Annoncering
Culture

Drake og de andre mænd, der stjæler deres kvindes spotlight

Drake opførte sig ligesom de atleter, der friede til deres kærester, mens de var i gang med at vinde olympiske medaljer, da han forsøgte at få Rihannas store øjeblik til at handle om ham.

af Grace Medford
02 september 2016, 5:24am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Der blev friet fem gange under OL i Rio. Men de par, der lod til at vække mest opsigt blandt kommentatorerne var den kinesiske dykker Qin Kai, der friede til sin kæreste og holdkammerat He Zi, mens hun fik overrakt sin sølvmedalje, og briten Dean Wyatt-Golding, der klistrede et halvhjertet stykke A4-papir fast på sig selv, hvor han havde skrevet "Can we get married now?", mens hans kæreste dressurrytteren Charlotte Dujardin blev tildelt en historisk tredje guldmedalje.

Offentligt frieri - hvilket generelt er en ekstremt opmærksomhedskrævende adfærd - bliver eksponentielt mere douchebaggy, når den kvinde, man frier til, netop har opnået en blændende, personlig triumf. Den kærlighedserklæring, som Drake fyrede af, mens han overrakte 'lifetime achievement Video Vanguard-prisen' til Rihanna under weekendens VMA-show var musikindustriens svar på et olympisk frieri.

Rihanna, hovedpersonen, står på et podium, hvor hun venter på at få overrakt sin pris, hvorefter hun får stjålet øjeblikket af sin mand, der forsøger at gøre hyldesten til en nyhedshistorie om deres on/off-forhold.

Drake begynder sin tale med en sindssygt irriterende pause. Faktisk er der to pauser. Den første kommer midt i en sætning, fordi publikum stadig højlydt hylder Rihanna, og han vil ikke have, at de skal gå glip af det, han skal til at sige. Pause nummer to er længere og kommer, når han smider bomben: "Hun er et menneske, som jeg har været forelsket i, siden jeg var 22." Her holder han udelukkende pause for at få en reaktion - for at give publikum et øjeblik til virkelig at høre hans ord og lade dem sive ind og derefter give dem tid til at skrige igen - så det går op for dem, at det her øjeblik i virkeligheden handler om ham.

Drake er hiphoppens Beyoncé, rimenes Taylor Swift, "Mr. Soft Hands". Han har opbygget en karriere med udgangspunkt i sit image som en følsom rapper, der ikke er bange for at stå ved sin corny side. Hans VMA-tale levede uden tvivl op til hans ry som værende gennemført fesen. Men som så meget af det, Drake lukker ud, havde VMA-talen også en gennemgående macho-slagside. Hvad der i første omgang virker som en huskeseddel over alle Rihannas bedste kvaliteter, viser sig i stedet at være Drakes kvalmende "good girl"-kategorisering, hvor alle kvinder enten er ludere, der gerne vil have hård sex i en eller anden ussel blindgyde eller engle-prinsesser, der skal pylres og tilbedes.

Han begynder: "Det mest imponerende er ikke den uendelige strøm af tal, priser og bedrifter - det mest imponerende er mennesket," hvorefter han fortsætter med at opremse årsager til, at Rihanna er nede på jorden og normal. Men det er hun i virkeligheden ikke, er hun? Rihanna får Vanguard-prisen, fordi hun er en af de kunstnere, der har solgt suverænt flest plader nogensinde. Fordi hun har haft 14 singler, der er gået nummer et. Fordi hun har otte Grammys, 12 Billboards, to BRITs og utallinge andre priser og trofæer, der understreger, at hun er en af de største og de bedste. Folk får ikke overrakt 'lifetime achievement'-priser fordi de er "nede på jorden" og "aldrig går glip af en (barbadisk) Crop Over (festival) - med mindre det er for at optræde på OVOFest", som Drake udtrykker det, hvormed han minder alle om, at hun droppede det, hun gerne ville, for at komme og spille på hans festival. Nej. Folk vinder 'lifetime achievement'-priser, fordi de er exceptionelle.

Hvis det var Drakes hensigt - bevidst eller ubevidst - at gøre Rihannas øjeblik til "Drake og Rihannas øjeblik", så gav det kæmpe bagslag, da Rihanna nægtede at lege med. At undvige hans kys på scenen i et rum fyldt med kolleger og øvrige branchefolk, mens hele verden ser med, er i bund og grund popstjerne-versionen af at sige 'nej' til en mand, der har hyret en flashmob med Disney-tema, som han kan fri foran. Talen er forbi, prisen er overrakt, og Drake spreder sine arme og sniger sig ind for at få sin præmie: et kys fra Rihanna. Hun undviger mesterligt og snor sig forbi ham - for så at ramme ham med sin kind.

Parret havde ikke en gang nået at forlade scenen, før den første Drake som Crying Jordan-meme dukkede op på internettet. Der har været en del debat om, præcis hvor Drakes læber landede, men på tv-transmissionen kan man ret tydeligt se ham gå efter kysset og lave en spektakulær forbier.

Det opmuntrende ved undvigelsen er, at Drake og Rihanna rent faktisk lader til at være et rigtigt par. Hun havde bare ikke tænkt sig at lade ham erobre hende lige dér på dén scene. Det var Drake, der trådte op på scenen med intentionen om at afmærke sit territorie, men det var Rihanna, der stod tilbage som den dominerende part. Dagen efter tog de på date sammen, Rihanna som sejrherren og Drake som hendes bytte.

Det sender et klart og tydeligt signal til enhver anden mand derude, der måske lige nu sidder og pønser på, hvordan han kan få sin kærestes dimission eller forfremmelse eller olympiske medalje til at handle om ham: Stop med at stjæle de dyrebare øjeblikke, som vi bruger til at hylde kvinder for deres bedrifter fra dem, bare fordi du ikke kan kende forskel på rørstrømske film og det virkelige liv. Det lærte Drake på den hårde måde - og hvem ved? Måske kunne et lignende øjeblik i dit liv hurtigt komme til at blive historien om dengang, du ydmygede dig selv foran alle dem, du kender.

Mere fra VICE:

Sådan håndterer du akavet smalltalk

Tre vanvittigt akavede historier om folks mislykkede frierier

Nu findes der endelig en videnskabelig forklaring på, hvorfor teenagedrenge er så akavede