familie

Nu er der en klub for folk med lorteforældre

Har du lede forældre? Nu kan du møde ligesindede.
17.5.17
Foto: TRINETTE REED VIA STOCKSY

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

Allerede da Angela Levin var tre år, vidste hun, hun havde en led mor. Hun husker engang som barn, at hun pakkede kjole og tøjdyr i en kuffert, kravlede op på en stol, så hun kunne nå håndtaget på fordøren, og gik over til naboen for at spørge, om hun måtte bo der i stedet.

"Til sidst vendte jeg hjem igen, men jeg vidste godt, at hun ikke var en god mor," siger Levin, der i dag er journalist og forfatter. Hendes mor plejede at sige til hende, at hun egentlig ville have døbt hende "Djævel", og da Levin var otte, forbød hendes mor hende at læse, da hun fandt ud af, at det var noget, den lille pige holdt af. I fødselsdagsgave gav hun datteren en hundehvalp, som Levin elskede. Seks uger senere forsvandt hundehvalpen, og Levin fik skylden for ikke at have passet ordentligt på den til trods for, at hun havde gået tur med den hver morgen før skole.

Annoncering

"Hun satte ting op for mig bare for selv at ødelægge det," siger Levin.

Ikke desto mindre har Levin aldrig rigtigt talt om sin mors opførsel. Hun har allerhøjst kaldt hende "besværlig", indrømmer hun. Det at have ondskabsfulde forældre er et af de sidste tabuer, der findes. "Jeg holdt det hele hemmeligt, fordi jeg var bange for, at folk aldrig ville forstå det og tro, at jeg var illoyal. Hvis man har en harmonisk familiebaggrund, kan det være svært at forstå, at en mor kan være en følelsesmæssig tyran. Jeg var bange for, at folk ville tro, at det var min skyld. Det synes jeg ikke, det var."

Sidste år bad Levins veninde Alyson Corner, der er klinisk psykolog, om hendes hjælp til at oprette en hjemmeside for folk, der har problemer med ondskabsfulde forældre. "Det er en idé, der har ligget og boblet i et stykke tid," siger Corner. "Det har altid været vigtigt for mig at hjælpe unge mennesker med at finde deres stemmer og udtrykke, hvad de har brug for, især når deres nærmeste ikke er der for dem… det er en gruppe mennesker, der har svært ved at blive hørt."

Et par måneder senere skabte de hjemmesiden MyHorridParent.com for børn med besværlige forældre, der leder efter råd og et sted at dele deres erfaringer med andre. Siden er inddelt efter forskellige typer af forældresvigt, fra narcissistiske mødre til vrede fædre, såvel som den palet af følelser forældrene trigger i deres børn.

Kernen i hjemmesidens rådgivning til folk med besværlige forældre er, at ansvaret ligger hos barnet (hvad end man er 13 eller 73): Forstå situationen, bevar roen, vær positiv, og brug forskellige teknikker til at afbøde dine forældres udbrud. Størstedelen af rådene handler om at arbejde omkring forælderen. Men er det slet ikke muligt at fikse forælderens adfærd? spørger jeg Corner.

Annoncering

"Der er ikke nogen, der skal fikse nogen," siger Corner. "Barnet kan ikke fikse forælderen. Det er ikke barnets ansvar, og det kan heller ikke lade sig gøre. Man kan ikke bare svinge en tryllestav. Man kan kun fikse sig selv. Selvom du har haft forfærdelige oplevelser, er det ikke noget, du behøver at blive hængende i. Du bestemmer selv, hvem du vil være, og hvilket liv du vil leve."

Corner mener, at mange forældre, der er ondskabsfulde over for deres børn, selv bærer en masse bitterhed, sorg og lidelse, der projiceres over på barnet. Psykisk sygdom og stofmisbrug kan også spille ind. Det er usandsynligt, at forældrene ændrer sig, siger Corner, men barnet kan forsøge at ændre sin reaktion og på den måde moderere forælderens opførsel.

Fra sin erfaring som terapeut ved Corners, hvor svært det er at ændre dårlige forældres adfærd. Hun fortæller, at hun ofte har haft familier i terapi, hvor hun giver dem en mulighed for at lufte deres frustrationer og derefter beder forældrene om at fremhæve et par af de ting, de holder af og værdsætter ved barnet. "De fleste forældre kan hurtigt fremkalde et godt minde med barnet eller sige noget om, hvor elskelige de er, men der er en lille minoritet af forældre, der ikke har noget godt at sige om barnet. Når man så presser dem, siger de noget i retning af, 'Han er kun god til at tirre mig og gøre mig vred,'" siger Corner.

I stedet for at arbejde på at forandre sig har forælderen en holdning i retning af: "Du er eksperten. Fiks mit barn. Der er ikke noget i vejen med mig. Det er barnet, der er problemet."

Problemerne bliver altid tydeligere omkring højtider og Mors Dag, der ofte fejres med kort, der strømmer over af sentimentale erklæringer, og gaver, hvilket skaber et dilemma for folk, der har forfærdelige mødre, som formodentlig vil kritisere dem lige meget, hvad de gør. "Man vil måske markere dagen, fordi man trods alt gerne vil have et forhold til sin mor, men man vil heller ikke sende noget, der føles uoprigtigt og hyklerisk," siger Corner, der foreslår, man finder et anonymt kort for at formindske eventuelle konflikter.

Et hovedbudskab fra begge kvinder er, at man som barn hjælper sig selv, hvis man opfører sig ordentligt over for forælderen, så man ikke rammes af skyldfølelse i fremtiden. Angela fortæller, at hun altid opførte sig ordentligt overfor sin mor. Da moren døde, var der ikke noget, hun fortrød, og hun følte heller ingen skyld. "Medmindre forælderens opførsel er på grænsen til omsorgssvigt, opfordrer vi folk til at opføre sig ordentligt. Gør det rigtige. Giv en gave, send et kort, vær forberedt på kritik, brug afstresningsteknikker, og forlad rummet, hvis det bliver for meget," siger Corner.

Levin og Corner lægger også vægt på, at det er barnets opgave at bryde ud af det mønster, den dårlige forælder har etableret. Bare fordi du har haft en forfærdelig forælder, betyder det ikke, at du selv bliver sådan. Angela, der har tre voksne sønner, valgte at bruge sin mor som et eksempel på den type menneske, hun ikke ønskede at blive. "Jeg fravalgte næsten at få børn på grund af hende, men da jeg fik mine børn, elskede jeg dem øjeblikkeligt," siger hun.

"Jeg har altid støttet dem. Jeg har altid været positiv omkring dem."