Annoncering
Uddannelse

Sådan mærker studerende, at staten vil spare 21 milliarder på deres uddannelser

Studerende fortæller, at tvunget gruppearbejde og intet mundtligt forsvar af bacheloropgaver bare er et par af konsekvenserne ved besparelserne.

af Sebastian Johan Lund
07 februar 2019, 9:56am

Arkivfoto: Sarah Buthmann

I årtier har de danske politikere fortalt os, at Danmark skal leve af en klog og veluddannet arbejdsstyrke. Derfor vil de spare over 20 milliarder kroner på vores uddannelsessystem.

Vent... hvad?

Ja, den er god nok. Siden 2016 har de danske uddannelsesinstitutioner årligt skulle spare to procent i forhold til året før, og indtil videre har det ført til besparelser for 5,4 milliarder. Men det stopper ikke her.

Uddannelsesalliancen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kortlægger i en ny analyse, der blandt andet bygger på tal fra Finansministeriet og Undervisningsministeriet, at der samlet set skal spares over 20 milliarder på alt fra erhvervsuddannelser til universiteter indtil 2022. Var man i sit kritiske hjørne, kunne man godt indvende, at besparelser i milliardklassen umiddelbart ikke harmonerer med ideen om, at Danmark skal leve af kloge og veluddannede hoveder.

Besparelserne er først og fremmest drevet af det omdiskuterede omprioriteringsbidrag fra 2015. Kort fortalt går omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet ud på, at der hvert år skal spares to procent i forhold til året før. Omprioriteringsbidraget for staten har faktisk eksisteret siden Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister, men det var Venstre-regeringen fra sommeren 2015, der kom på idéen om, at uddannelsesområdet også skulle omfattes besparelserne.


Se også:


Tommy Ahlers, der på cirka ti minutter gik fra investerings-løve på DR til uddannelses- og forskningsminister for Venstre, siger til Berlingske, at han anerkender, at analysen blotlægger et ”meget højt tal.” Og at det ”kan være svært for uddannelsesinstitutioner at finde pengene," til besparelserne, men at han tror på, at "de godt kan."

Så måske er det slet ikke regeringens skyld, at du har haft nul eksterne censorer på din seneste opgave, eller at du ikke længere får mulighed for at forsvare din bacheloropgave mundtligt. Måske er det bare, fordi dit uddannelsessted ikke er gode nok til at lede efter penge.

Uanset hvad, er 20 milliarder et næsten uvirkeligt stort beløb at forholde sig til. Så for at prøve at forstå, hvad det egentlig betyder i praksis, har vi spurgt to danske studerende, hvordan de har oplevet de seneste års besparelser.

1549461174031-18953581_10212713640816220_3878671011137656761_o
Peter Syrach Lykkegaard. Privatfoto

Peter Syrach Lykkegaard, 24, læser en kandidat i erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet

VICE: Hej Peter. Du har studeret i en del år efterhånden. Hvordan har du mærket besparelserne på uddannelsessystemet?
Peter Syrach Lykkegaard: Hos os har vi ikke længere mulighed for at skrive vores bachelor alene. Det er en ret smart måde at spare penge på, da skolen som minimum kan fjerne halvdelen af alle rette-timerne fra underviserne.

Okay, det lyder ret nedtur. Men det vel fedt nok at skrive sin bachelor med flere, så skal du ikke knokle alene med det?
Nu havde jeg ikke noget problem med det, fordi jeg havde en god makker, men hvis man arbejder bedst alene, så synes jeg ikke, at det er fair, at man tvinges til at skrive en opgave med en anden, bare fordi der skal spares penge.

Man kan også mærke det på de andre eksamensformer. Den eneste skriftlige eksamen, jeg har haft på min kandidat, blev eksempelvis skåret med to timer i forhold til året før. Resten har været mundtlige gruppeeksamener, hvor vi skulle op mindst fire ad gangen, så der har vi også kunnet mærke det.

Okay, det lyder ret voldsomt. Hvor ville du ønske, der ikke blev sparet?
Det er svært at sige, men i evalueringerne af vores fag er der mange, som har givet udtryk for, at de gerne vil have flere øvelsestimer til at arbejde med det, vi lærer til forelæsningerne. Det får vi ikke, men det sjove er, at underviserne også giver udtryk for, at det burde være sådan, men at der ikke er ressourcer til det.

Synes du, at din uddannelse er blevet mindre værd efter besparelserne?
For at være ærlig, så ved jeg det faktisk ikke. Jeg har jo ikke prøvet andet end at være i et system, der bliver sparet på. Men jeg synes sgu, at det er lidt plat, at politikerne siger, at vi skal kunne konkurrere med resten af verden, mens det samtidig er det lidt, som om de ikke vil bruge ressourcer på os.

1549461896161-51674610_638514329902365_3999654145115029504_n-1
Alan Custovic. Privatfoto

Alan Custovic, 24, læser kandidat i Business Language and Culture på Syddansk Universitet

VICE: Hej Alan, har du mærket noget til besparelserne på din uddannelse?
Alan Custovic: Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle forsvare min bachelor mundtligt, men i stedet aflevere et fire siders skriftligt resumé.

Det er da meget fedt. Så slipper du for at stå foran censor med svedige håndflader?
Jeg foretrækker mundtlige eksamener, så jeg syntes, det var ærgerligt, at jeg nu skulle bedømmes på en anden måde på grund af nedskæringer.

Føler du, at din uddannelse er blevet dårligere?
Først og fremmest er det fandme bare ikke i orden at skære i uddannelse på den måde. Det er jo et område, vi burde investere i. Alene det, at der bliver færre timer til hver enkelt elev, er den helt forkerte retning. På kandidaten, synes jeg, at det er blevet bedre, men det lader til, at det stadigvæk kan nå at ændre sig.

Tagged:
nedskæringer
studerende
milliarder
tommy ahlers
Anders Fogh Rasmussen
universiteter
besparelser