Quantcast

Hvorfor synes mænd, at det er fedt at se andre spille Counter Strike?

Ida Maj Krogh Eriksen

Ida Maj Krogh Eriksen

I det her afsnit af “Spørg en bro” tager vi til e-sport i Royal Arena for at tale med de mange gamer-bros, der bonder over at se andre spille computerspil.

Det første, jeg tænker på, når jeg hører ordet "bro", det er en fyr med omvendt kasket på, som giver knuckles til en anden fyr, som også har omvendt kasket på, mens han siger noget a la: 'Hva' så, bro?'

Men hvad er en bro egentlig? De findes i mange afstøbninger, former og farver, lige fra "telefonsælger-bros" til "Bryggen-bros". Og vi har allesammen en masse forestillinger og fordomme om, hvad og hvem en bro er. På Broadly har vi besluttet os for at lære nogle af Danmarks bros at kende, så vi kan få et mere nuanceret billede af, hvad en bro egentlig er.

I det her afsnit tager vi til e-sport i Royal Arena for at tale med de mange gamer-bros, der bonder over at se andre spille computerspil. Vi vil vide, hvorfor den her nye millionindustri formår at bringe drenge og mænd sammen - og spørge dem, hvorfor der er så få kvinder i miljøet.

I forrige episode af "Spørg en bro" mødte vi en gruppe "fisker-bros" med fleece, fiskestænger og praktisk fodtøj.