Nacho-friteret kyllingeburger

Som om at det ikke var nok med fried chicken, så indeholder frituredejen knuste tortillachips. Og det hele bliver serveret på en ristet briochebolle. Selv tak!
9.3.17
Photo by Amanda Bødker

Portioner: 4
Forberedelse: 20 minutter
Samlet tid: Et døgn

Ingredienser

til kyllingen:
4 kyllingeoverlår, udbenet og uden skind
3 tsk sukker
3 tsk salt
1 ½ tsk hvidløgspulver
1 ½ tsk ingefærpulver
rapsolie til friture

til nacho-melet:
100 g hvedemel
85 g knuste tortillachips, lavet på majs og uden tilsat sukker og krydderi
50 g majsstivelse

til frituredejen:
400 g hvedemel
3 tsk chilipulver
2 tsk bagepulver
2 tsk salt
200 ml pilsnerøl
200 ml hvedeøl
saften fra en citron

Annoncering

til den hvide barbecuesauce:
100 g creme fraiche
100 g mayonnaise
2 spsk dijonsennep
1 ½ spsk revet peberrod
1 fed hvidløg, presset
citronsaft
salt og friskkværnet peber
flydende røgaroma (valgfrit)

til at samle burgeren:
4 briocheboller, halveret og ristet
50 g cornichoner, finthakket
1 rødløg, finthakket
ærteskud (til pynt)

Vejledning

1. Mariner kyllingen: Bland sukker, salt, hvidløgspulver og ingefær i en skål. Tilføj de udbenede kyllingelår og kast det hele rundt, så kyllingen bliver godt dækket af krydderiblandingen. Overfør til en plastikpose eller skål, luk godt til, og sæt det i køleskabet i 24 timer.

2. Lav den hvide barbecuesauce: Bland creme fraiche, mayonnaise, sennep, peberrod og hvidløg sammen. Smag til med citronsaft, salt og peber, og tilføj eventuelt et par dråber røgessens. Sæt saucen på køl, indtil du skal lave burgerne.

3. Lav frituredejen: Næste dag tager du en stor skål og blander mel, chilipulver, bagepulver og salt. Pisk øl og 1 dl vand i dejen, indtil den er lind og glat, og sæt til side.

4. Forbered nacho-melet: I en mellemstor skål blander du mel, knuste tortillachips og majsstivelse.

5. Varm olie op i en mellemstor gryde - friturebadet skal være cirka 7 cm dybt - til det når 190°C. Ryst kyllingelår i melblandingen, og sørg for, at de er godt dækket til. Derefter skal de dyppes i dejen, inden de ryger i frituren. Steg kyllingen, indtil den er gylden, og et termometer stukket i den tykkeste del af kyllingen måler 75°C. Det tager cirka 6 minutter. Læg de friterede kyllingelår på en tallerken dækket til med køkkenrulle, og lad dem køle en smule af.

6. Når du skal samle din burger, skal du smøre barbecuesauce på den nederste bolle. Byg derefter din burger op med en skefuld finthakket løg og cornichoner, en håndfuld ærteskud, og et stykke kylling. Færdiggør din burger med overbollen, spis den, og vær glad.