Vi rangerer Quincy Jones’ episke vanvidsudtalelser i et nyt interview

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Den legendariske producer og musikmagnat Quincy Jones, hvis seks årtier lange karriere i branchen har haft større indflydelse på popmusikkens landskab end noget andet nulevende menneske, har altid givet den gas under interviews. For tre år siden snakkede han med Noisey om jazz, Clint Eastwood og musikindustriens grådighed.

Jones nærmer sig hastigt de 85, og det lader til, at han er løbet helt tør for fucks at give. I et interview med GQ’s Chris Heath, der udkom i sidste uge, fortalte Jones om, hvordan han engang fik stukket en springkniv gennem hånden, og hvordan han blev truet med en issyl mod tindingen som barn. Han pralede af at have haft 22 kærester, og at han taler 26 sprog. Han fortalte, at forfatteren Truman Capote var racist. Han afslørede, at Prince Rogers Nelson engang sad i en limousine og ventede på at køre Michael Jackson ned. Intet er helligt i Quincy Jones’ verden længere. Og det siger ret meget, for han var rimeligt ligeglad til at starte med.

En uge efter samtalen med Heath, var Jones igen klar til at præsentere verden for nogle hårde sandheder. Så nu har vi fået en ny omgang vilde historier fra legenden, der har talt med mediet Vultures David Marchese. Og han har virkelig ikke holdt sig tilbage. Jones har mødt næsten samtlige store popikoner fra det 20. århundrede, og dem er han klar til at udlevere. Samtlige historier er krydret med den ene vanvittige (og helt utænkelige) skandale efter den anden. Han springer rundt mellem fortællingerne og stopper sommetider midt i det hele, efter han har afsløret et eller andet helt vanvittigt, for at sige han i virkeligheden ikke må tale om det offentligt. Gør dig selv en tjeneste og læse hele interviewet. Nedenfor har vi gjort et forsøg på at guide dig gennem galskaben ved at rangere Jones svar på Marcheses spørgsmål:

Ligesom de fleste af de bomber, Jones smider, så kommer den her også helt ud af det blå. Det ene øjeblik taler han om nutidens popmusikere, og hvor dovne de er, men det næste øjeblik er han i en helt anden verden. ”Kender de her musikere overhovedet til tango? Macumba? Yoruba music? Samba? Bossanova? Salsa? Cha-cha?” spørger han retorisk.

De dvæler ikke ved spørgsmålet. Videre!

Det er muligt, at Jones overdriver lidt her. Efter en kort gennemgang af problemet med racisme i USA, går han hurtigt videre til at tale om Trump og førstedatteren Ivanka. Hvorvidt en middag med den ældste Trump-datter kan kaldes en date, kan vist diskuteres. Men formålet her er ikke at stille spørgsmålstegn ved Jones’ opfattelse af, hvad en date er. Vi vil bare høre ham sige, at Trump er ”syg i knolden” og derudover ”har begrænsede mentale evner – han er megaloman og narcissist.”

Svaret er igen afledt af en snak om racisme. Vi får at vide, at Bono engang i mellem inviterer Jones på ophold på sangerens slot i Irland, fordi landet er så racistisk. Men det betyder ikke, Jones er fan af U2.

Den giver rimeligt meget sig selv, men det er stadig storslået.

Den her bizarre udmelding kommer lige efter Beatles-historien. Han begynder med halvvejs at komplimentere Eric Clapton, men glemmer så at Claptons band hed Cream. Så falder den her perle af:

Den her kunne helt sikkert sagtens ligge højere på listen, men der sker så meget i interviewet, at jeg helt havde glemt, at Jones påstår, han ved, hvem der stod bag mordet på den tidligere amerikanske præsident, og jeg gider ikke rykke rundt på det nu. Det fine ved den her del af interviewet er, at Jones slet ikke kan vente med at diskutere emnet.

Læs hele interviewet på Vulture, og bed så til, at vi snart får et nyt. Samtlige amerikanske historiebøger burde skrives i førsteperson af Quincy Jones.