Den franske champagneproducent Vincent Laval skyder en prop gennem koncertsalen. Alle billeder af Hedda Rysstad.

Her er, hvad vi så og overhørte til Danmarks mest naturlige vinfestival

Fri Vin i København var et kæmpe overskudsgilde af hurtige briller, gærede druer og vinbønder med charmeklude.

|
08 maj 2018, 8:00am

Den franske champagneproducent Vincent Laval skyder en prop gennem koncertsalen. Alle billeder af Hedda Rysstad.

Normalt rimer vinfestivaler mere på mammon og konservative bankdirektører end på hurtige briller og bare ben, men Fri Vin er en anden slags festival.

Det er en festival, hvor nogle af verdens mest prominente naturvinsproducenter mødes for at sætte vinen fri og drikke sig ned efterfølgende. Det er en begivenhed, der ikke bare tiltrækker landets gastronomiske overklasse, men også rappere, venstreorienterede politikere og franske vinbønder med charmeklud.

I år foregik Fri Vin på spillestedet Pumpehuset i København, hvor cirka 1000 mennesker var stuvet sammen i den solbeskinnede byhave og den mørke koncertsal for at drikke, spise og feste. Her er billeder fra festivalen og 21 ting, vi overhørte.

Publikum kastede sig over de eftertragtede dråber som vilde ulve om et sønderjysk lam.

“Gad vide, hvor mange af dem der er her, der rent faktisk ved noget om vin.”

“Go’ dag hr. Det er længe siden, du har været oppe at træne?”

“Jeg følger hans stories.”

John Okruashvili fra georgiske Okro's Wines.

“Det må være syrah, det her?”

“Der er sat'me mange vine. Kan næsten ikke overskue det.”

"Det er som at gå rundt på en sky, men der er ingen skyer i nærheden, og der er heller ikke noget jord."

“Kan man godt tillade sig at drikke fadøl?”

“Etiketten er en børnetegning. Det er fordi, folk skal drikke vinen med et åbent sind. Det skal være som første gang, man tager svampe eller MDMA.”

“Jeg er jo bare en bonderøv, ikke?”

“Den her har macereret i 15 timer.”

“Det dér kan du lave lige så godt derhjemme.”

Camille Vuillot og Emeline Calvez fra franske Domaine Bobinet.

"Den er lagret fire måneder i cement. Det giver en frisk og juicy vin."

“Ved du ikke, hvad Paw Patrol er? Ungerne går helt amok over det.”

“Jeg mødte en skolelærer, som var knokkelfuld. Han er her ikke for at smage. Han er her for at drikke.”

James Erskine, Jonas Brand og Yann Loué fra australske Jauma.

“Ja, vi har været nødt til at tilføje lidt sulfitter.”

"Altså, jeg elsker LSD, det er helt sikkert. Jeg kan også godt lide alt det andet, men ikke lige så meget."

“Man kan godt drikke orangevin, som man drikker bodytequila.”

Mariano Taberner fra Bodega Cueva by Mariano og Sete fra Tren de vida.

“Er det den fra ‘15 eller hvad?! Nå, det er den fra ‘16. Den har jeg smagt.”

“Der er altid nogen, der drikker sig helt ned og ikke kan styre sig.”

“Bare kom! Det her er jydevenligt territorium.”

Der var både frokostjazz, eftermiddagsjazz og festjazz i byhaven.

“Folk spytter ikke vinen ud, når de har smagt på den? Det er typisk dansk.”

“Han lever hele sit liv efter månens cyklus.”

"Nu skal vi smage på Karl Schnabel."

Ismael Gozalo fra Microbio Wines i Spanien fremviser sin vin og sin underarm.

“Har du set hende der? Hendes kindben, hendes næse, de blå øjne? Hun ligner noget, der er kommet ud af nazi birth camp.”

"Hvor meget tjener du egentlig?"

I just spend six hours talking shit. But you’re telling the truth.”

Holdet fra vinbaren Den Vandrette i København.