Annoncering
Views My Own

Er tiden løbet fra Hampepartiet?

I år er det 20. gang, at hippier og hiphoppere mødes under de grønne faner til Marijuana March i København – men måske er det på tide med nogle nye fortalere for sagen.

af Kristian Ejlebæk Nielsen
04 maj 2018, 12:20pm

Ikke Tuxen, men nogle andre glade deltagere ved Marijuana March 2017. Foto: Martin Sylvest / Scanpix

I år er der 20-års jubilæum for Global Marijuana March i København. Det internationale initiativ samler horder af storrygende og storsmilende demonstranter i over 100 byer rundt omkring på jorden. I Danmark er det Fri Hash Bevægelsen, Foreningen For Legalisering Af Cannabis og Hampepartiet, der er arrangører af optoget, som hvert år samler tusindvis af mennesker den første lørdag i maj for at slå på tromme for en legalisering af cannabis.

Selve demonstrationen burde som udgangspunkt være obligatorisk for alle, der går ind for en legalisering, men alligevel er jeg altid lidt tøvende med at deltage. For det billede, demonstrationen tegner af den gængse cannabisryger, er en gammel hippietype med fredspibe eller en efterskole-hiphopper, der bare vil have lov til at smoke weed everyday.

Argumenterne for en legalisering er utallige og bastante – det er markant sværere at finde saglige modargumenter – men de brugbare politiske indspark er underligt fraværende hos arrangørerne. Det er jo ikke, fordi parolerne til en demonstration skal være udformet som flyvefærdige politiske forslag, men folkene bag marchen har en tendens til at bruge samme retorik og visuelle udtryk resten af året, og det er svært at tage seriøst for folk, som ikke er vokset op på Staden.

I spidsen for det farverige hurlumhej står Klaus Trier Tuxen fra Hampepartiet. Hvert år spiser han sig skæv i hashkager (han mener, det er for usundt at ryge) og fungerer som konferencier på ruten gennem byen.

Til marchen i 2014 gik Tuxen rundt hele dagen og var klædt ud som Christian d. 4., fordi den dekadente konge i 1629 befalede, at de danske bønder skulle dyrke mere hamp. Tuxen sprang let og elegant hen over det faktum, at der var tale om hamp til produktion af tovværk og sejl, og at THC-mængden sandsynligvis har været stort set ikke-eksisterende. Industrip-hamp er også er lovligt i dag, hvis man søger en særlig tilladelse, så det er lidt svært at sige, hvad det har med legaliseringen af cannabis til rekreativt brug at gøre – men underholdende var det.

I år har Tuxen så lavet et ”OPROB” og henviser til, at demonstrationen foregår samme dag som Danmarks befrielse. En nazistisk invasion kan åbenbart snildt sammenlignes med begrænset adgang til rusmidler:

”Den "frihed", danskerne fik i 1945, gælder åbenbart ikke for cannabisnyderne, de er stadig jaget vildt,” skriver han på Facebook.

Samtidig vil Tuxen være iklædt en dommerparyk, da han i kølvandet på kommunalvalget i 2017 er gået hen og blevet domsmand i Københavns Kommune. Farverigt og festligt skal det nok blive, men det klinger underligt, når man samtidig vil tages seriøst som politisk parti.

Jeg er åbenbart ikke den eneste, der har det lidt svært med partiets stil. I en tråd fra internettets unge år (2003) på stofforummet psychedelia.dk bliver der sat spørgsmålstegn ved, om Hampepartiet gavner sagen, og der er bred enighed om, at det ikke er tilfældet. En moderator opsummerer det kritisable i Hampepartiets aktiviteter sådan her:

”God underholdning (og tak for det), men ret fjollet og useriøst, og jeg tænker ikke, det er noget, der har gavnet jeres partiprogram i øjnene på Hr. og Fru. Danmark”.

Det er vigtigt at slå fast, at der naturligvis også er plads til Tuxen og hans venner i legaliseringsdebatten. Hampepartiet fik trods alt 682 stemmer til kommunalvalget i København i 2017. I mange cannabiskredse er Tuxen en vellidt personlighed, og jeg har mødt ham ved flere lejligheder. Tuxen er god, som dagen er lang, og han tager sin sag dybt seriøst. Det er prisværdigt, og på mange måder fortjener han respekt for sin dedikation.

Problemet for mig opstår, når fjollede indslag og usaglige argumenter bliver det, den brede befolkning forbinder med legaliseringsdebatten. Eftersom over halvdelen af den danske befolkning går ind for en legalisering, er spraglede batikklæder, oversize-solbriller og dreadlocks ikke helt repræsentativt for sagen. Det er bare de folk, der oftest kommer til orde, for de er sjovere at vise i nyhederne end en kedelig politikertype i jakkesæt.

Den tidligere socialoverlæge i København Peter Ege er en af de mest markante fortalere for legalisering – i den mere sobre ende af debatten. Han udgav tidligere på året bogen Stofproblemer, hvor han argumenterer for, at krigen mod stoffer har slået fejl, og han har beskæftiget sig professionelt med rusmidler gennem en menneskealder.

Jeg spørger ham, om han mener, at den spraglede chillum-stil ligefrem kan være en kæp i hjulet på vejen mod legalisering.

“Jeg synes, Marijuana-marchen er fin nok – det er en fest for deltagerne – men den flytter ikke noget i den brede opinion. Hampepartiet kan ikke tages seriøst som politisk parti, men de gør da ikke skade i forhold til legaliseringsdebatten. Fred være med dem.”

Måske er konklusionen, at den stereotype flowerpower-hippie med burgerøjne bare ikke (længere) er en fyldestgørende repræsentant for sagen, i takt med at flere og flere segmenter af befolkningen går ind for en legalisering.

Plakaten til årets Marijuana-March.


Men hvad siger Klaus Tuxen selv? I en mail kommer han med svar på tiltale.

I takt med at flere og flere går ind for en legalisering, er tiden så lidt løbet fra jeres hippieagtige måde at gøre tingene på?
Måske, men jeg ved ikke, hvad vi ellers skulle gøre? Jeg er et barn af 60'erne og opvokset med politisk gadeteater. Jeg er en del af Trier-familien, ligesom blandt andet Røde Mor, og jeg har oplevet Solvognen [politisk teatergruppe fra Christiania].

Tror du, at jeres festlige og lidt fjollede stil kan være en hindring for legaliseringen, fordi hr. og fru Danmark fra en lille flække i Jylland ikke får sympati for den stil?
Det ved jeg ikke, men ellers må nogle andre komme ind i kampen, og bruge tid på at få cannabis legaliseret. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at sætte mig med med hænderne i skødet og vente på, at andre gør det. Jeg har købt mig et grønt jakkesæt - så må hr. og fru Danmark da synes, at jeg er både nobel og præsentabel, eller hvad?

Jeg er opvokset i et demokratisk samfund, hvor man må blande sig i politik for at få ændret tingene, og derfor stiftede jeg Hampepartiet tilbage i 2001. Jeg tror stadig på, at politik er den eneste vej - jeg kan i hvert fald ikke se andre måder. Vil man ændre Hampepartiets image, er man velkommen til selv at deltage.

Hvad synes du, at Hampepartiet har gjort for legaliseringskampen?
Vi har arrangeret Marijuanamarch i 20 år, stillet op til kommunalvalget og valget i Region Hovedstaden. Desuden har vi snakket med mange politikere i bunden og toppen, lavet videoer og deltaget i TV programmer. Så kan nogle måske sige: 'Hvorfor har Hampepartiet ikke skaffet fri cannabis endnu?' Der kan jeg svare, at det er en meget lang og sej kamp, og forbud stikker dybere, end jeg først troede. Det er ikke kun politisk, der er også flere industrilobbyer, der ønsker forbudet opretholdt, og derfor kan politikere ikke frigive det.

Marijuana-marchen starter kl. 13 på Christiania og bevæger sig (i rygertempo) gennem byen til Rådhuspladsen, hvor der er fest og musik med blandt andre Klumben & Raske Penge. Tjek eventen her.