Din menstruationsapp sælger sandsynligvis data om din krop videre
Foto: Mosuno via Stocksy.

FYI.

This story is over 5 years old.

Din menstruationsapp sælger sandsynligvis data om din krop videre

Når man bruger en menstruationsapp, indtaster man jævnligt oplysninger om, hvor længe man har været ude, om man har drukket, fået en orgasme, hvilken farve ens afføring har, og om ens udflåd lugter kraftigt eller ligner hytteost.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Alle de oplysninger vi frivilligt indtaster i en menstruationsapp – et program på en smartphone, der kan forudsige, hvornår du får din menstruation baseret på din data – er nogle af de mest personlige af slagsen. Og faktisk er menstruationstrackere blandt de mest populære helseapps på App Store, hvor man finder mere end 200 varianter. Men hvordan ved vi, hvad for en der er den sikreste? Hvordan ved vi, at menstruationstrackeren ikke sælger vores data til andre firmaer, lækker det eller dele det med tredjeparter?

Annoncering

Chupadados, en feministisk guide til online cyber-sikkerhed, er designet til at give svar på lige netop de spørgsmål for at give forbrugere – især kvinder – et redskab til at navigere en verden, hvor Big Data spiller en større og større rolle, og hvor firmaer lever af at skrabe oplysninger om brugerne fra deres profiler på sociale medier, private beskeder og browserhistorik, som så sælges videre til reklamefirmaer. I en undersøgelse af fire populære menstruationsapps (Glow, Clue, My Calendar og Maya) konkluderer de brasilianske internetaktivister bag projektet, at ”alle fire apps er afhængige af dataproduktion og -analyse i deres forretningsmodel”. Med andre ord tjener de penge på oplysninger om brugerens krop og vaner, som de samler fra profilen og gennem kommunikation foretaget via appen.

Guiden oplyser videre, at mange menstruationsapps ikke bare tracker menstruation og ægløsning: ”Hvis man benytter en menstruationsapp, leverer man også oplysninger om, hvorvidt man har drukket, røget, taget medicin, følt sig liderlig, dyrket sex, fået en orgasme og i hvilken stilling, hvilken farve ens afføring har, om man har ren hud, og om udflåd fra skeden er grønt, lugter kraftigt eller ligner hytteost”. Derudover, alt efter, hvordan man har indstillet sine privatlivs-settings, har appen også kendskab til, hvor i verden du befinder dig, og hvilke sider du har åbnet i din internetbrowser.

Som det også er tilfældet med Facebook og mange andre apps og sociale netværkstjenester for den sags skyld, så bruges din data til at skabe en forbrugerprofil – der giver reklamefirmaerne et billede af dine forbrugsvaner. Og fordi ingen af os nogensinde læser aftalevilkårene, men bare trykker ”I Agree”, har Chupadados-holdet sat en guide sammen, der opsummerer hovedpunkterne for hver af de bemeldte apps. Glow, som har over tre millioner brugere, har en indbygget funktion, som deler data med tredjeparter. Den bruger også data til at reklamere for produkter målrettet individuelle brugere, opbevarer data selv efter brugere har slettet deres profiler, tillader firmaer, som har hyret Glow til at levere oplysninger, at bruge indlejrede cookies for at lære om forbrugeradfærd og sørger kun i enkelte tilfælde for at data forbliver anonym.

Annoncering

Illustration: Daniel Roda, Joana Varon og Tatiana Dias, via Chupadados / Coding Rights.

Der er uden tvivl dem, som vil sige, og hvad så? Det kan måske virke fair nok, at ens oplysninger sælges videre mod, at man har adgang til en gratis tjeneste. Men for Joana Varon, som leder Chupadados, er datasikkerhed et centralt aspekt i moderne feminisme. Og hun er opsat på at kæmpe for det. Selv om de fleste brugere teknisk set accepterer brugen af deres data, så er det de færreste, der ved, hvad det er de siger ja til (et slemt eksempel er Grindr, hvis brugere ikke var klar over, at appen delte oplysninger om HIV-status med en tredjepart), og firmaerne selv forbryder sig tit mod deres egne vilkår, hvad end det er ved uheld eller på grund af datalæk.

Joana Varon, som har base i Brasilien, har arbejdet med digitale rettigheder i over ti år. I kølvandet på Wikileaks besluttede hun at tilbyde kurser i digital sikkerhed. Hun erfarede hurtigt, at de fleste, der dukkede op til kurserne, var kvinder. ”Det var meget lettere at tale om safe-spaces og beskyttelse med kvinderne, fordi vi i forvejen er vant til at diskutere det i forhold til feminisme,” siger Joana Varon. ”Den feministiske diskurs er også meget optaget af samtykke, hvad datasikkerhedsfilosofien også udspringer af. Når vi ved, at samtykkereglerne ikke opretholdes – at brugerne ikke har fået ordentlig besked, eller at politikken ikke håndhæves – så er det jo på mange måder et feministisk problem.”

I 2016 stiftede Joana Varon Coding Rights, en koalition ledet af kvinder, der samler digitale aktivister, kunstnere og teknologer. Ved hjælp af en række projekter skal de gøre formidlingen af cybersikkerhed og menneskerettigheder i lys af ny teknologi mere udbredt og lettere at forstå, så folk kan føle sig sikre og mere oplyste i deres færden på nettet. Tilgangen er baseret på køn. ”Jeg ville gerne skabe et åbent forum for [kvinder], hvor man kan arbejde sammen, dele viden og gentænke problemstillingen ud fra et kvindeligt perspektiv,” siger Joana Varon. ”Vi ser på tingene anderledes kønnene i mellem”.

Annoncering

Coding Rights’ første projekt var et zine, der lærer kvinder at tage nøgenbilleder sikkert. Ideen er her at gøre op med den nedsættende tanke om, at kvinder kun kan føle sig sikre, hvis de helt undlader at tage nøgenbilleder. Efter zinet har organisationen, med hjælp fra et Mozilla Media Fellowship, påbegyndt større projekter, herunder Chupadados.

Hjemmesiden, som oprindeligt var på portugisisk og spansk, blev i 2017 også tilgængelig på engelsk og fokuserer på at udbrede viden om, hvordan store firmaer bruger Big Data ved hjælp af håndgribelige eksempler fra hverdagen. Hjemmesiden har en ond maskot, Datasugeren (eller Chupadados), som hjælper med at illustrere vores forhold som brugere til teknologibranchen og data generelt. ”Datasugerens diabolske plan er at opsuge samtlige søgninger, kliks og shares, vi nogensinde har foretaget, og tjene penge på oplysningerne,” kan man læse på hjemmesidens ”about”-sektion. ” Datasugerens interne logik spiser af oplysninger fra vores personlige devices, og vi leverer kosten kvit og frit”.

Hjemmesiden er inddelt i tre underkategorier med journalistiske artikler og illustrationer: Krop, Lomme og By – snart kan man også finde Hjem som kategori. Sammen med gennemgangen af menstruationsapps indeholder Lomme-siden også en ”STD(ata)”-artikel, der handler om, hvordan data bevæger sig på datingapps. Artiklen ser nærmere på fire datingapps – Tinder, Grindr, Happn og OKCupid – og forklarer de enkelte apps’ vilkår, hvilke oplysninger, de indsamler, og hvem der har mulighed for at dele det. Artiklen noterer sig også, at datingapps tidligere har lækket følsomme personoplysninger, som de ikke har tilladelse til at dele.

Annoncering

Illustration: Daniel Roda, Joana Varon og Tatiana Dias, via Chupadados / Coding Rights.

Udover privatlivshensyn så er Joana Varon og resten af holdet bag Chupadados interesseret i, hvordan Big Data og reklame, som er målrettet brugere, forstærker fordomme baseret på køn og etnicitet. I en artikel under Lomme-siden kan man for eksempel læse om, hvordan Joana Varon fik en ven til at holde øje med, hvilke reklamer hun modtog på Facebook gennem sin graviditet. Kvinden erfarede, at hvor hun tidligere havde fået reklamer, der relaterede sig til politik og teknologi, modtog hun nu udelukkende reklamer for graviditetsprodukter. Hun havde ikke engang fortalt sin familie om graviditeten, før det begyndte. Efter hun havde født, modtog hun reklamer om at komme i form samt reklamer for produkter, der skulle få hendes mand til at blive tiltrukket af hende igen.

I tilfælde af menstruationsapps bruger de fleste et narrativ, som er formet omkring moderskab og fertilitet. Joana Varon er interesseret i spørgsmål som: ville det også være tilfældet, hvis appen var udformet fra et feministisk perspektiv? ”Måske ville appen ikke være så fokuseret på udelukkende at identificere kvinder med reproduktion. Måske ville den sige, ’Hov, du er vist stresset i dag. Nap en drink, eller dyrk sex med din partner!’”

For nyligt udvidede Coding Rights Chupadados-projektet med ”Safer Sisters”-serien, som producerer enkle online-forholdsregler på GIF-form. Indtil videre har Safer Sisters lavet tre GIF’er, som kan deles, og de har planer om at offentliggøre et nyt hver mandag.

”Databeskyttelse er en af grundpillerne for ytringsfrihed, demokrati, kvindens ret til at bestemme over deres egne kroppe samt kønsligestilling,” siger Joana Varon. ”Det er vigtigt at gøre folk opmærksomme på problemet og forklare dem, hvorfor det er så vigtigt at tage stilling til.”