Annoncering
Møgdybe spørgsmål

Hvad sker der, når man tager ritalin, selv om man ikke har ADHD?

Det korte svar: Du opnår sandsynligvis ikke det resultat, du leder efter – og så er der også nogle pænt nederen bivirkninger.

af Maggie Puniewska
26 oktober 2018, 8:57am

Artiklen er oprindeligt udgivet af Tonic USA

Venner... De er ligesom familiemedlemmer, men sejere. Man kan helt selv bestemme, hvem de er. Hvis du falder, samler de dig op igen. Men lige så seje, som venner er, så træffer de også nogle virkelige dårlige beslutninger nu og da. Ting, der helt slår benene væk under dig. Sommetider stiller du endda spørgsmålstegn ved, hvorfor du overhovedet hænger ud med dem, når de altid gør dumme ting. Ting, der, hvis de kom ud, ville forarge de fleste. Heldigvis kan dine venner prise sig lykkelige for, at de har dig til at hjælpe dem med at finde svar på de tunge spørgsmål i livet. Og det er heldigt for dig, at vi har startet den her klumme for at besvare alle dine mest pinlige spørgsmål.

Scenariet: Din ven har ikke ADHD – eller har i hvert fald ikke fået stillet diagnosen officielt. Men når han engang i mellem har svært ved at fokusere på regnearkene på arbejde og falder ned i det sorte internethul, der hedder Reddit, fisker han en pakke kunstig koncentrationsevne op af tasken for at få hjælp til ”at fokusere” og til at ”få lortet ordnet”. Det er helt normalt, siger han. Han er bare en af mange unge mennesker, som tager ritalin for at fokusere.

Formålet: Han håber på en forfremmelse på arbejdet og popper lægeordineret medicin for at komme foran.

Hvad bruger man ritalin til?

Ritalin er et stof, der bruges til behandling af ADHD (som dækker over den engelske betegnelseattention deficit hyperactivity disorder), søvnløshed og narkolepsi. Medicin som ritalin kompenserer for visse mangler i hjernen, men den øger ikke som sådan koncentrationsevnen, fortæller Eugene Arnold, som er professor i psykofarmakologi ved Ohio State University. En person med ADHD har ofte det, man kalder en inaktiv pandelap, som er den del af hjernen, der blandt andet kontrollerer opmærksomhedsevnen.

Hvordan påvirker ritalin personer med ADHD?

”Hvis man giver dem en stimulans, vender de tilbage til en ’normal’ tilstand,” siger Arnold. ”Det er, fordi stoffet hanker op i neurotransmitteren dopamin i hjernens belønningscenter, hvilket gør folk mere opmærksomme og lydhør og generelt har en beroligende effekt”.

Men hov, protesterer din ven, ritalin hjælper også mig med at fokusere. ”Forskningen viser, at ADHD-medicin har en ret stor placeboeffekt – man føler sig med andre ord mere koncentreret, fordi man fortæller sig selv, at det er medicinens effekt,” siger Karen Miotto, der er leder af UCLA Addiction Medicine Service. En gennemgang af 40 undersøgelser viser, at over halvdelen af voksne, som bruger ritalin uden at have en ADHD-diagnose, ikke oplever en positiv kognitiv effekt. Og fordi man koncentrerer sig bedre, er det ikke ensbetydende med, at man er i stand til at lære eller gøre ting bedre. ”Stimulanser hjælper muligvis med hukommelsen og koncentrationsevnen, men de øger ikke ens evner til at multitaske eller lære at løse nye, komplekse opgaver, som jo er det, de fleste af os skal gøre, når vi er på arbejde,” siger Miotto. Hvad menes der med komplekse opgaver? Det handler ikke om at huske på, at din kollega er veganer, men mere noget i retning af at udvikle nye forretningsstrategier eller vide, hvordan man overtaler en besværlig kunde – og når det kommer til den slags kreative opgaver, er der ikke meget hjælp at hente i stimulanser.

Men selv om selvmedicinering aldrig er en god ide, så har din ven *muligvis* fat i noget. Tidligere på året udkom resultaterne af en undersøgelse fra Massachusetts General Hospital, som konkluderer, at studerende, der misbruger receptpligtig ADHD-medicin, i flere tilfælde har ADHD, end studerende, som ikke bruger medicin. Det skal så nævnes, at 20 procent af de omtalte deltagere i undersøgelsen i forvejen har misbrugsproblemer med alkohol og stoffer. Forskerne mener, at folk, der tager stimulanser uden recept, har større risiko for at udvikle misbrug. Det vil sige, at der en mikroskopisk chance for, at din ven vinder diskussionen, fordi han er blandt de meget få mennesker, som med held har diagnosticeret ADHD hos sig selv. Men under alle omstændigheder skal den mistanke bekræftes af en rigtig læge, som skal foretage en masse prøver for at være helt sikker.

Er ritalin skadeligt?

Det kan det være, ja. Det er de samme molekyler, som aktiverer søvn i hjernen, der sparker gang i hjerte-karsystemet, og det kan godt blive for meget, siger Arnold. I sjældne tilfælde kan ritalin have nogle uønskede bivirkninger i form af hjertebanken, slagtilfælde, konvulsive anfald og i værste fald døden. Risikoen forøges, hvis man tager en højere dosis, end den der står på recepten (men du kender slet ikke grænsen, hvis du tager medicinen uden recept), eller hvis du i forvejen har problemer med hjertet. Udover det, ved vi ikke, hvad effekten er. Der er ikke forsket i, hvordan det påvirker folk på længere sigt, hvis de tager ritalin uden at have en ADHD-diagnose.

Hvilken effekt har ritalin, hvis du ikke har ADHD?

Hvis ikke du har brug for dem, kan stimulanser forbedre din hukommelse, men de har slet ikke den opreklamerede effekt i forhold til at være mere effektiv i dit arbejde. Der er også bivirkninger – alt fra hovedpine, tab af appetit og rastløshed til forhøjet blodtryk, hjertebanken og søvnløshed. Og du – eller øh, din ven – bliver også mere sløv og har lettere ved at blive deprimeret, fordi han har ladet hjernen med for meget dopamin, hvilket betyder, at man crasher, så snart medicinen er ude af systemet.

Konklusionen:

Det her er ikke ligesom et Requiem For A Dream-agtigt heroinmisbrug, og hvis det ikke har taget livet af din ven endnu, sker det formodentlig heller ikke. Men taget bivirkningerne i betragtning, så skal man holde sig fra ritalin, hvis man ikke får dem på recept, da de sandsynligvis ikke engang har den effekt, som din ven tror, de har. Det giver ganske enkelt ikke mening at bruge det.

Hvis din ven har svært ved at koncentrere sig, er det bedre at bruge en anden – om end kedeligere – strategi: få masser af søvn. Som Miotto siger, så er syv til ni timers søvn i upåvirket tilstand den bedste måde at øge koncentrationsevnen på.