FYI.

This story is over 5 years old.

Munchies guide til norge

MUNCHIES guide til Norge: Arktisk eventyr

Halaigh rejser til det nordligste Norge, hvor han lærer at slagte rensdyr, fange kongekrabbe, og køre hundeslæde ved den russiske grænse.

Advarsel: Denne video viser billeder fra en traditionel, samisk slagtning. I fjerde afsnit af vores 'MUNCHIES guide til Norge' rejser Halaigh til Finnmark i det nordligste Norge, hvor han møder den unge rensdyrhyrde Jon Mikkel. Jon Mikkel er samer, og han holder liv i sin families traditioner. Han tager Halaigh med på en skelsættende tur til bjergene, hvor de fanger et rensdyr og slagter det i sneen.

Annoncering

Jon Mikkels bedstemor tilbereder efterfølgende et festmåltid bestående af rensdyrtunge og blodpølse, inden Jon Mikkel lærer Halaigh, hvordan man joiker som en ægte samer.

Derefter fortsætter det arktiske eventyr med hundeslæde til den russiske grænse, hvor vores vært får smag for en lokal svampespecialitet – og skyller det hele ned med vodka.

LÆS MERE: Til arktisk middag og slagtning med de samiske rensdyrhyrder

Til sidst stikker Halaigh til søs for at fange nogle af de lækreste – og største – kongekrabber her på jorden. Kaptajnen er en fåmælt herre, men han tilbereder et glorværdigt måltid med friske krabbekløer og "special sauce".