Politik

Tre beboere fra Danmarks mest belastede boligområder fortæller, hvorfor de demonstrerer

Lørdag går beboere fra almene boligområder til demonstration i hele landet, fordi de er vrede over den såkaldte "ghettopakke"

af Johanne Ramskov Erichsen; billeder af Amanda Hjernø
28 september 2018, 2:42pm

Johanne, Mahmoud og Aysha bor i hver deres belastede boligområde, der har det tilfælles, at de bliver berørt af regeringens såkaldte ghettopakke. Lørdag går de sammen med andre beboere i almene boligområder til demonstration i København, Århus og Odense. Vi har talt med Johanne fra Mjølnerparken, Mahmoud fra Bispehaven og Aysha fra Gellerupparken om, hvorfor beboerne gør modstand på tværs af områder og byer.

Lejligheden ligger på fjerde sal i tredje gård i Mjølnerparken på Nørrebro i København. Der er skrå vægge og en stor altan med udsigt til Københavns Nordvestkvarter. Der er børnetegninger på køleskabet, og tegn på at et af Johanne Østervangs 2 børn har fået fingrene i en tusch, og med den har dekoreret stuegulvet. Johanne Østervang er 28 år og har boet her i Mjølnerparken i 7 år til januar. Fremtiden i lejligheden for Johanne og hendes to børn er usikker, især føles det sådan nu, efter regeringen har fremlagt deres udspil “Èt Danmark uden parallelsamfund- ingen ghettoer i 2030”.
I morgen tager hun sammen med andre beboere i almene boligområder til demonstration mod “parallelsamfundspakken” - også kaldet “ghettopakken”. Den politiske aftale er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og delvist SF og Radikale.

“Jeg mener, det er en dybt racistisk og diskriminerende lovgivning, der er blevet fremlagt. Hvis nu det var fordi, man ville gøre noget for dem, der boede her, men det vil man ikke. I stedet diskriminerer man, så loven for os i såkaldte ghettoer er anderledes end for andre, og man vil bare gerne skubbe alle os ud og have nogle andre ind,” fortæller Johanne Østervang. “Bare det at kalde vores hjem for en ghetto er dybt bizart, det får os til at føle os meget isolerede.”

I Danmark findes der 30 områder, der er på regeringens såkaldte ghettoliste. For at få det stempel skal områderne opfylde tre ud af fem kriterier, der blandt andet handler om, at en høj andel af beboere er uden arbejde eller uddannelse, dømt for kriminalitet, eller at mere end halvdelen af beboerne er fra ikke-vestlige lande eller er efterkommere. Det skriver dr.dk. Men nu skal “ghettoerne” altså hele afvikles. Udspillet, som statsminister Lars Løkke Rasmussen introducerede lige her i Mjølnerparken, hvor Johanne bor, har 22 initiativer, der omhandler alt fra at boliger i udsatte boligområder skal rives ned, til styrket politiindsats, adgang til at opsige lejere, og styring af hvem, der må - og ikke må - bo i udsatte boligområder. F.eks må kontanthjælpsmodtagere og folk på integrationsydelse ikke bosætte sig i de 16 hårdeste ghettoer.


Som mor til to føler Johanne Østervang sig blandt andet ramt af en lov i pakken, der vil tvinge børn født i “ghettoer” i institution, når de fylder 1 år. “Det er virkelig ubehageligt, at jeg kan kigge over på den anden side af vejen, og så ved jeg, at der har de andre love, end jeg har,” siger hun. Når hun går til demonstration i morgen, er det for at råbe politikerne op.

“Det er vigtigt for befolkningen, at vi står sammen nu. Det er ikke så ofte, at vi høres."

Gruppen bag demonstrationen i morgen kalder sig Almen Modstand. Det er beboere fra blandt andet Mjølnerparken, Vollsmose, Tingbjerg og Gellerupparken, der er gået sammen for at forsvare de almene boliger, droppe ghettolisten og skabe lige rettigheder for alle. Der vil være demonstrationer mod “parallelsamfundspakken” på tværs af områder og byer, når de i morgen, lørdag kl. 13, går på gaden i både København, Odense og Aarhus.

Ifølge Kamile Hjuler Kofod, der er en af personerne bag demonstrationerne, handler det om at gøre opmærksom på regeringens politik, når det kommer til almene boligområder. “Jeg gik ind i arbejdet, fordi jeg blev forskrækket over det diskriminerende aspekt, pakken indeholder," fortæller Kamille Hjuler Kofod.

Hun mener, at lejere, som bor i områder, som er på regeringens ghettoliste, går en ubehagelig tid i møde, fordi det kan blive gjort muligt at opsige lejerne med henblik på salg eller nedrivning af deres boliger.

foto: Tor Birk Trads
Foto: Tor Birk Trads

I et andet boligområde med ghetto-stempel gør Aysha Amin sig også klar til demonstrationen i morgen. Hun har levet hele sit 22 år lange liv i Gellerupparken i Aarhus, og også hun er frustreret over regeringens “Parallelsamfundspakke”.

“Den her demo er meget konkret: vi er sure på ghetto-pakken, men især er vi vrede over, at de vil rive vores boliger ned,” siger Aysha Amin.

Hun mener, at pakken er et bevis på, at systematisk racisme stadig eksisterer i Danmark. "Jeg forstår simpelthen ikke, at man vil afvikle boligområder, bare fordi de er havnet på den såkaldte ghetto-liste, det lyder helt skørt.”

Et enigt byråd i Aarhus besluttede i juni måned, at Aarhus skal være en by uden udsatte boligområder og for at komme de udsatte boligområder til livs, skal der derfor frem mod 2030 rives 12 boligblokke ned. Man anslår, at det drejer sig om 3-4000 borgere fra Gellerup og Bispehaven. Det skriver tv2østjylland.

I Gellerupparken driver Aysha Amin galleriet Andromda, der er en kunst- og kulturplatform, der ifølge hende forsøger at skabe en selvstændig kanal til beboerne i Gellerupparken og dermed give dem en stemme og ejerskab for byudviklingen i deres nabolag.

“Jeg ser rigtig meget vrede fra beboerne over den politik, der bliver ført. Jeg er også meget vred og ked af det. Det minder mig om, hvilken status jeg føler, jeg har som borger i det her land,” siger hun og fortsætter: “For mig personligt er det meget vigtigt, at demonstrationen giver plads til os, der har en stemme, der sjældent bliver hørt. Det handler om vores medmenneskers hjem,” fortæller Aysha Amin.

I en anden del af Aarhus bor Mahmoud Halimah, ligesom Aysha Amin og Johanne Østervang, i et alment boligområde med ghetto-stempel. Det hedder Bispehaven, og her har 27 årige Mahmoud Halimah boet i 20 år. Ligesom Johanne og Aysha skal han også på gaden i morgen for at vise sin modstand.

“Grunden til at jeg skal med til demonstrationen er for at sige nej til ghettopakken, og for at vise, at vi er utilfredse på tværs af landet. Jeg har fokus på at aktivere og mobilisere vores folk, kæmpe og vise modstand mod regeringen og byrådet. Og gøre beboerne i de her områder bevidste om deres rettigheder.”

Ifølge ham skaber de planlagte nedrivninger af boliger både vrede og utryghed. “Hvor skal folk bo, det er virkelig ubehageligt at blive tvangsflyttet, når man er glad for sit område og naboskabet. Vi er vokset op med, at planerne hed 'udvikling' af ghettoerne, og nu hedder det så pludselig 'afvikling' af ghettoerne.”

Mahmoud forklarer, at det føles diskriminerende, at loven ikke længere er lige for ham, der bor i Bispehaven og mig, der ikke bor i et område med ghetto-stempel. “Vi er nået langt ud over at tale om, at lovgivningen er anderledes for os. Det, vi føler nu, er håbløshed, ingen tillid til systemet, politikerne og byrådet. Det er virkelig mange års tillid til politikerne og systemet, der bliver smadret,” siger han.

Man kan følge den københavnske demonstration på vore Instagram @vice.dk. Den begynder fra Nytorv klokken 13. lørdag den 29. september.

Vi har været i kontakt med Økonomi- og Indenrigsministeriet, fordi vi gerne vil forholde ministeren kritikken, der fremsættes i artiklen. Ministeriet sendte os videre til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi har gjort begge ministerier bekendt med kritikken både telefonisk og på mail. Vi ville gerne have haft lejlighed til at lave et interview med den eller de relevante ministre, men det har ikke været muligt inden for vores deadline. I en mail skriver økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille:

“Når folk sætter sig uden for samfundet og lever i parallelsamfund med forøget kriminalitet,
flere der forsørges af andre og ikke tager del i det land, de kommet til, så er vi selvfølgelig nødt til at
gøre noget. Det kan man selvfølgelig godt demonstrere imod, men vi har ikke tænkt os at ændre kurs af den grund.”

Opdateret fredag den 28. september klokken 16.52 med kommentar fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Opdateret mandag den 1. oktober med kommentar fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

"Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan oplyse, at regeringen med parallelsamfundsaftalen ikke forsøger at afvikle den almene boligsektor, hvor langt de fleste boligafdelinger er velfungerende og bidrager med gode billige boliger. Der bor over 1 million mennesker i den almene boligsekter, men der bor under 50.000 i de hårde ghettoer, og målet med aftalen er, at der skal tages hånd om de alvorlige problemer, der er i nogle af de almene boligafdelinger i de mest udfordrede boligområder. Det gøres ved, at kommuner og boligorganisationer får redskaber til at løse problemerne med blandt andet en skæv beboersammensætning og utryghed. Samtidig er der afsat 10 mia. kr. i Landsbyggefonden til renoveringer, infrastrukturforbedringer, nedrivninger, boligsociale indsatser og huslejenedsættelser i udsatte almene boligområder. De få steder, hvor det er nødvendigt at nedbringe andelen af almene boliger, er det selvfølgelig en forudsætning for at kunne gennemføre salg eller nedrivning, at beboerne genhuses. Regeringen vil med aftalen bekæmpe parallelsamfund, ikke den almene boligsektor eller de mennesker, der bor her – tværtimod."