#freethepimple vil lære dig at være glad i din bumsede hud
Alle billeder af Sophie Harris-Taylor

FYI.

This story is over 5 years old.

Feminisme

#freethepimple vil lære dig at være glad i din bumsede hud

Sophie Harris-Taylor fotograferer kvinder i deres naturlige, akneramte pragt for at bryde tabuet om uren hud.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af i-D USA

Når det handler om skønhed, er der ikke én målestok, som passer alle. Takket være bevægelsen for kropspositivitet er der flere og flere mennesker, som udfordrer skønhedsnormerne og omfavner deres sande jeg både online og i den fysiske verden. I den forbindelse er huden det sidste tabu, som bevægelsen gør op med. Model og aktivist Louisa Northcote fortæller her om, hvordan det føles at leve med akne, og hvorfor hun vil have folk til at acceptere sig selv og den hud, de bor i.

Annoncering

Vi møder også Kat, Hannah og Iman, som alle har kæmpet med akne igennem deres liv og er ivrige efter at udfordre tabuet, der omgærder hudsygdommen. Det er derfor, de står frem i meget personligt projekt med titlen Epidermis, som er startet af fotograf og tidligere akneoffer, Sophie Harris-Taylor.

I følgende video er vi sammen med Sophie, mens hun tager rundt og fotograferer kvinder i forbindelse med projektet, som består af en række portrætter af kvinder i deres naturlige, bumsede pragt. Vi har talt med dem om deres erfaringer, og hvorfor det er vigtigt at ændre den gængse opfattelse af bumser. Du kan også se Sophies portrætserie herunder. De urealistiske skønhedsidealer er døde – det er på tide at råbe #freethepimple.

”Da jeg var ung, havde jeg ingen at tale med om bumser. Så nu har jeg skabt mit eget samfund omkring det ved hjælp af hashtagget.” – Louisa Northcote om stiftelsen af #freethepimple

”Jeg havde cystisk akne og kunne ikke vaske ansigtet uden, at det begyndte at bløde. Det gjorde, at jeg ikke havde lyst til at interagere med verden. Jeg ville bare blive hjemme. Jeg synes, projektet viser, at akne ikke rammer alle på samme måde.” – Hannah

”Jeg har aldrig vist mig i offentligheden uden sminke på, så jeg føler mig meget sårbar, men på en smuk måde.” – Iman.

”Jeg har været meget heldig i kraft af, at jeg har nogle stærke og fantastiske kvinder i mit liv, der har en smuk opfattelse af, hvad det vil sige at være en smuk kvinde.” – Kat