Annoncering
Stuff

​Derfor får høje mænd og tynde kvinder mere i løn

Vi talte med en ekspert for at prøve at forstå nye forskningsresultater om køn, krop og løn.

af Diana Tourjée
16 marts 2016, 9:32am

Billede af Kelly Knox via Stocksy

Denne artikel er oprindeligt publiceret af Broadly

En ny undersøgelse afslører, at høje mænd og tynde kvinder får mere i løn end deres mindre og tykkere kollegaer. Det kommer nok ikke som nogen særlig overraskelse for dem, der følger med i kønsdebatten: arbejdspladsen er en af de første og forsat en af de mest barske slagmarker i kampen for lighed mellem kønnene. Fra sexchikane til sexistiske lønforskelle er kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet stadig en mærkesag for amerikanske kvinder, der i gennemsnit får 26 procent mindre i løn end deres mandlige modstykker. Men ifølge de nye data går diskriminationen altså også udover mænd, der ikke lever op til idealerne for deres køn.

Amy Blackstone, der er professor i sociologi ved University of Maine, siger i et interview med Broadly, at arbejdsgivere ikke vurderer deres ansattes værdi ud fra deres fysiske karakteristika med vilje, men at det ikke nødvendigvis betyder, at kønsdiskrimination ikke gennemsyrer arbejdspladsen. "Arbejdsgivere kan helt sikkert godt lide at tro, at de værdsætter og belønner deres ansatte ud fra deres bidrag til arbejdspladsen," siger Blackstone. "Disse forskningsresultater peger på, at der fortsat er behov for, at arbejdsgiverne er opmærksomme på at se efter mønstre [i ansættelses- og lønforholdende], der indikerer utilsigtet diskrimination."

Læs også: Derfor bør du onanere mens du føder

Det kommer ikke bag på hende. at højere mænd får højere løn fordi "højde signalerer magt og autoritet." Den slags uretfærdigheder er følgevirkninger af samfundets syn på køn, kroppen og magt. Hvis man overvejer, hvor besat vores kultur er af tyndhed, er det endnu mindre overraskende, at overvægtige kvinder også får mindre i løn. Blackstone siger, at forkærligheden for mindre kvinder afspejles i den kulturelle tendens til, at kvinder er mindre værd end mænd. "For kvinder betyder det at være tynd, at man fylder mindre, hvilket er noget, der forventes af kvinder, både bogstaveligt talt og symbolsk," siger hun.

Billede af Katarina Radovic via Stocksy

Ulige lønninger er blot én manifestering af sexisme på arbejdspladsen. Amerikanske lovgivere har gennem de sidste par måneder arbejdet hårdt for at udslette kvinders adgang og ret til abort, og som Broadly for nylig undersøgte, er sexismen i amerikansk lovgivning - såsom den middelalderlige mangel på betalt barsel for kvinder på landsplan - nået op på kriselignende tilstande. Den volder fysisk skade på kvinders liv.

Det fremherskende narrativ er, at vi alle sammen har samme muligheder uanset fysisk udseende. Det ved vi ikke passer.

At nogle mænd og kvinder får mindre i løn på grund af deres udseende er selvfølgelig enormt foruroligende. Men værre er erkendelsen af, at den data blot er en del af et større system af undertrykkelse, der påvirker alle aspekter af livet. "Det kan være ekstremt demoraliserende for både mænd og kvinder at leve i et samfund, der værdsætter kropsidealer, som det kan være fysisk umuligt for enkelte individer at opnå," siger Blackstone. Hun forklarer, at sexisme, både inden- og udenfor arbejdspladsen, også påvirker andre dele af vores liv.

Ifølge Blackstone er det vigtigt at forske i kønsroller, fordi det giver kvantificerbar data om de former for diskrimination og uretfærdighed, der ofte er usynlig eller ligefrem bliver benægtet i det politiske maskineri. "Det gør sig især gældende i samfund som vores, hvor det fremherskende narrativ er, at vi alle sammen har samme muligheder uanset fysisk udseende. Det ved vi ikke passer, og det bliver fremhævet af den her undersøgelses resultater."

"Fra et kulturmæssigt synspunkt mister vi alt, når ulighed mellem kønnene sniger sig ind på arbejdspladsen," fortsætter hun. "Hvis det kun er dem, der passer ind i det her snævre syn på kønsroller, der kommer foran på arbejdspladsen, går vi alle sammen glip af de bidrag, som en mere mangfoldig gruppe ansatte kunne have kommet med. Og hvis unge drenge og piger ikke kan spejle sig i de folk, som de ser komme foran på arbejdsmarkedet, kan det få indflydelse på deres egne målsætninger og forestillinger om, hvad der er muligt i deres eget arbejdsliv."

Mere fra VICE:

Har danske kvinder virkelig så meget at være lykkelige for?

Vi talte med de folk, som har verdens mest sexede jobs ifølge Tinder

Verdens første virtual reality bryllup fandt sted i Atlantis

Tagged:
Politik
sexisme
Vice Blog
diskrimination
kønsroller
køn
kønsdiskrimination
mænd og kvinder
arbejdspladsen
diskrimination på arbejdspladsen
sexistisk
lønseddel
tynde kvinder
høje mænd