På hjørnet af Skydebanegade og Istedgade ligger der en “oase midt i et shawarmadistrikt”. Sådan beskriver Jamain Brigitha i hvert fald selv sin lille suppebiks The Caribbean Housewife, der lyser op blandt de stilrene kaffebarer midt i alt det grå. Der dufter af krydderurter og peanuts, og ved indgangen tager Jamain imod. Hendes smil fylder hele ansigtet, og hendes grin må få beboerne i lejligheden ovenpå til at banke i gulvet af og til. Arbejdsuniformen er en sort kjole med farverige blomster, og en baret er placeret på skrå på hendes hoved.
Om sommeren langes der siciliansk is over disken i butikken på Vesterbro, men i de seneste to års vintermåneder er stedet blevet forvandlet til The Caribbean Housewife. Her serverer Jamain ‘Hot soul soup’ og ‘Slow fast Food’. Farverige, hjemmelavede supper, der enten er vegetariske eller veganske.
"Jeg laver mad til folk, der ikke har tid eller kan finde inspiration, men som vil have sund mad," fortæller hun. Supperne bygger Jamain op som små, farverige kunstværker, som hun færdiggør foran kunderne. Nudelsuppen 'Noodle kisses' pyntes med svampe og korianderstilke, mens den orangefarvede og cremede ' Pick me up, Pumpkin' får røde skiver af chili og hvide bønnespirer på toppen. Lilla, spiselige blomsterblade pryder den veganske dessert.
Konceptet bag The Caribbean Housewife er enkelt, forklarer Jamain. Det skal være muligt at få solid, sund og god husmoderkost i en travl hverdag, og det skal være muligt at møde nye mennesker og tale sammen i en by, hvor det af og til kan være svært. Det er derfor, hun har besluttet sig for at holde et arrangement på valentinsdag, Soup Tinder, hvor man kan komme med eller uden partner. Det vigtigste er, at folk kan mødes over varme supper og cocktails.
“Valentinsdag er jo en lortedag uanset hvad, så vi kan ligeså godt få noget sjovt ud af det. Jeg vil give noget til folk. Suppen bliver billigere end normalt, og der vil være drinks. Så folk skal komme her og snakke og møde hinanden, måske få venner og hvem ved?," siger Jamain.
“Hvor fanden er romantikken i det her land? Man bliver ikke inviteret ud her i Danmark. Det der sker er, at mænd bliver fulde, tager dig på røven, og spørger om du vil have en øl - hvad fuck er det? Jeg vil bare tale, som jeg taler med mine venner - man behøver ikke knalde. Med det her arrangementet vil jeg give en mere menneskelig oplevelse, som vi mangler på Facebook og dating-apps."
Jamain Brigitha er 45 år og født på øen Curaçao i Caribien. Hun tilbragte de første syv år af sit liv på St. Martin, før hun flyttede med sin mor til Holland. Her uddannede hun sig indenfor kunst og arbejdede for det hollandske kunst- og kulturministerium. Siden har hun arbejdet som kunstner og kurator, og da hun begyndte at arbejde med danske kunstnere, blomstrede hendes kærlighed til København. I 2013 fik hun et legat til at studere kunst i Danmark, og siden har hun boet i både København og Amsterdam.
Suppebaren åbnede hun for to år siden, men allerede som 11-årig startede Jamains interesse for mad, da hendes mor gav hende en kogebog. “Jeg lavede mad til min mor, så når hun kom hjem fra arbejde, var der mad til hende. Madlavning har altid været noget, jeg gjorde for folk, jeg elsker,” fortæller hun. Sådan skal det også føles for hendes gæster. “Jeg laver 'hjemmemad', og alt er lavet fra bunden.”
I den lille butik sammensætter hun alle de elementer, hun elsker. Derfor er der altid kunst på væggene. “Jeg prøver at sætte det hele sammen," siger hun. “Musikken, maden og kunsten.” Når man træder ind i The Caribbean Housewife, er det vigtigt for Jamain, at det føles som at komme hjem til hende. “Mange spørger, om ikke jeg vil udvide, men det skal være præcis så småt her, for på den måde kan jeg tale med gæsterne, og gæsterne kan tale med hinanden.”
Cremet peanutsuppe, Surinaamse Dame, serveres med chili og hvide bønnespirer på toppen.
Navnet på suppebaren er vigtig. Den caribiske husmor er nemlig en kvinde, der er fri for slaveri, tjener sine egne penge og lever sit eget liv. Og maden, de lavede i Caribien, hvis man går tilbage i tiden, er der liv, historie og sjæl i. Det er det, Københavns travle folk skal kunne komme ned til Jamain og få: mad i ægte husmoderstil.
“Det startede med at være et vegetarisk og vegansk sted af praktiske årsager, fordi jeg ikke må arbejde med kød i køkkenet, men nu er det blevet et projekt for mig at lave den bedste veganske og vegetariske mad, hvor alt er hjemmelavet. Jeg vil ikke bruge erstatningsprodukter som veganske pølser og den slags. Bare masser af gode råvarer.”
Hun sidder i butikkens vindue på farverige puder og drikker en blanding af kokosmælk og rismælk med masser af vitamin D og B. “Det er det her, der holder mig kørende,” fortæller hun og snakker i lang tid om kokosmælks egenskaber.
“Jeg går ekstremt meget op i råvarer, for der er mange debatter om, hvad der er vegansk, og hvad der ikke er. At sige noget er plantebaseret er et marketingudtryk – det er ikke vegansk. Et eksempel er de kokosnødder, jeg bruger. De er ikke fra Thailand, fordi der udnytter de aber til at få nødderne ned. Jeg kigger ikke kun på, hvad der er plantebaseret, jeg kigger på processen.”
Jamain er ved at skabe en cocktail til Soup Tinder på valentinsdag: rosenblade, en caribisk urt ved navn sorrel og med eller uden hvid rom. Det bliver ikke det sidste af den slags arrangementer, hun vil holde i sin suppebiks.
“Jeg har læst, at en af de vigtigste ting for at få et langt liv er at være sammen med andre mennesker. Det er vigtigere end sund mad, men det skader ikke, hvis det også er der.”