FYI.

This story is over 5 years old.

News

Derfor er Danmarks udlændingepolitik i strid med menneskerettighederne

Institut for Menneskerettigheder svarer på, hvorfor Danmarks nye asyllov er i strid med de internationale konventioner.

Dette billede stammer fra Røde Kors-asylcentret Sct. Hans i Roskilde. Foto: Sarah Buthmann

Regeringens omstridte lovforslag kaldet L87 blev i går stemt igennem i Folketinget, og dermed er der radikale stramninger på vej på udlændingeområdet. Der var bred enighed i Folketingssalen om de nye tiltag, der er designet til at få flygtninge og migranter til at droppe tanken om Danmark som slutdestination. Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative stemte entydigt ja til forslaget, mens tre medlemmer fra Socialdemokraterne gik imod partitoppen og stemte nej.

Annoncering

Lovforslaget har vakt genlyd og forargelse internationalt. Særligt har internationale medier skrevet om tiltaget, der handler om beslaglæggelse af asylansøgeres personlige ejendele, og flere har draget paralleller til nazi-tiden, hvor jøder fik frataget værdier i KZ-lejrene.

"Smykke-loven" har næppe gjort vores omdømme bedre i udlandet, men det er et helt andet punkt i lovteksten, der får menneskerettighedsforkæmpere op af stolen. Vi tog en snak med direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, om hvordan den nye lov er i strid med de internationale konventioner for menneskerettigheder.

VICE: Hvilket punkt i lovforslaget strider ifølge Institut for Menneskerettigheder imod konventionerne?
Jonas Christoffersen: Det er helt konkret den ændring i reglerne for familiesammenføring, der gør ventetiden to år længere for personer med midlertidig beskyttelsesbehov, dvs. såkaldte krigsflygtninge. Der er lavet stramninger, så ventetiden for, at en flygtning kan ansøge om familiesammenføring med f.eks. sine børn i en krigszone, er sat op fra et år til tre år. Det strider mod konventionerne.

Hvilke konventioner strider det imod?
Det er blandt andet den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's børnekonvention. I børnekonventionens artikel 10 står der, at familiesammenføring skal behandles på en "positiv, human og hurtig måde". Når man som det er tilfældet med Danmark her går ind og laver en lov, der bevidst gør det langsommere, end hvad der reelt set er muligt, så mener vi, at det strider imod konventionen. Og vi er sådan set ikke i tvivl om, at den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil give os ret i det, hvis sagen bliver prøvet det.

Annoncering

Læs også: Billeder af flygtninges vigtigste ejendele

Hvordan ser I på loven vedrørende værdigenstande – strider den mod menneskerettigheder?
Den strider ikke imod menneskerettighederne. Det er mere et spørgsmål om moral og etik, og det er ikke noget vi har en officiel holdning til.

Konventionerne lægger op til fortolkninger og vurderinger som f.eks. om hvorvidt Danmark er i en situation, hvor "landets økonomiske velfærd" er i fare. Det er jo regeringens argument - at Danmark er i en ekstrem situation, og at vi derfor ikke bryder nogle regler. Hvem vurderer, hvorvidt det er tilfældet?
Regeringen har jo vurderet, at loven ikke strider mod konventionerne, ud fra deres tolkning af konventionerne. Det har vi så en anden opfattelse af. Og I sidste ende er det Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der afgør det. Hvordan kan I så være sikre på, at det strider mod menneskerettighederne, når konventionerne tilsyneladende åbner op for en bred fortolkning?
Vi har tidligere set sager, hvor selve behandlingstiden for familiesammenføring har været på tre år. Altså, at systemet har været langsom i sagsbehandlingen. Her vurderede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det var i strid med konventionen. Nu indfører Danmark så en ventetid på omkring tre år, og det er vores vurdering, at det på samme måde strider imod menneskerettighederne.

Hvordan får man svar på, hvorvidt det strider mod menneskerettighederne?
For at vi kan få en dom, så skal sagen først for retten i Danmark. Det kræver, at der er en flygning, der lægger sag an. Hvis vedkommende så ikke får medhold ved de danske domstole, kan den til sidst ende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det lyder som en meget lang proces.
Det vil formentligt tage mellem 5 og 7 år at få sagen afprøvet ved den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Så ja, der kan gå lang tid før vi får rettens definitive ord for, hvorvidt Danmark overskrider konventionerne.

Annoncering

Hvad er så risikoen på kort sigt for regeringen?
Den eneste konsekvens, det kan have lige nu, er at Danmark får en negativ omtale rundt omkring i verden. Det kommer til at gå lang tid, før det rent juridisk kan få en konsekvens for Danmark i et internationalt perspektiv.

Vil den danske lov, hvis det når den europæiske domstol, danne præcedens for måden vi behandler asylansøgere i Europa?
Ja. Hvis Danmark får en domafsigelse ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, vil den danne rammerne for, hvordan de enkelte lande kan forme deres lovgivning omkring familiesammenføring. Så vil den dom gælde for alle europæiske lande, hvad enten loven er i tråd med – eller strider mod menneskerettighederne.

Læs mere fra VICE:

Billeder af flygtninges vigtigste ejendele

Vi talte med 20-årige Calle, der har smuglet flygtninge til Sverige siden september

'Jeg vil ikke have, at terroristerne bruger min religion til at slå folk ihjel'