FYI.

This story is over 5 years old.

the real

Virkelighedens 'Wolf of Wall Street'?

I midten af 1990'erne var Leonardo DiCaprio kongen af alt. Han var også venner med Dana Giacchetto - en tidligere finansmand, som kom i fængsel for at have begået underslæb for 63 millioner kroner, og som hævder at være den oprindelige inspiration til...

I midten af 1990'erne var Leonardo DiCaprio kongen af alt. Lige inden han viste sit unge ansigt i Titanic, hang han ud med Dana Giacchetto - en tidligere investeringsrådgiver og medlem af new wave gruppen Breakfast in Bed - i hans penthouse lejlighed på Broadway. De to venner havde hver en kakadue hhv. ved navn Angel og Caesar og holdt overdådige fester for de mest magtfulde mennesker i 90'ernes mode-, film- og finansbranche: Michael Stipe, Andrew Cuomo, Kate Moss, Winona Ryder, Harmony Korine og Alanis Morisette blandt andre stjerner.

Annoncering

Ind imellem de ting, som sker ved den slags fester - som for eksempel at sprøjte dyr champagne ud over det hele - så lavede gæsterne forretninger for millioner af kroner. Det er i hvert fald det, Giacchetto påstår. Hans ekstravagante livsstil kollapsede, da han blev anholdt i 2000 og erklærede sig skyldig i bedrageri. De fleste af hans klienter forlod ham, og han blev idømt maksimumstraffen på 57 måneder i fængsel for at have begået underslæb for omtrent 63 millioner kroner. Som følge af god opførsel, allerede afsonet fængselstid og sin villighed til at tage på afvænningsklinik blev han løsladt tidligere, end det men hans liv er aldrig blevet det samme igen.

Giacchettos fald begyndte i 1988, da hans mor Alma lånte ham næsten 1,5 millioner kroner til grundlæggelsen af Cassandra Group. Giacchetto arbejdede som konsulent hos Boston Safe Deposit & Trust og brugte sine kvalifikationer til at overtale venner i diverse new wave- og punkbands til at investere i et investeringsfirma for trendy og kunstneriske mennesker.

Takket være sit forretningstalent og sine kontakter i musikbranchen begyndte Giacchetto at arbejde med Sub Pop Records - det ikoniske indieselskab, som blev både berømt og ruineret for at udgive Nirvanas første album, Bleach. Kort efter arbejdede Giacchetto som finansiel manager for alle Sub Pops artister, såvel som for Smashing Pumpkins, Alanis Morisette, Phish, Victoria Williams, Q-Tip, R.E.M og mange af deres agenter og managere.

Annoncering

Giacchetto røg i fængsel for at have stjålet 63 millioner kroner fra et antal af de klienter, inklusiv Phish - som mistede mere end 7 millioner ifølge New York Times. Derudover opdage det finansielle agentur Securities and Exchange Commission uoverensstemmelser i Cassandras bogføring helt tilbage til september 1997.

Anklagerne gik på, at Giacchetto benyttet konti fra Cassandra Groups klienter til at bestille checks fra finansfirmaet Brown & Co. Det lykkedes ham at indløse dem, selvom nogle af dem var adresseret til stjerner som Ben Stiller.

"Jeg havde mere succes, end jeg nogensinde havde forestillet mig, og jeg fløj for tæt på solen og brændte mig virkelig slemt," fortalte han, da vi mødte ham i New York sommeren 2014.

Han fortalte os, at han ikke havde så meget tid, fordi han skulle mødes med sin advokat og FBI. Han fastholdt sin uskyld og insisterede på, at han var blevet anklaget og dømt, fordi insidere i Hollywood forsøgte at holde ham ude af det elitære, magtfulde stjerneliv i Hollywood, som han anså for at være Den Hellige Gral.

"Jeg synes helt klart, at Hollywood bliver opfattet som det her intetsigende tomrum, fordi det er en branche, der bygger på noget kunstigt og fantasibaseret. Det betyder jo ikke, at den ikke er berettiget, det betyder bare, at man skal placere den i en kontekst. Jeg tror bare at folk er misundelige."

Det var ligeså absurd og overkompliceret at få en aftale i stand med Giacchetto, som det er at lave en Hollywoodfilm. Den ene dag ville han ikke tale med os i sin loftslejlighed i SoHo, fordi der var folk der "lagde nyt gulv." En anden dag nægtede han at tale med os i sit hjem, fordi han frygtede at FBI, efter at have læst artiklen, ville opdage hans kunstværker til en værdi af flere millioner. Da vi endelig mødte ham, tog han sine forældre med. Han overtalte os til at interviewe sin far Cosmo og til at gøre reklame for hans selvudgivne roman fra 1960'erne . Og han pitchede en "ny app, der vil revolutionere musikbranchen."

Ved hvert eneste møde lovede Giachetto os, at han ville tage nogle billeder med fra sin tid med Leonardo DiCaprio. Vi troede ikke på ham, men ved vores sidste interview tog Giacchetto en kuffert fyldt med hundredevis af billeder. Mens Giacchetto bladrede gennem billederne mindede han lidt om en far, der stolt viste billeder af sine børn frem. Ikke fordi Giacchetto gerne ville prale af sine 90'er udskejelser, men fordi de her stjerner var hans venner engang. Da han røg i fængsel, var der dog mange, der afbrød kontakten med ham.

Det har selvfølgelig ikke forhindret Giachetto i at lave forretninger med de rige og berømte typer. Udover sit app-projekt, så arbejder han på en ny serie af luksusfødevarer, som for eksempel hummer thermidor fra dåse.