FYI.

This story is over 5 years old.

roskilde festival

En Roskilde-samarit fortæller, hvordan hun hjælper spritstive festivalgæster

Anne Sauer, der har været samarit på Roskilde, Copenhell og Distortion, deler historier om øksesår, dyrekostumer og en tur på scenen med Ozzy.
Illustration af Erik Pontoppidan

De lapper sår, mens du bæller ølbong. De behandler tusindvis af småskader i løbet af Roskilde-ugen, mens du vælter rundt oppe foran Orange.

Men hvad er det egentlig, samaritterne på en festival bliver udsat for, og hvilken støbning man skal være for at klare sådan en tjans? Jeg mødte 28-årige Anne Sauer, som er uddannet sygeplejerske og førstehjælpsbehandler, og som til daglig arbejder på neurokirurgisk intensivafdeling på Rigshospitalet.

Annoncering

Hun har været samarit på Roskilde fire gange og har også arbejdet som samarit på andre festivaler som Distortion og Copenhell.

VICE: Hej Anne. Hvilke typer skader ser I på Roskilde?
Anne Sauer: Vi har mange småskader på Roskilde. Piger, der af uransagelige grunde går rundt i højhælede sko og får ankelbrud, fordi de falder. Ellers er der rigtig meget solstik og dehydrering, og de sidste dage er der mange piger med urinvejsinfektion. Der er også mange, der smadrer fødderne, fordi de har gamle sko på hele ugen. Jeg havde en patient, som gik i gummistøvler hele ugen og var blevet bidt af et eller andet på en ferie. Sidst på ugen var hendes fødder så hævede, at vi måtte klippe støvlerne af. Der skal en del til at slå mig ud, men både lugten og udseendet var noget af det klammeste.

Er der andre oplevelser, der har været svære at håndtere?
Der kom en fyr ind, som havde et stort sår på brystet. Jeg er oprindeligt fra Tyskland, og da jeg fik hans trøje af, havde han et kæmpe hagekors tatoveret. Han var en ret flink fyr, men da han hørte min accent, begyndte han at snakke om nazisme, og så måtte jeg sige stop og tilkalde en kollega. Det kunne jeg slet ikke have.

Hvordan er det anderledes på andre festivaler end Roskilde?
Jeg har også været samarit på Distortion og Copenhell, og på de festivaler er det en del mere voldsomt. På Distortion har jeg set åbne benbrud og kæmpe kraniebrud med væske ud af ørerne, men den slags har jeg ikke set så meget på Roskilde. Folk skal være der en hel uge, og derfor passer de bedre på sig selv, tror jeg.

Annoncering

På Distortion stikker det helt af. Det er min oplevelse, at der er virkelig mange stoffer, og at der også er flere slåskampe. Til Distortion Ø ude på Refshaleøen for nogle år siden havde vi en gruppe, der kom op at toppes. Det var nogle kæmpe brød, og der var en af dem, der var kommet meget slemt til skade. Ingen knivstik heldigvis, men traumer i hovedet. Min erfaring er, at de fleste faktisk kommer til skade ude på Distortion Ø, hvor de falder på grus og slår sig på gamle maskiner. Men jeg synes, det er skide sjovt at arbejde på Distortion, selvom jeg ikke var med i år.

Hvad med Copenhell? Hvordan er det i forhold til Roskilde?
Min oplevelse er, at der er mange, der kommer til skade til Copenhell. Til gengæld så piver metalhovederne ikke.

Der var en fyr på Copenhell, der havde fået revet alle fingre ad led, og han fortrak ikke en mine. Han var ret ædru. Vi sendte ham på skadestuen, fordi vi ikke kunne rette fingrene ud, og tænkte, at han ikke kom tilbage. Men to timer senere var han retur med gips på armen, allerede malet til med dødningehoveder. Han havde en fest.

Der var også en, der havde hugget sig selv i benet med en økse. Han kom humpende ind med blod over det hele og sang halvt med på en koncert, mens han lagde an på mine kvindelige kollegaer. I sådan en situation skal man altid spørge, om det er deres eget blod. Det er ikke altid til at sige på Copenhell.

Kommer du nogensinde i kontakt med kunstnerne?
Jeg stod på scenen til Ozzy (Osbourne, red.) under Copenhell. Vi havde fået at vide, at vi skulle gemme os ude i siden og bare stå klar. Men hans egen læge var en virkelig sjov type, så han sendte os ud, så vi kunne se hele koncerten og kigge ud over menneskemængden. Det var en fed oplevelse.

Annoncering

På Roskilde kommer jeg ikke i kontakt med kunstnerne. De har deres egne samaritter.

Er I nogensinde selv I fare?
På Distortion har vi tit vagter med, men ellers skal vi bare passe på hinanden. Så vi skal altid vurdere, om situationen er for farlig, for vores egen sikkerhed kommer først. Vi har også tilknyttet nogle vagter på Roskilde, men dem har jeg aldrig brugt.

Hvordan har du det med at behandle fulde folk?
Det er udfordrende, men jeg har en del erfaring med det efterhånden. For det meste er det stille og roligt, fordi folk har det skidt. Mange er så påvirkede, at de ikke kan holde deres egne luftveje, og så kan man blive kvalt i sit eget bræk. Det er faktisk ret alvorligt, hvis ikke man passer på.

Vi skal altid undersøge, om folk ”bare” er fulde, for det kan altså også være andre ting. Tit kommer folk galt af sted, hvor man godt kunne tro, at de var stive, men de har bare lavt blodsukker, fordi de ikke har spist nok. Hjernen er det organ, der bruger mest sukker, og hvis den ikke får noget, lukker den ned. Det kan man faktisk få langvarige hjerneskader af.

Hvad kan man gøre for at undgå det?
Husk at spise! Rigtig mad. Ikke bare chips. Også selvom man ikke er sulten. Ellers går det grueligt galt. Ambulancerne er blandt udstyret med samme slags gel som cykelrytterne.

Vi finder ret tit folk, der ligger på jorden eller under et træ og er gået kold, og det er faktisk vores pligt at forsøge at vække dem. Nogle gange er der folk, der bliver sure, men når man forklarer dem, hvorfor vi forstyrrer, så er det næsten altid okay.

Hvilke skader i forbindelse med stofindtagelse oplever I?
Stoffer er en helt anden boldgade, men der er meget få stofskader på Roskilde. Generelt når vi behandler folk for den slags ude i virkeligheden, har vi forskellige antistoffer, vi kan bruge. Det kan være nogen, der har taget en for voldsom dosis opioider, for eksempel heroin eller morfin. Så giver vi dem et stof, der hedder Naloxone. Det virker meget hurtigt. Vi har også noget, der hedder Flumazenil, som er et antistof mod benzodiazepiner som Xanax. Men det må jeg ikke give – det skal gives af en læge. Men som sagt sker den slags heldigvis ekstremt sjældent på Roskilde.

Hvad er så det sjoveste ved at være samarit?
Det sjoveste på Roskilde er vores ‘safari-liste’. Der krydser vi af hver gang, vi har behandlet nogen i dyrekostume, og har en konkurrence om, hvem der får flest dyr ind. Så kan det være en giraf, der har forstuvet foden eller en Pikachu, der skal til afrusning. Til sidst kårer vi den bedste ”dyrlæge”. Jeg vandt et år, fordi jeg havde en frivillig, der blev bidt af en papegøje. Hvordan finder man overhovedet en papegøje? Der sker så meget mærkeligt på Roskilde. Hver en skade er forskellig, så det er historien bag, der er værd at høre.

Tak skal du have, Anne.