FRA HVOR JEG STÅR – Hos Broadly kan man dele sin fortælling, sin oplevelse af være i verden, sin holdning til noget i vores samfund. Og det er, hvad det her er: Et udtryk for en persons syn på verden, på en sag – det er skribentens holdning. Vil du fortælle? Skriv til broadlydk@vice.com.Om skribenten: Ulrik Frost er 27, biseksuel og bor i København. Hans idealer er tro, håb og kærlighed. Han spiser helst vegansk, elsker at spille klassisk klaver, finder balancen ved at gå i sauna og tænker bedst, når han cykler. Han er 1,98 høj, vejer 76 kilo, har en pik på 20 centimeter, og hans civilstatus er 100 procent fleksibel.
Annoncering
I homoverdenen er ung lig med lækker. Det betyder, at hvis man vil indtage mændenes yndlingposition under samleje, bottom (den modtagende part ved analsex), så er det mere fordelagtigt at være 17 end 27. Denne barske virkelighed har jeg måttet erkende i takt med, at jeg er blevet ældre. Jeg har fundet ud af, at min profil på boyfriend.dk (online mødested for LGBT-personer), ”Ung går i knæ”, var i højere kurs, da jeg oprettede den i 2005 som 15-årig, end den var, da jeg nyligt fyldte 27. Til sidst var det så deprimerende at logge ind og finde min indbakke fuld af beskeder med teksten, ”er du også top?” (den penetrerende part ved analsex), at jeg desværre så mig nødsaget til at slette den og oprette en ny, som er tilpasset markedets krav – altså en, hvor jeg profilerer mig som top.”Men hvad er det dog, der er så tiltalende ved at få den i røven”, spørger HHC’er (hvide, heteroseksuelle cismænd) mig ofte med slet skjult interesse. Det skal jeg sige jer: At blive penetreret er den største og mest umiddelbare nydelse, der findes. At give sig fuldkommen hen til sit begær, kun tænke på sig selv og mærke ens prostata eksplodere er ganske enkelt det fedeste i verden. Alle de gange i mit liv, hvor jeg har været på sammenbruddets rand, hvor stressen har været ved at overtage mig, hvor bekymringerne for klimaet, den sociale uretfærdighed, islamofobiens indtog på legitimitetens scene og det strukturelle had og den kollektive angst har fyldt mere i mit sind end min ubetingede tiltro til menneskeheden, har en god omgang analsex altid været den udvej, der kunne give mig troen på, at der findes skønne og smukke ting i verden, tilbage.
Annoncering
Derfor kom det som et chok for mig, at udløbsdatoen for en bottoms slaraffenland allerede indtræder ved det 27ende år, hvis ikke før. Havde jeg vidst besked, så havde jeg taget endnu bedre for mig af godterne, mens tid var. Men nu er jeg ligesom alle de andre grannies (gamle mænd) tvunget til at afslibe, raffinere, kultivere og opøve min indre top, hvis jeg ønsker at deltage i MSM-festen. (MSM: mænd, der har sex med mænd).Og det er faktisk svært og hårdt at være top. For det første kan man ikke længere kun tænke på sig selv. Som top er en anden persons nydelse betinget af ens egen præstation, og hvis den ikke er god nok, er dommen benhård: Du bliver ganske enkelt bedt om at stoppe og forlade stedet – og for at gøre ydmygelsen total, så når du lige at hilse på den næste hidkaldte top i opgangen på vej ud. At kneppe er en kunst, som ingen nogensinde har taget sig tid til at træne mig op i, så jeg var overladt til selvhjælpen, da jeg af bitter nød virkeliggjorde min nye boyfriend.dk-profil, ”Aktiv fyr 27”.For det andet er det fysisk hårdt og udmattende at kneppe, og indsatsen svarer kun sjældent til den nydelse, man får igen. Man lægger altså et større arbejde for dagen, end man bliver betalt for, og i et protestantisk samfund, hvor vi er vant til ikke at røre en finger for andre menneskers skyld, med mindre folk både køber og betaler for vores velgerninger, så kræver det en mentalitetsforandring af grænseløse dimensioner.
Annoncering
”Men se dog på det positive ved din nye seksuelle rolle: Du udvider dit seksuelle repetoir,” prøver mine venner at trøste mig. Jeg har ved Gud forsøgt at se på top-positionen fra den lyse side, men når man er vant til at nyde, er det et slag i ansigtet at skulle yde. Jeg ved, mine venner vil mig det bedste, når de prøver at opmuntre mig, men jeg kender dem godt nok til at vide, at de lyver, for ingen ved bedre end dem, at det at få pik er det bedste i verden.Jeg er nået så vidt, at jeg har indkøbt mig en dildo, som jeg i desperationens time tyer til. Men den selvfremkaldte prostataorgasme måler sig ikke med den ægte varer. Til nød kan det gå an, men det er for det første besværligt at finde en behagelig stilling, når man skal bevæge en dildo ud og ind af røven på sig selv, og for det andet får man ondt i hele armen og hånden med, og når man samtidig skal onanere, bliver det så udmattende, at man hurtigt glemmer, hvad man ligger der og anstrenger sig for.Jeg ville ønske, jeg havde analyser på rede hånd, der kunne forklare det strukturelle problem, vi har med at gøre. Men så snart jeg tænder for mine utallige dating-apps og får kastet den ene afvisning i ansigtet efter den anden, så smuldrer mine fine samfundsvidenskabelige metoder mellem fingrene på mig. Jeg ved ganske enkelt ikke, hvad vi bør gøre for at løse dette problem.Havde man da bare været kvinde! Så kunne man fornøje sig med alle de HHC’ere, der render rundt og tror, deres værdighed er lige så stor som størrelsen på deres pik og antallet af huller, den har været inde i. Hele det fundament, de har bygget deres indbildte æresposition på, ville smuldre, skulle der komme så meget som en lillefinger op i røven på dem, så lad os for Guds skyld fastholde dem i illusionen om, at de kun er rigtige mennesker med en fuld og hel værdighed, så længe de ikke beskæftiger sig seksuelt med deres eget røvhul. Husk på, at angsten for, at samfundet skulle dømme dem som bøsserøve, hvis de gav efter for deres homoerotiske forestillinger, er til gavn for alle os, der gerne vil kneppes af deres pikke – også selvom vi er fyldt 27 og ikke er kvinder! Det er fint, vi lader dem, der tror, de er biologisk disponerede for at være tops, leve i uvished, for den dag de finder ud af, hvad der gemmer sig oppe i røven på dem, vil alle blive bottoms, og hvem skal vi så sætte til at kneppe? Ingen kender svaret!Derfor synes jeg, det er vigtig, at vi får startet en dybegående og ærlig samfundsdebat om, hvad vi gør for at redde røvhullet. For det kan ikke være rigtigt, at vi, der er over 25, ikke længere er værd at kneppe. Helt ærligt! Jeg er stadig mega stram, min røv er fast, jeg er til NSA (no strings attached, uforpligtende sex), doggy etc.Jeg konstaterer, at man med lethed kan anklage mig for både dobbeltmoral, logisk inkonsekvens og selvmedlidenhed. Lad så være! For selvom jeg har de mest idealistiske forhåbninger på mit samfunds vegne og ville ønske, at alle mænd altid kunne få deres røvhul stimuleret, så må jeg erkende og vedstå, at jeg savner den tid, hvor jeg kun skulle tænke på mig selv, og hvor jeg kunne vælge og vrage mellem alle de pikke, jeg ville.Mit eget egoistiske ønske er derfor, at alle de HHC’ere, hvis maniske kamp for selvopretholdelse og frygt for samfundets bøsserøvsdom, ville rette deres blik mod min røv. For jeg savner, dengang jeg ikke skulle anstrenge mig det mindste for at blive gennemkneppet, til jeg så himlen åbne sig for mig og almagten kysse min skæbne. Jeg savner at være fugleungen i guldburet, der kunne lægge mig ind på alle fire i hvilken som helst gay sauna (sexklub for mænd) og vide, at der stod ti mænd i kø bag mig. Jeg savner at være en blåøjet dreng fra landet, der ikke kendte til alderdommens rædsomme jagt på at blive fyldt ud ene og alene for egen nydelses skyld. Jeg savner min falske bevidsthed, som lullede mig ind i forestillingen om, at pik var noget, der hang på træerne. Jeg savner at mærke mit røvhul.