FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Nej, hash er ikke et 'gateway drug'

Flere studier peger på, at hash har præcis den modsatte effekt af, hvad du er blevet fortalt hele din ungdom.

Foto via Flickr-brugeren Blind Nomad

Denne artikel er oprindeligt udgivet i VICE USA.

Kan du huske tidspunktet, hvor dine forældre skiftede godnathistorien ud med en reprimande om, hvor farlig brugen af hash og cannabis og "marjuarna" var? Med historier om fortabe teenagere, der efter et enkelt hiv havde grebet den nærmeste heroinfyldte kanyle og hamret den direkte ind i kranspulsåren? Teorien om, at brugen af hash let fører til brugen af hårdere stoffer kaldes for "gateway teorien", og den har efterhånden eksisteret længe. Problemet er bare, at den ikke passer.

Annoncering

Forskning på området peger i stigende grad på, at teorien ikke alene er ukorrekt, men at cannabis ligefrem kan være med til at modvirke afhængigheden af hårde stoffer frem for at bidrage til den.

Læs også: Derfor kan MDMA være mere dødeligt for piger

Ved første blik ser gateway-teorien fornuftig ud. Der er trods alt næsten ingen heroinmisbrugere, der ikke startede deres narkokarriere med at ryge hash, skunk eller pot. Og har du prøvet at ryge cannabis, er chancen 104 gange større for, at du prøver kokain, end den er for dem, der aldrig har røget cannabis.

Men som bekendt er sammenhæng ikke det samme som årsag. For eksempel hænger antallet af mennesker, der hvert år dør af at blive viklet ind i deres lagen næsten perfekt sammen med stigningen i forbruget af ost pr. indbygger. Og der er en stærk korrelation mellem antallet af dem, der får diagnosticeret autisme, og salget af økologiske madvarer. Det er teknisk set muligt, at en eller anden usynlig tredje faktor er skyld i begge sammenfald, men at der skulle være en reel sammenhæng er på den anden side af usandsynligt.

Ser man specifikt på sammenhængen mellem cannabis og brugen af andre stoffer, viser det sig, at lidt under halvdelen af alle amerikanere over 12 år har prøvet at ryge marihuana, hvorimod under 15% har taget kokain, og under 2% har prøvet heroin ifølge den seneste National Household Survey on Drug Use and Health-rapport. Og det er et endnu mindre udsnit, der i sidste ende udvikler et regelmæssigt forbrug af de hårdere stoffer. Typisk er det kun 10-20% af dem, der prøver alkohol og andre rusmidler, der bliver afhængige.

Annoncering

Hvis cannabis gav folk smag for de hårdere stoffer, ville det betyde, at de fleste tjaldrygere ville gå videre til at bruge farligere narkotika. Men det gør de ikke. Statistikkerne viser, at cannabis nærmere agerer som et filter, der afholder størstedelen af dem, der prøver stoffet, fra at eksperimentere yderligere, frem for at være en "glidebane", der skulle sende dem videre ud i et voldsommere narkofordærv.

Eksperimenter med rotter har peget på, at brugen af cannabis skulle gøre gnaverne mere tilbøjelige til at tage imod større mængder kokain eller heroin, når de efterfølgende bliver tilbudt det, men eksperimenterne lider under en stor fejlkilde. Langt de fleste rotter kan ikke lide THC, det aktive stof i cannabis. Derfor skal de tvangsindsprøjtes med det modsat coke eller opiater, som de med glæde vil trykke på en knap for at få.

Stress (du ved, følelsen du får, når du får en tvangsindsprøjtning af et stof, der gør dig urolig og paranoid) er en velkendt risikofaktor for afhængighed. Og selvfølgelig er der ingen, der i det virkelige liv sprøjter cannabis ind i blodårene. I stedet viser eksperimentet bare, at det ikke er hashglade rasta-rotter men derimod _stressede _gnavere,__ der er mere tilbøjelige til at blive afhængige af hårdere stoffer. Faktisk blev det påvist af en nylig undersøgelse med rhesusaber, at et tvungent forbrug af cannabis i virkeligheden kan gøre det mindre belønnende og attraktivt at tage heroin – og aber er naturligvis langt tættere på mennesker, end rotter er.

Annoncering

På den baggrund virker skildringen af cannabis som en særlig farmakologisk "glidebane" til andre stoffer omtrent lige så rimelig, som at se soundtracket fra Løvernes konge som en "glidebane" til Die Antwoord.

De mest fanatiske forbrugere af hvad som helst vil altid have en tendens til at søge lignende produkter eller oplevelser. Vinelskere holder sig eksempelvis ikke kun til pinot noir, og kunstentusiaster dyrker mere end bare Picasso-malerier. Det samme gælder for stofbrugere. Det er ikke den første oplevelse, der sætter krogen i en. I stedet forfines vanen i en social, psykologisk og biologisk kontekst, hvor folk enten vælger at gentage den eller lader være.

Når en aktivitet går fra at være en afslappende eller glædelig handling til at være en desperat trang, skyldes det - som med andre former for tvangshandlinger - ikke nødvendigvis altid selve aktiviteten. Vi ville for eksempel aldrig forbyde sæbe eller håndsprit for at komme neurotisk håndvaskning til livs eller sætte en stopper for ensomt kattesamleri ved at gøre killinger ulovlige. Men i kampen mod narko tager vi præcis de tilsvarende midler i brug.

"Gateway"-teorien står i vejen for en bredere forståelse af afhængighed. Vi bør i stedet se nærmere på, hvad der adskiller det mindretal, der bliver afhængige, fra alle dem, der holder sig til at eksperimentere. Først og fremmest er en stor del af dem, der er afhængige – mindst halvdelen – afhængige af mere end ét rusmiddel. Det peger på en mere generel tendens til at flygte fra virkeligheden.

Annoncering

Hvorfor prøver man overhovedet et nyt stof, der potentielt kunne gøre tingene meget værre, hvis man allerede har haft problematiske erfaringer med et andet? Ofte prøver folk med afhængigheder mange forskellige slags rusmidler – både opkvikkende, psykedeliske og beroligende – en cocktail, der ikke giver mening, hvis den skulle være forårsaget af et særligt stof, der påvirkede hjernen, frem for en person, der leder efter den bedste måde at håndtere sin bevidsthed på.

Faktisk er psykisk sygdom - herunder følelser af depression, angst eller isolation - en gennemgående grund til, at folk søger glemsel eller følelsesløshed. Over halvdelen af alle dem, der tumler med afhængighed, har også mindst én anden psykiatrisk lidelse.

Næsten alle psykiske sygdomme - fra ADHD til humør- og angstforstyrrelser og skizofreni - resulterer i en større risiko for at udvikle afhængigheder. I langt de fleste af disse tilfælde er den psykiske lidelse ikke forårsaget af stofbruget. Flere undersøgelser har gentagende gange påvist, at dem, der ender som afhængige, som regel også har følelsesmæssige problemer eller adfærdsvanskeligheder, der kan spores helt tilbage til børnehavetiden. Det kan være en indikation af en genetisk eller muligvis en tidlig miljømæssig sårbarhed.

Det centrale er, at de forhold, der på forhånd kan gøre folk mere sårbare over for afhængighed, varierer meget. Der findes ikke en definitiv "afhængig personlighedstype", der er særligt sårbar. I stedet har afhængighedstilbøjelige mennesker en tendens til at afvige fra normen på andre vidt forskellige måder. For eksempel er generte, skrøbelige og indadvendte børn i større fare for at udvikle afhængighed – men det gælder også dem, der er vilde og impulsive.

Annoncering

Traumer i barndommen spiller også ind. Risikoen for at blive afhængig stiger, hver gang barnet udsættes for en ekstrem belastning. Det kan være seksuelt, fysisk eller følelsesmæssigt misbrug, forsømmelse, at bære vidne til vold eller et dødsfald, at miste en eller begge af sine forældre, alvorlig sygdom eller katastrofe – jo flere traumer et barn udsættes for, jo større er risikoen for at udvikle en form for afhængighed senere i livet. Eksempelvis påviste en undersøgelse at børn, der var blevet udsat for fire eller flere forskellige typer af, hvad der betegnes som "ufordelagtige erfaringer i barndommen", var 700% mere tilbøjelige til at blive alkoholikere, end dem, der ikke havde haft ufordelagtige erfaringer. Dem med fire eller flere traumatiske barndomsoplevelser havde også mellem to og fire gange så stor risiko for at rygere sammenlignet med de utraumatiserede.

Socioøkonomisk status kan også have en indvirkning på vanedannelse. De fattige er også de mest udsatte. Tjener du mindre end 20.000 dollars (130.000 kroner) om året, er risikoen for at du bliver afhængig af heroin omkring tre gange større, end hvis du tjente 50.000 dollars (330.000 kroner) eller derover – og lignende tal kan findes for misbruget af andre rusmidler.

Cannabis er ikke en glidebane – eller en "gateway" – til afhængighed. Der er langt større sandsynlighed for, at det skyldes traumer, psykisk sygdom eller socioøkonomisk nød. Langt de fleste, der ryger pot, bliver hverken afhængige af det eller af andre rusmidler. Afhængighed hænger sammen med genetik, barndommen og økonomiske og sociale omgivelser. Det er ikke alle udsatte, der bliver afhængige og omvendt.

Annoncering

Og fordi brugen af cannabis (og endda cannabisafhængighed) har langt færre negative konsekvenser end andre rusmidler, har forskere i årevis haft en formodning om, at mange heroin- og kokainafhængige faktisk bruger cannabis til at lindre afhængighedens skadelige bivirkninger.

Læs også: Cam Girls hacker dildoer for at få virtuel sex til at føles ægte

Tilbage i 2001 skrev jeg om crack-relateret forskning på præcis dette område for Alternet. Etnografisk data pegede på, at ældre crackrygere gradvist erstattede deres kokainrygning med cannabis, og at unge valgte at ryge cannabis frem for det crack, som de havde set volde skade på deres ældre søskende eller forældre.

To undersøgelser fra nyere tid peger på cannabis som et muligt behandlingsværktøj for alkoholisme og opiatafhængighed. Den første var et kontrolleret forsøg, der havde til formål at undersøge hvorvidt tilføjelsen af kunstigt THC til anti-opiat medicin ville gøre folk mere afholdende over for heroin og receptpligtige lægemidler. Selvom den syntetiske THC ikke eliminerede forsøgspersonernes afhængighed, var den med til at lindre abstinenser. Men det interessante var, at de deltagere, der selv valgte at ryge pot, udviste færre tegn på angst og søvnløshed, uanset om de havde fået administreret den syntetiske THC eller placeboen.

Vi har ladet ideen om cannabis som en vejen til afhængighed af andre stoffer overskygge både dens medicinske anvendelighed, og de forhold, der i virkeligheden ligger til grund for dannelsen af afhængighed. Med mindre vi begynder at se nærmere på de ting, der virkelig sætter folk i fare, når vi aldrig frem til de løsninger, der kan forhindre og behandle afhængighed. Så længe der er folk, der går gennem livet uden tryghed eller mening, vil der være andre folk, som er villige til at sælge dem ting – lovlige såvel som ulovlige – der udnytter deres eskapistiske trang.

Mere fra VICE:

Grundene til at cannabis er 'uendeligt' meget værre end cigaretter

En gymnasie-dealer forklarer, hvordan man sælger stoffer til studerende

Sådan fik jeg hævn over min dræbte far