FYI.

This story is over 5 years old.

News

Det går vi glip af på grund af gårsdagens 'Nej'

Ifølge en dansk forsker i retsforbeholdet kan det sagtens tage 6-7 år, før vi kan få en parallelaftale med Europol.

Billede via Flickr-brugeren Thijs ter Haar

Måske stemte du ja, måske stemte du nej, måske svævede du uafvidende rundt på dit nyerhvervede og brandulovlige "hover"board, mens dit lands fremtid i EU blev afgjort. Uanset hvordan og i hvor høj grad, du i går valgte at tage del i demokratiet, så trådte Danmark d. 3. december 2015 et skridt længere væk fra EU, og sådan ligger landet.

Vi ønsker åbenbart ikke at afgive suverænitet til unionen, vi gider ikke at udbygge samarbejdet med Europa, og mest af alt så kniber det måske en anelse med tilliden til vores politikere, hvoraf flertallet jo som bekendt anbefalede et ja.

Annoncering

Men hvad betyder det så, at vi ikke vil af med vores forbehold over for EU? Det betyder sådan set mest af alt, at der ikke er noget der ændrer sig, udover at danske politibetjente i fremtiden får sværere ved at samarbejde med deres kolleger i Europol. Havde vi valgt at stole på Lars Løkke og Mette Frederiksen, så havde vi været på vej i en helt anden retning. Spørgsmålet er hvilken, og hvor vi nu i stedet er på vej hen. Det spurgte vi Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen om, adjunkt ved Syddansk Universitet (SDU), hvor han blandet forsker i retsforbeholdet.

VICE: Hej Henning. Nu har vi stemt, og det blev et nej. Hvordan kommer man som almindelig borger i Danmark til at mærke konsekvenserne?
Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen: Det kommer ikke til at kunne mærkes i den forstand, at der er nogle ting, som forsvinder fra det daglige liv i Danmark. Det, vi stemte om, var jo nogle ting, som vi kunne få. I modsætning til Europol, som vi jo har i forvejen, og som vi nu ryger ud af, medmindre man finder en løsning.

Hvad er det så, vi går glip af?
Det er sådan noget som en nemmere mulighed for at komme efter folk, der skylder en penge i et andet land. Hvis man har købt noget på nettet i et andet EU-land, som man aldrig fik tilsendt - dét havde været nemmere. Ligeledes havde et ja til afskaffelse af retsforbeholdet gjort det nemmere at løse familiesager på tværs af EU-landegrænser. Stridigheder om forældremyndighed, børnebidrag og så videre, det havde været lettere at løse.

Annoncering

Ellers noget, vi ikke længere har udsigt til?
Ja, det forholder sig på nøjagtig samme måde med arv. Lad os tage et eksempel. Hvis man har en forælder, der dør og efterlader sig et sommerhus i Spanien, så kunne man have fået lavet et såkaldt arveretsbevis fra Skifteretten i Danmark. Det bevis ville være gyldigt i hele EU, så man lettere kunne få det her sommerhus skødet over til sig. For at opsummere så er det en række konkrete ting, som vi kunne have fået, men som vi ikke får.

[…] hvis vi kigger på erfaringer med parallelaftaler, vi har, så har jeg ikke nogen forventning om, at vi kan lave en aftale på under 6-7 år.

Lige med undtagelse af Europol, som vi nu ryger ud af.
Ja, og vi glider også ud af det Europæiske Politiakademi, og vi kommer til at skulle forlade Eurojust, som er et fælles organ for jurister i de europæiske anklagemyndigheder. Men det er ikke noget, den almindelige borger mærker direkte. Du har for eksempel ikke prøvet at ringe til Europol, vel?

Der hvor den enkelte borger kunne have mærket en forskel, det var ved, at vi var kommet med i den europæiske efterforskningskendelse, som ville give os mulighed for langt hurtigere at samarbejde på tværs af landegrænser.

Hvad betyder det konkret?
At hvis vi kom på sporet af en kassevogn fuld af tyvekoster fra Danmark, som befandt sig i Tyskland, så ville det være gået meget stærkere med at få hentet tyvekosterne hjem til Danmark.

Annoncering

Det lyder på dig, som om at du synes, at vi stemte forkert i går…?
Det kan du ikke udlede af det. Danmark har stemt, som Danmark har stemt. Men når du spørger til, hvordan afskaffelsen af retsforbeholdet ville have gjort en forskel, så vil det her være eksempler. Om man så skal have de redskaber eller ej, det er jo en politisk diskussion.

Så lad os lige vende den rundt og tale om fordelene ved, at vi nu har fået et nej.
Jamen fordelen er jo helt banalt, at vi har bevaret suveræniteten i Danmark. At vi bevarer kontrollen over flere områder. Så her vil det stadigvæk være danske løsninger, der skal bruges. Det er balancen mellem, om man skal være herre i eget hus, eller om man skal være i et kollektiv.

Der har været meget snak om den her parallelaftale, som vi skal prøve at få med Europol. Hvor sandsynligt vurderer du, at det er?
Det er jo igen politik. Nogle gang tager de mest simple ting uendelig lang tid, og andre gange går de mest komplicerede ting ekstremt hurtigt. Men hvis vi kigger på erfaringer med parallelaftaler, vi har, så har jeg ikke nogen forventning om, at vi kan lave en aftale på under 6-7 år. Så der kommer sandsynligvis til at være en mellemliggende periode, hvor vi står udenfor samarbejdet. Men omvendt kan terrorbekæmpelsen også føre til, at det pludselig går stærkt.

Er der kommet nogen indikationer fra EU?
Europaparlamentarikeren Jeppe Kofod fra Socialdemokraterne har spurgt de respektive EU-landes justitsministre om, hvorvidt de ville arbejde for, at Danmark kunne få en parallelaftale. Her lød svaret, at Danmark med sit retsforbehold har tilkendegivet, at man ønsker at stå udenfor, og at når man står udenfor, så kan det medføre nogle problemer - og netop derfor har man givet os en tilvalgsordning.

Annoncering

Og denne tilvalgsordning har vi nu stemt nej til…
Præcis, og hvis du sad i regeringskontorerne i Paris og Berlin, og du blev spurgt, om du ville bruge energi på at lave en parallelaftale med Danmark, efter at Danmark har sagt nej tak til, hvordan problemet kunne løses… Og man i øvrigt har nok at se til med terrorisme, ydre grænser, Dublin-forordning og så videre… Tja, vil man så bruge energi på det her?

Det lyder ikke, som om du ikke tror på den store samarbejdsvilje?
Det kan vi ikke sige med sikkerhed. Men der ikke er noget, der tyder på, at vi bare går ned og trækker sådan en aftale i automaten.

Mere om retsforbeholdet:

Nazister, børnelokkere og voldtægtsforbrydere: Retsforbeholdet set gennem propaganda

Hvad er det værste, der kan ske, hvis du stemmer nej den 3. december?

Hvad er det værste, der kan ske, hvis du stemmer ja den 3. december?