Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE AustralienVed første øjekast ligner deres tatoveringer alle andres. Men hvis man ved, hvad man skal kigge efter, afslører motiverne, at modellerne tilhører The Number, en sydafrikansk fængselsbande, der er notorisk berygtet for at håndhæve sine love og regler med grov vold.Efter sigende blev banden stiftet helt tilbage i 1800-tallet, og den anses i dag for at være blandt verdens ældste af sin slags. The Number opretholdes gennem et kompliceret hierarkisk system, der dækker tre forskellige fraktioner – 26’erne, 27’erne og 28’erne. Således smugler 26’erne forskellige former for valuta, tobak og stoffer ind i fængslerne, 27’erne er bandens interne politivæsen og mest frygtede fraktion, mens 28’erne kæmper for fangernes rettigheder.
Fotojournalisten Luke Daniel brugte sit venskab med et højtrangerende medlem af banden til at få adgang til dem, så han kunne tage billeder af medlemmerne og deres tatoveringer. Han har brugt to år på projektet og dokumenteret, hvad han selv beskriver som en helt unik sydafrikansk subkultur. Det er første gang, en journalist er kommet så tæt på banden, og derfor ville vi gerne tale med Luke om, hvordan han fik adgang, hvad han lærte af oplevelsen, og hvordan det var at hænge ud med nogle af landets værste og mest hensynsløse forbrydere.
VICE: Hej Luke. Hvordan overtalte du de her fyre til at deltage i dit projekt?
Luke Daniel: Jeg var så heldig, at jeg mødte et højtstående medlem af banden, som havde siddet tyve år i fængsel. Vi blev gode venner. Han prøvede at komme på fode igen, men det var hårdt efter så mange år i fængsel, og hans tatoveringer gjorde det svært for ham at finde arbejde og blive reintegreret i samfundet. Det tænkte jeg meget over, og jeg endte med at ansætte ham som en slags ’talentspejder’ – han skulle hjælpe mig med at finde folk, der stod i en lignende situation, som havde lyst til at medvirke i projektet.Samtlige modeller, jeg brugte, enten var eller er stadig stadig aktive medlemmer af banden – både indenfor fængslets mure som del af The Number (man forlader aldrig banden) og uden for som del af en gadebande. Til sidst ringede gangstere til mig uopfordret og var sådan, ’Hey, jeg har hørt du tager billeder af indsatte med tatoveringer – kom og tag et af mig’.
Luke Daniel: Jeg var så heldig, at jeg mødte et højtstående medlem af banden, som havde siddet tyve år i fængsel. Vi blev gode venner. Han prøvede at komme på fode igen, men det var hårdt efter så mange år i fængsel, og hans tatoveringer gjorde det svært for ham at finde arbejde og blive reintegreret i samfundet. Det tænkte jeg meget over, og jeg endte med at ansætte ham som en slags ’talentspejder’ – han skulle hjælpe mig med at finde folk, der stod i en lignende situation, som havde lyst til at medvirke i projektet.Samtlige modeller, jeg brugte, enten var eller er stadig stadig aktive medlemmer af banden – både indenfor fængslets mure som del af The Number (man forlader aldrig banden) og uden for som del af en gadebande. Til sidst ringede gangstere til mig uopfordret og var sådan, ’Hey, jeg har hørt du tager billeder af indsatte med tatoveringer – kom og tag et af mig’.
Annoncering
Hvordan startede Number-banden – hvem er de, og hvordan er de at hænge ud med?
Jeg må faktisk ikke afsløre særligt meget om banden. Det mest interessante ved Number-banden er den mytologi og de fortællinger, som banden har skabt omkring sig selv gennem årene. Det er en viden, som kun medlemmerne har, og de aflægger ed på, at de vil holde på The Numbers hemmeligheder. The Number har en utroligt snørklet og kompliceret historie. Den går et par hundrede år tilbage i tiden, til dengang unge, sorte mænd måtte forlade deres landsbyer for at søge arbejde i minerne i Sydafrika og Delagoa Bay (det nuværende Maputo i Mozambique).
Jeg må faktisk ikke afsløre særligt meget om banden. Det mest interessante ved Number-banden er den mytologi og de fortællinger, som banden har skabt omkring sig selv gennem årene. Det er en viden, som kun medlemmerne har, og de aflægger ed på, at de vil holde på The Numbers hemmeligheder. The Number har en utroligt snørklet og kompliceret historie. Den går et par hundrede år tilbage i tiden, til dengang unge, sorte mænd måtte forlade deres landsbyer for at søge arbejde i minerne i Sydafrika og Delagoa Bay (det nuværende Maputo i Mozambique).
Kan du fortælle lidt om de fanger, du har mødt?
Gerald ”Horings”, min ven og fixer, er uden tvivl en af de bedste personer, jeg kender. Han parkerer biler og samler skrot for at overleve. Langt størstedelen af de personer, jeg har mødt i forbindelse med projektet, er ikke onde mennesker – de er bare født ind i ekstrem fattigdom, de er blevet misbrugt, har været udsat for vold og har truffet nogle dårlige beslutninger i livet.Hvad bruger de til at tatovere med?
Spidsen på en guitarstreng fungerer som nål. Så bruger de asken fra brændt gummi, der blandes op med vand, som blæk. Det var først for nyligt, at man begyndte at bruge tatoveringsapparater – tidligere blev det hele gjort i hånden.
Gerald ”Horings”, min ven og fixer, er uden tvivl en af de bedste personer, jeg kender. Han parkerer biler og samler skrot for at overleve. Langt størstedelen af de personer, jeg har mødt i forbindelse med projektet, er ikke onde mennesker – de er bare født ind i ekstrem fattigdom, de er blevet misbrugt, har været udsat for vold og har truffet nogle dårlige beslutninger i livet.Hvad bruger de til at tatovere med?
Spidsen på en guitarstreng fungerer som nål. Så bruger de asken fra brændt gummi, der blandes op med vand, som blæk. Det var først for nyligt, at man begyndte at bruge tatoveringsapparater – tidligere blev det hele gjort i hånden.
Er der tatoveringer, du husker bedre end andre?
28’erne har nogle ret ikoniske penistatoveringer. Tegnefilmsfigurer der begår mord og voldtægt. Det er fascinerende og frastødende på én gang.
28’erne har nogle ret ikoniske penistatoveringer. Tegnefilmsfigurer der begår mord og voldtægt. Det er fascinerende og frastødende på én gang.
Annoncering
Den vigtigste tatovering, jeg har fotograferet, tilhører Gerald ”Horings”. Det er ordene, ”Sig det til fuglene”. Det betød så meget for mig, at jeg selv fik det tatoveret på halsen.
I dag er du færdig med projektet. Er der noget undervejs, som har ændret det perspektiv, du havde, da du begyndte?
Jeg valgte at dokumentere de her fængselstatoveringer, fordi de er udtryk for en unik sydafrikansk æstetik, men jo længere jeg kom med arbejdet, jo mere begyndte det at handle om, hvad motiverne repræsenterer, den sociale isolation fangerne oplever i fængsel og den diskrimination, de nye fanger udsættes for. Det stod pludseligt klart for mig, hvor svært det er for dem at blive reintegreret i samfundet, efter de har afsonet deres straf.Tatoveringerne på billederne er forbryderens symboler, og det koster at bære dem på sin krop. Det er historiefortælling i sin reneste og mest farlige form.
Jeg valgte at dokumentere de her fængselstatoveringer, fordi de er udtryk for en unik sydafrikansk æstetik, men jo længere jeg kom med arbejdet, jo mere begyndte det at handle om, hvad motiverne repræsenterer, den sociale isolation fangerne oplever i fængsel og den diskrimination, de nye fanger udsættes for. Det stod pludseligt klart for mig, hvor svært det er for dem at blive reintegreret i samfundet, efter de har afsonet deres straf.Tatoveringerne på billederne er forbryderens symboler, og det koster at bære dem på sin krop. Det er historiefortælling i sin reneste og mest farlige form.
