Annoncering
Stuff

Folk fortæller historier om dengang, de røg sig alt, alt for skæve

Det er dejligt at være skæv, men det er ikke dejligt at være for skæv. Hør folks historier om dengang, de røg for meget.

af Nilu Zia
14 august 2016, 5:00am

Billeder af Bruno Bayley – menneske på billederne, er ikke de samme som dem fra historierne

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Min kæreste og jeg var smuttet ned i parken for at ryge en joint, jeg tog to hvæs, og det ramte mig bare på alle de forkerte måder. Jeg havde det, som om jeg sank ned, og i løbet af et øjeblik lå jeg fuldt udstrakt på den kolde jord, ude af stand til at bevæge mig. Da jeg forsøgte at åbne øjnene, var det ligesom at skulle løfte kampesten. Jeg var overbevist om, at jeg skulle dø lige der, overfor McDonald's. Det endte med, at han blev nødt til bære mig ind i en taxa for at tage mig med tilbage til mine forældres hus, hvor jeg måtte snige mig ind og kravle op af trapperne på alle fire for at nå til mit værelse på loftet, fordi jeg ikke kunne stå op.

Men sådan er det bare: Alle kan blive for skæve. Det er lige meget, om du aldrig har røget før eller er veteran; nogle gange kommer det bare snigende. Dit blik bliver sløret, rummet begynder at dreje rundt, du kan ikke bevæge dig eller tale, og du kollapser bare på den nærmeste overflade.

LILY, 26 ÅR

OK, jeg ved godt, det lyder som noget fra en Seth Rogen-film, men jeg sværger, det er rigtigt. Jeg var i Amsterdam med min kæreste, og vi var på vej tilbage til vores hotel, der var pisse fancy. Jeg havde fråder på, så jeg købte en cæsarsalat med kylling på vej tilbage. Da vi nåede frem til hotellet, bad jeg om bestik, og de sagde, de ville bringe det op til os. Et par minutter senere kom en mand med en tyk kinesisk accent og ville give mig te og mælk. Jeg forsøgte at sige "Can I have a fork?", og han blev ved med at svare "A fuck? A fuck?" Jeg begyndte at grine, og så begyndte alt at dreje rundt. Jeg besvimede og faldt sammen på gulvet, hvilket fik døren til at smække i hovedet på ham.

Jeg vågnede på gulvet, mens fyren stod og bankede og råbte: "HALLO, HALLO, HALLO, HALLO." Det fortsatte i mindst 30 sekunder, eftersom min kæreste var for skæv til at opfatte, hvad der foregik. Han fik mig op på sengen, fandt på en løgn om, at jeg har en sygdom, der får mig til at besvime, og sendte fyren væk igen med beskeden om, at vi nok skulle klare os uden den gaffel. På det tidspunkt svedte jeg og brækkede mig over det hele – der var bræk i mit hår, og jeg lå splattet ud på sengen, splitternøgen. Næste gang, jeg vågnede, stod manden inde i værelset og forsøgte at holde sig for øjnene med en gaffel. Vi havde glemt at låse døren.

LAUREN, 25 år

Det år jeg flyttede til London, besøgte jeg en af mine venner med det formål at hotboxe hans lillebitte badeværelse sammen med fire andre. Vi havde to joints, som gik på omgang. Det var meget tidligt i min karriere som hashryger, så jeg var super stegt efter omkring ti minutter, og jeg bad om at blive lukket ud. De nægtede, fordi de sagde, at alt røgen ville ryge ud, så jeg blev nødt til at falde sammen på toilettet med et stearinlys i hånden og holde ud. Da de var færdige, var jeg også helt færdig. Jeg kan ikke huske noget derefter, men jeg har senere fået at vide, at jeg blev båret ud i haven for at få frisk luft, hvor jeg brækkede mig, spurgte hvor jeg var, og brækkede mig igen - rædselsslagen over, at jeg var i England.

HOLLY, 24 ÅR

Da jeg var teenager, boede jeg i en virkelig kedelig forstad til Leeds. Min bedste ven boede lidt tættere på centrum end jeg og havde nogle super cool forældre, så fredag efter skole tog vi altid hjem til hende. Engang inviterede vi nogle af fyrene fra skolen med. Jeg hørte rygter om, at ham jeg var vild med, også skulle komme. Drengene havde noget pot og rullede en joint, og det syntes jeg var helt fantastisk, for det var nok den første joint, jeg havde set i mit liv.

Jeg tog et par hvæs og gik ovenpå med vaklende ben, fordi jeg tænkte, at det ville hjælpe, hvis jeg knækkede mig. Jeg brugte omkring en time på at holde fast i toilettet og føle mig mere fucked, end jeg nogensinde havde gjort – selvom jeg kun havde fået en enkelt øl. Næste morgen vågnede jeg i min vens forældres seng, som jeg havde brækket mig i, og var fuldkommen skrækslagen. Min ven fortalte mig, at mens jeg var besvimet, kom ham fyren, jeg godt kunne lide ind, og havde puttet mig i sengen, mens jeg var dækket i mit eget bræk. Det blev aldrig til mere mellem os.

JAKE, 25 år

Det var en sommeraften, og jeg havde været ude med nogle venner. Vi havde drukket og røget i timevis. Omkring kl. 2 om natten besluttede jeg mig for at besøge min kæreste og ramme en bagelshop på vejen. I min ekstremt skæve tilstand overvurderede jeg, hvor meget jeg kunne spise, og det stak lidt af. Da jeg nåede frem til hendes lejlighed, røg jeg en joint mere, mens jeg spiste en æblekage med flødeskum, som jeg havde fået to-go og nægtede at dele med nogen. Da jeg havde taget to bidder, blev jeg grøn i hovedet og kampsvedte, rummet begyndte at dreje rundt, og jeg vidste, at jeg var fortabt. Hun havde et par venner på besøg, så jeg forsøgte at snige mig væk, uden nogen opdagede det. Jeg sendte hende bare en sms, hvor der stod "j tager 1 lur på toilettet kys." Jeg knækkede mig og besvimede på de kolde fliser, der på det tidspunkt var det bedste i hele verden. Det værste var, at badeværelset ikke var særlig stort, og jeg blokerede døren med min bevidstløse krop, så min kæreste blev nødt til at slå døren ind, og alle måtte kravle henover mig resten af natten, hver gang de skulle bruge toilettet. Jeg sneg mig ud næste morgen, for flov til at tale med hende.

JAMIE, 28 ÅR

Jeg spillede med mit band, og efter vores koncert begyndte jeg at snakke med en pige. I slutningen af aftenen var vi stive begge to, og tog hjem til hende for at ryge en joint. Jeg er stadig ikke helt sikker på hvorfor, men mens hun var på toilettet, tog jeg alt mit tøj af, og kravlede op i hendes seng. Hun så lidt overrasket ud, men grinede bare af det, og bad mig rulle en joint. Jeg ville imponere hende, så jeg puttede alt for meget fed i jointen, og vi begyndte at ryge. Efter tre sug snurrede lokalet og jeg vidste, at jeg ville brække mig, men jeg prøvede at lade som ingenting, fordi jeg ikke engang havde kysset hende endnu. Jeg kunne mærke al farven forsvinde fra mit ansigt, og hun spurgte, om jeg skulle knække mig. Jeg sagde, at jeg havde det fint, men det var tydeligt for enhver, at det var løgn. Hun tog mig med ud på badeværelset og ventede udenfor, mens jeg brækkede mig, stadig splitternøgen. Hun grinede bare af det hele. Chokerende nok, så lykkedes jeg med missionen – hun gav mig en ekstra tandbørste og stik mod alle odds endte vi med at have sex.

BILLY, 25 ÅR

Jeg var 18 år og fattede absolut intet om hashkager. Min ven og jeg bagte nogle brownies med omtrent 7 gram pot i og åd dem alle sammen på ti minutter, fordi vi åbenbart begge var snotdumme. Det startede med en dejlig svævende fornemmelse, men det ændrede sig hurtigt til en frygtelig og meget intens skævhed. Jeg kunne overhovedet ikke bevæge mig, og det føltes som om min krop var limet fast til sofaen. Jeg skrev til min mor og fortalte hende, at jeg skulle dø, og at jeg elskede hende. Så tilbragte jeg de næste to timer med at forsøge at fodre krokodillen på min Lacoste-polo. Spøg til side så var det virkelig fucking skræmmende.

Læs mere på VICE:

Den fine restaurant, hvor du kan ryge dig skæv under aftensmaden

Billeder af unge pothoveder, der nyder livet, før livet bliver noget lort

Hvorfor (og hvordan) din hjerne producerer sine egne cannabinoider