Danskere fortæller, hvorfor de ikke anmeldte deres voldtægt

#WhyIDidntReport startede som en reaktion mod Trump, men handler nu også om den danske voldtægtslovgivning.

|
24 september 2018, 10:55am

De sidste tre dage har en række danskere, som har været udsat for seksuelle overgreb, delt deres personlige årsager til ikke at politianmelde hændelsen. Det er sket – og sker stadig – under hashtagget #WhyIDidntReport.

Hashtagget opstod oprindeligt som en modreaktion på et tweet, Donald Trump skrev i fredags. Trump har nemlig indstillet en mand ved navn Brett M. Kavanaugh til det magtfulde job som højesteretsdommer. Kavanaugh er i den forbindelse blevet beskyldt af den amerikanske psykolog og statistikprofessor Christine Blasey Ford for at have forgrebet sig på hende i 1982. Til en privatfest skulle han angiveligt have holdt hende fast på en seng, gramset på hende, gnubbet sig mod hende og forsøge at tage tøjet af hende, alt imens han holdt hende for munden, så hun ikke kunne skrige.

Trump mener dog ikke, man kan stole på Christine Blasey Fords beretning, for hvis det virkelig var sket, ville hun vel have politianmeldt hændelsen.

Klart.

Da mange amerikanere, ligesom mange danskere, har en oplevelse af, at det er rigtig svært at få sin voldtægtsmand dømt, startede Trumps udtalelse en lavine af tweets, hvori folk fortæller, hvorfor de – ligesom Ford – ikke gik til politiet. Her er et af de utallige eksempler.

Men der gik ikke lang tid, før hashtagget havde spredt sig langt ud over USA's grænser. For det er ikke kun i USA, at voldtægtsofre ikke anmelder. I følge tal fra Det Kriminalpræventive råd blev der sidste år anmeldt 944 voldtægter. Rådet skønner dog selv, at antallet af kvinder, der udsættes for 'tvangssamleje' (deres ord, ikke vores) eller forsøg på det, nærmere er 5100. De understreger dog, at der er stor usikkerhed forbundet med det tal, fordi det netop er folk, som af den ene eller den anden grund ikke vælger at anmelde. Hvad de grunde er, har #WhyIDidntReport været med til at belyse henover weekenden.

Samtidig har flere af de interesseorganisationer, som kæmper for at få den danske voldtægtslovgivning ændret, brugt anledningen til at minde om, at der er behov for nye regler på området. For ud af den relativt lille pulje af voldtægter, der rent faktisk bliver anmeldt, er der endnu færre, der bliver dømt. I gennemsnit dømmes der årligt 54 personer for voldtægt i Danmark.

Folketingskandidat for Alternativet Sascha Faxe nævner også den nuværende lovgivning som en del af årsagen til problemet.

Det er ikke mere end et par uger siden, at der kom fornyet fokus på den danske voldtægtslovgivning. Det skete, da retten i Herning ikke fandt det tilstrækkeligt bevist, af fire mænd i alderen fra 22 til 26 år havde bedøvet og voldtaget en 19-årig kvinde. Kvinden fortalte, at hun intet kunne huske fra samværet med de fire mænd, fordi hun mod sin vilje var blevet tvunget til at indtage en bedøvende pille. Mændene sagde, at kvinden selv var med på alt, hvad der skete.

Mændene blev dømt for at have tvunget kvinden til at tage en pille, dog mente retten ikke, at det var bevist, at pillen bedøvede hende. Derudover blev de dømt for blufærdighedskrænkelse, fordi de havde filmet seancen og delt den på Snapchat. Men i forhold til anklagen om voldtægt, frifandt retten i Herning alle fire mænd.