FYI.

This story is over 5 years old.

Snacks

De her ‘lydløse snacks’ er designet til larmende biografgængere

De ‘lydløse snacks’ omfatter både knuste popcorn, kugler af kakaosmør, dehydrerede frugtstykker og en “anti-gas’ grapefrugt drik.
Photo via Flickr user Personal Creations

Hvem er du, når du er i biografen? Bruger du det meste af filmen på at nedstirre parret to rækker foran dig, der lader til at være ramt af et eller andet slikpapirs-raslende syndrom? Eller er du typen, der venter til et stille øjeblik, før du smadrer en håndfuld popcorn i munden og smasker højlydt?

Det kan faktisk være slut med den slags i den næreste fremtid takket være en ny serie af anti-knasende og raslefri biografsnacks.

Annoncering

De 'lydløse snacks' blev lanceret af den britiske billet-app TodayTix, og serien af specialdesignet biografslik omfatter både knuste popcorn, kugler af kakaosmør, dehydrerede frugtstykker og en "anti-gas' grapefrugt drik. I kan selv tænke jer til, hvilken gasart sidstnævnte er designet til at reducere.

silent-snacks-theatre-cinema-food

Serien af 'lydløse' snacks. Foto via TodayTix.

Vi kontaktede Polly Betton fra holdet bag de lydløse snacks for at finde ud af, om tørret frugt rent faktisk kan sænke støjniveauet i biografer.

MUNCHIES: Hej Polly. Hvorfor er højlydte snacks i teateret eller i biografen så irriterende? De er vel også en del af oplevelsen?

Polly Betton: Vi er i gang med et projekt, der hedder Edible Cinema, så vi har i flere år været meget opmærksomme på de lyde, der produceres af mad og emballage, og hvordan det kan påvirke hele filmoplevelsen.

Jeg tror også, der er et syndrom, der får folk til virkelig at hade de lyde, andre mennesker laver, når de spiser. Det syndrom har jeg i hvert fald. Jeg kan slet ikke klare, når andre slubrer på te eller kaffe i nærheden af mig. Jeg bliver helt morderisk. Så jeg er nok en meget god case-person til vores projekt!

Er der en særligt larmende type af fødevarer, du hader, når du går i biografen eller i teatret? Der er en lang række af ting. I nogle tilfælde er det enormt knitrende emballage, og i andre tilfælde er det mennesker, der tygger og knaser. Er der et stille øjeblik under filmen, er det i virkeligheden det sidste, man har lyst til at høre på.

Annoncering

Hvordan udviklede I de lydløse snacks? Vi arbejdede med de mere åbenlyse ting, folk bliver irriteret af, når de går i biografen. Og de ting der ødelægger forbrugeroplevelsen. Derfra havde jeg en snak med vores kok om, hvordan vi kunne gentænke de ting på en måde, så de var mere stille, men stadig spiselige og velsmagende.

Derefter var vi gennem lidt af en trial-and-error proces, fordi man hele tiden må prøve sig frem, og fordi tingene ikke altid går, som man havde håbet på.

Hvilke teknikker forsøgte I jer med, inden I besluttede jer for de endelige produkter? Popcorn var ret svære at genskabe. Den åbenlyse måde at drukne lyden af popcorn var at gøre dem våde. Men bliver de våde, bliver de også en pinsel at spise. Vi forsøgte at dække dem med chokolade, men det blev for greasy. Så besluttede vores kok sig for at dekonstruere dem, hvilket virkede ret fint. Man får stadig serveret popcorn, bare ikke som man er vant til at få det serveret.

For at genskabe fornemmelsen af chips forsøgte vi os med en slikrulle-agtig løsning, men det var ikke chips-agtigt nok. Derfor dehydrerede vi tynde skiver pære, indtil de var lige præcis bøjelige nok til, at de var behagelige at spise uden at være for knasende.

I har også gentænkt måden at lave emballage på. Kan du ikke lige fortælle, hvad det går ud på? Vi valgte en slags små gymnastikposer af stof, fordi papirposer er uendeligt støjende. Vi fandt en helt fantastisk leverandør i USA, der solgte noget der hedder Silipints, som er super solide silikone ølglas, der er helt og aldeles lydløse. De er geniale. I dem serverer vi så de drikkevarer, der begrænser støj fra maveregionen.

Tror du, at lydløse snacks og fredelig emballage kan blive mere udbredt i fremtiden? Det ville da være rart. Materialerne, vi har brugt til emballage, er også genanvendelige, lette at genbruge, og i det hele taget bare mindre destruktive overfor miljøet end meget af det emballage, der eksisterer i dag.

Der er flere, der har givet udtryk for, at de syntes maden smager fantastisk, og at de sætter pris på, at det ikke er støjende. Men er man bare en utroligt larmende spiser i det hele taget, så er det svært at gøre noget ved. Sidder man og spiser en højlydt snack i biografen, ved man jo også godt, at man forstyrrer alle andre. Og man kan ikke altid forudsige, hvornår der pludselig vil være stilhed, så det kan også være pinligt.

Det er ikke bare sure gamle mennesker som mig, men også hensynsfulde mennesker, der ikke har lyst til at forstyrre andre, men som stadig gerne vil have en snack, når de er i biografen.

Tak fordi du villle tale med mig Polly.