Uddannelse

Sådan føles det at få 13 ifølge folk, der aldrig har fået 13

"Det må være det ypperste. Som at gå fra 480 pixel til fuld HD."
Dansk pige, der lige er blevet student
Privatfoto

Der bliver givet alt for mange 12-taller, og springene mellem 4, 7 og 10 er for store. Det er konklusionen på en stor, samlet evaluering af 7-trinsskalaen, der tilbage i 2007 erstattede 13-skalaen på alle danske uddannelsesinstitutioner. Derfor vil uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers nu justere karakterskalaen, så den igen fokuserer mindre på fejl, og samtidig vil han give mulighed for at belønne "den ekstraordinære præstation."

Annoncering

Hvilket naturligvis leder tankerne hen på 13-tallet. Karakteren, som alle, der har fået karakterer før 2007, har haft mulighed for at blive belønnet med, hvis de leverede den "usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation."

Os, der har prøvet det, ved, hvad det betyder. 12, som lige nu gives for "den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler," er fedt, men 13 var fantastisk. 12 er intet ved siden af 13. Jeg ved det, fordi jeg har prøvet begge dele. Jeg fik et 13-tal i 9. klasse til afsluttende eksamen i mundtlig dansk, og jeg kan stadig mærke suget maven, huske censors tøj, og hvordan mit eget notepapir så ud. Og det var ét 13-tal. Siden dengang har jeg modtaget adskillige 12-taller, både i gymnasiet og på uni, men jeg kan ikke engang huske i hvilke fag.

13-tallet kunne noget, 12-tallet aldrig vil kunne. Nu er det måske på vej tilbage, og derfor har vi spurgt danskere, der er for unge til nogensinde at have haft noget at gøre med 13-skalaen, hvordan de tror, det føles at få 13.

1548163492474-FB_IMG_1530028003225

Maria, 24, journalist

VICE: Hvordan tror du, det føles at få 13?
Maria: Jeg er virkelig et lille karakter-dyr, så jeg tror, det føles meget fantastisk. Jeg tænker, det er fedt, fordi det er en udmærkelse for at have gjort mere, end hvad der egentlig er muligt. En slags supermand i karakteruniverset.

Hvordan tror du, du selv ville reagere, hvis du fik 13?
Jeg ville begynde at græde. Det ville jeg. Der er ingen tvivl. Nu tænker jeg på mig selv i gymnasiet, og jeg ville have grædt af glæde. Jeg kan godt selv høre, det lyder latterligt. Men det ville jeg.

Annoncering

Er det sådan, du forestiller dig, folk har reageret på 13-taller gennem tiden?
Ja, det tror jeg. Som jeg har hørt folk beskrive det, så var 13 den her ting, der ikke var uopnåelig, men tæt på. Man har blown their minds, og det vil man jo gerne være hende, der gør.

Får du det sådan, når du får 12?
Til dels. Men 12 skal man tit dele med nogen. Jeg tror ikke, jeg skulle dele 13 med ligeså mange. Det er nok sådan noget urmenneskeagtigt med at være unik. At være bedst. Der er jo mange, der er gode nok til at få 12. Men der skal noget helt særligt til for at få 13.

1548163682689-21369346_1478279322259916_7747578398545739538_n

Viggo, 15, 9. klasse på Trekroner Skole

VICE: Hvordan tror du, det føles at få 13?
Viggo: Årh, det føles perfekt, tror jeg. Jeg tænker, det ikke kunne være mere perfekt. Så har man gjort alt, hvad man kunne.

Hvordan tror du, du selv ville reagere, hvis du fik 13?
Jeg tror, jeg ville blive meget overrasket. Jeg bliver jo allerede glad, når jeg får 12. Så det der ekstra ville nok gøre, man føler sig ekstra set og anerkendt. Jeg ville nok bare smile.

Hvor længe tror du, 13-tallet sidder i kroppen?
Jeg tror, man altid vil huske den følelse. Så det sidder nok fast meget længe.

Får du det sådan, når du får 12?
Nej, det er ikke helt det samme. Det sidder selvfølgelig i kroppen lidt, men det er slet ikke lige så vildt.

1548164017283-50783925_603571360115561_8080948510356144128_n

Elvira, 18, 3.g på Ørestad Gymnasium

VICE: Hvordan tror du, det føles at få 13?
Elvira: Det må være det ypperste. Som at gå fra 480 pixel til fuld HD.

Hvordan tror du, du selv ville reagere, hvis du fik 13?
Det ville nok være tidsrejseagtigt. Var det ikke tilbage i 80'erne og 90'erne, skalaen blev brugt? Det ville jo klart være LOL først. Bagefter ville det nok være lidt som at få 12.

Annoncering

Hvordan forestiller du dig, folk har reageret, når de fik 13?
Jeg tror ikke, de gav en fuck for selve tallet. På samme måde som vi ikke giver en fuck for, at det er selve tallet 12. De så det nok bare som topkarakteren, ligesom vi ser 12 i dag.

Hvor længe tror du, et 13-tal sidder i kroppen?
Jeg tror, det første 13-tal sidder i en for evigt. Det bliver jo mega specielt. Nettet går sikkert amok. Men så vil det nok tage lidt af med tiden.

Vil du gå benhårdt efter det, hvis 13-tallet kommer tilbage?
Ikke mere end jeg går efter 12-tallet. Eller jo. Måske første gang. Det kunne da være sjovt at få.

1548163805562-FullSizeRender

Frida, 18, 2.g på Roskilde Gymnasium

VICE: Hej Frida. Hvordan tror du, det føles at få 13?
Jeg tror, det føles ekslusivt. Kan man sige det? Man føler måske, at man er bedre, end man burde være. Det er nok lidt det uopnåelige, man har opnået, og man kan føle en anerkendelse fra systemet.

Hvordan tror du, du selv ville reagere, hvis du fik 13?
Jeg ville sige: "Tak, hav en god dag," og så ville jeg gå ned i bageren og købe en romkugle. Jeg ville nok fejre det mere som en god oplevelse end som et tal.

Er det sådan, du tror, folk havde det, når de fik 13?
Nej, jeg tror, de blev meget gladere. De ville være helt oppe i skyerne. Min generation er er mere vant til høje karakterer. Og store spring i karakterene. Så jeg er nok mere rolig.

Hvor længe tror du, 13-tallet sidder i kroppen?
For mit vedkommende ville det nok gøre det, indtil jeg fik næste karakter. Men det er også afhængig af oplevelsen. Man kan jo godt have haft en dårlig oplevelse til en eksamen, selv om man fik en god karakter. Og det er jo ikke en god følelse.

Annoncering

Forestiller du dig, at 13-tallet føles som 12-tallet?
Ja, nogenlunde.

Taleb

Taleb, 24, videojournalist

Hvordan tror du, det føles at få 13?
Jeg tror, det ville føles virkelig godt. Virkelig dejligt. Det ville føles luksus. Jeg har fået 12, og det var sindssygt dejligt, men der ved man jo ikke, om præstationen egentlig lå på 11 eller 13. Og der er 13 jo fedest.

Hvordan tror du, du selv ville reagere, hvis du fik 13?
Jeg tror, jeg ville vise det til min mor og far. I en alder af 24 år ville jeg skynde mig hjem og vise det til mine forældre. Det gjorde jeg også med de 12-taller, jeg fik i gymnasiet.

Tror du, det var sådan, folk reagerede, da de fik 13?
Ja, er det ikke sådan en ting? 13 kan man jo aldrig rigtig forvente – det er overraskelsen over at have præsteret så godt. Der er jo mange, der arbejder virkelig hårdt hele tiden for at få 12-taller, men det kan man ikke på samme måde med 13.

Så der er forskel på at få 12 og 13?
For mig ville det nok være det samme. Jeg var sådan en, der ikke arbejdede særlig målrettet, så det var en totalt lykkerus, når jeg fik 12. Men folk, der ofte får 12, og som går benhårdt efter det, vil nok opleve det samme med 13.