med en vin på plastikflaske, så overvej lige følgende: Der er en rigtig god grund til, at glasindustrien endnu ikke er bukket under, og det er fordi, vin altid smager bedre på glas.

Guide vin supermarche 9

Og lad os lige understrege: På trods af ovenstående anbefaler vi altid, at man besøger sin lokale vinhandler i stedet for at gå en tur i supermarkedet. Dér vil man altid kunne finde en rigtig god flaske og dermed give ganen en rigtig god uddannelse.