Annoncering
Internet Exploring

"All I Want for Christmas Is You" er stadig det stærkeste julehit nogensinde

En undersøgelse foretaget af 'The Economist' konkluderer, at Mariah Careys juleklassiker dominerer streaminghitlisten. Den har aldrig forladt vores hjerter.

af Phil Witmer
06 december 2017, 12:08pm

Denne artikel er oprindelig udgivet af Noisey Canada

The Economist offentliggjorde for nylig en artikel, der undersøgte, hvilke faktorer der spiller ind på streaming af julesange, men også i forbifarten fik nævnt, at Mariah Careys "All I Want for Christmas Is You" er den mest streamede julesang i verden med 210 millioner afspilninger på Spotify alene. Magasinet oplyser, at Carey har tjent omkring 60 millioner dollars i royalties på hittet, og den pengestrøm ser ikke ud til at høre op foreløbigt. Men er det i grunden noget, der kan komme bag på nogen? Det er bare endnu et tegn på, at Carey-klassikeren muligvis er verdens bedste julesang.

Det lyder, som om jeg vil præsentere en kontroversiel holdning, men det vil jeg faktisk slet ikke. Hvis ”All I Want” ikke er den bedste julesang i hele verden, hvad er så? Det er ikke ”Last Christmas” (RIP George Michael), og det er helt sikkert ikke "Wonderful Christmastime" (alt for meget delay, Paul). Man kan godt argumentere for Tchaikovskys Nøddeknækkeren som det bedste stykke julemusik nogensinde, men det er heller ikke helt fair – romantisk klassisk musik slår det meste andet musik generelt. Tilbage står vi altså med "All I Want for Christmas Is You", der også er det nyeste hit blandt de tidligere nævnte.

Ja, Mariah kører selvfølgelig en benhård stil på tracket, og sangen emmer bare af juleånd og godt humør, men det er faktisk akkordprogressionen, der gør, at nummeret er så fedt. Dim-akkorderne er nøglen til at male store følelser på et sonisk lærred, fordi de både runger af dissonans og længsel, og ”All I Want” har naturligvis brugt et helt vognlæs af dem i omkvædet. Man føler ikke bare juleglæden, men også juledepressionen, ferielængslen og alle familiekonflikterne, der ligger og ulmer, mens man danser rundt om træet eller sprætter anden op ved bordet. Det er dog hovedsageligt juleglæde, den handler om. Når man så smider hyppig brug af mol-akkorder indover, har man opskriften på en klassiker, der bliver streamet herfra og til påske. ”All I Want” er helt klart også irriterende, fordi den er så allestedsnærværende, men du ved, at du elsker den. Det ved du jo! Du kan læse hele artiklen fra The Economist her.

Tagged:
Music
christmas
Holidays
Noisey
Mariah Carey
All I Want For Christmas Is You
Theory
chords
royalties
this is basically an entry of my column but shhhhhhh