1. Quincy Jones fortæller, at Marlon Brando har knaldet James Baldwin, Marvin Gaye og Richard Pryor
Marchese: Måske ikke lige cha-cha.
Jones: [Marlon] Brando var tit med os ude at danse cha-cha. Han kunne fandeme danse. Han var den mest charmerende stodder i verden. Han kneppede alt med en puls. Alt! Han ville kneppe en postkasse, hvis muligheden bød sig. James Baldwin, Richard Pryor. Mavin Gaye.
De dvæler ikke ved spørgsmålet. Videre!Marchese: Har han været i seng med dem, du nævner? Hvor ved du det fra?
Jones: Kom nu, mand. Han var så pisse ligeglad med alt! Kan du lide brasiliansk musik?
2. Quincy Jones påstår, han har datet Ivanka Trump og at hendes far er ”syg i knolden.”
Jones: …Jeg har datet Ivanka.
Marchese: Seriøst?
Jones: Jeps. Det er tolv år siden. Tommy Hilfiger, der arbejdede sammen med min datter Kidada, sagde, ”Ivanka vil gerne spise middag med dig.” Jeg svarede, ”Helt fint. Hun står fandeme skarpt.” Hun har de smukkeste ben på en kvinde nogensinde. Men faren er vanvittig.
3. Quincy Jones ryster på hovedet, da han bliver spurgt om U2 stadig laver god musik
Marchese: Laver U2 stadig god musik?
Jones: [Ryster på hovedet].
4. Quincy Jones fortæller, at Beatles var ”forfærdelige musikere”
Marchese: Hvad var dit første indtryk af Beatles?
Jones: At de var forfærdelige musikere. De kunne fandeme ikke spille en skid. Paul er den dårligste bassist, jeg nogensinde er stødt på. Og Ringo? Ham gider jeg slet ikke snakke om. Engang var vi i studiet med George Martin, og Ringo havde brugt tre timer på at optage et stykke til en enkel sang. Han kunne ikke ramme den. Vi sagde, ”Mate, hvorfor går du ikke ned og får dig en lager og et stykke Shepherd’s Pie og lige tager den med ro en times tid?” Det gjorde han så, mens vi ringede efter jazztrommeslageren Ronnie Verrell. Det tog Ronnie et kvarter at lægge den ned perfekt. Så kommer Ringo tilbage og siger, ”George, kan du lige spille den sidste optagelse igen?” Det går George med til og Ringo siger, ”Det lød ikke så galt,” og jeg udbrød. ”Nej, motherfucker, det er, fordi det ikke er dig.” Men flink nok fyr.
5. Quincy Jones siger, at medstifteren af Microsoft og sportsmogulen Paul Allen spiller guitar som Jimi Hendrix
Marchese: Var der nogle rockmusikere, du især kunne lide?
Jones: Jeg kunne godt lide Claptons band. Hvad hed de nu?
Marchese: Cream.
Jones: Ja, de kunne finde ud af at spille. Men ved du, hvem der spiller og synger nøjagtig som Hendrix?
Marchese: Hvem?
Jones: Paul Allen.
Marchese: Det er løgn. Microsoft-fyren?
Jones: Ja, mand. Jeg var ude med ham på hans yacht sammen med David Crosby, Joe Walsh og Sean Lennon – alle de der skøre sataner. De sidste par dage var Stevie Wonder også med og optrådte. Han bad Paul om at komme op og spille sammen med dem – han er fandeme god, mand.
6. Quincy Jones påstår, han ved, hvem dræbte John F. Kennedy
Marchese: Det lader til, at du ved en del.
Jones: Jeg ved alt for meget, mand.
Marchese: Er der noget, du ville ønske, du ikke vidste?
Jones: Identiteten på Kennedys morder.
Marchese: Hvem stod bag?
Jones: [Chicago-gangsteren Sam] Giancana. Der var en forbindelse med Sinatra, mafiaen og Kennedy. Joe Kennedy [John F. Kennedys far, red.] – han var en slem fyr – gik til Frank, fordi han ville have Giancana til at skaffe sønnen stemmer.
Læs hele interviewet på Vulture, og bed så til, at vi snart får et nyt. Samtlige amerikanske historiebøger burde skrives i førsteperson af Quincy Jones.Marchese: Den teori har jeg hørt før – at mafiaen hjalp Kennedy med at vinde i delstaten Illinois i 1960.
Jones: Vi burde faktisk slet ikke snakke om det her offentligt. Hvor er du fra?
